Sne

jeg er ikke bange for ham. det har jeg aldrig været.

4Likes
7Kommentarer
279Visninger
AA

1. slå ham ihjel

 

”er du bange for ham"
Mit hove fløj i været. Jeg stirede på hinde. ”nej”
”hvorfor gemmer du dig så”
”jeg gemmer mig ikke”
”jo du gør. Du ved et bare ikke. Du vil ikke indrømme det” hindes ansekt lå i skyggerne. Det lange hår, glat og fint. Øjerne, de skindene af had.
”Jeg er ikke bange”
”Der var ingen der sagde noget om at være bange” hun rejste sig. Smilede. ”slå ham ihjel”
Så gik hun, og efterlod mig alene, med stearinlyset der langsomt brændte mine tænker ned. Indtil der ikke var andet end mørke. Og dæmoner.'
Jeg ville væk. Så jeg raste mig op. værten sænkede hovet da jeg nærmede mig. Jeg lænede mig ind mod hinde.
”skaf mig en G-24, nu”
”javel hr” hun gik, og jeg stirrede på det sted Josefine var forsvunden. Myrekrybet kravlede tilbage.
Slå ham ihjel.
Hvorfor?
Jeg grip riflen som værten var kommet med. Så forsvandt jeg, uden at betale. Men hun var for skræmt til at råbe op.
Uden for bliv sneen ligene på jorden, som altid. Den smeltede i mit hår.
Hvorfor?
Jeg kravlede op på taget og rampen på det lille skip åbnede.
Jeg vendte mig mod byen. Den var stor. Hvid.
Jeg kikkede på gaderne. Det jeg kaldte hjem, da jeg ikke hade andet. Det der stædig er mig tilflugtssted. Jeg stirrede på mine hænder, og så en 7 årig.
Så mig selv skrige, græde.
Så kikkede jeg på sneen. Den lage sig på jorden, som altid. Smældede i mit hår. Sadfølig sneede det. Det gjorde det altid.
Hvorfor?
Jeg vendte mig, og gik ind i skibede. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...