the akademi for superheroes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Igang
Olivia bliver sendt på et akademi og møder nogle ret så interessante mennesker/væsner, der ved mere om hende end hun selv gør.. samtidigt er der en ret så lækker dreng, som viser interesse overfor hende....

0Likes
0Kommentarer
53Visninger

1. 1

"Skat hør nu... det er jo kun sommerferien det drejer sig om" siger min mor og prøver forgæves at få mig til at gå på et eller andet akademi... hun kan fandme rende mig.

"JA DEN SOMMER JEG HAR AFTALT AT VÆRE SAMMEN MED MINE VENNER.... MEN DET FORSTÅR DU MÅSKE IKKE" råber jeg af hende og tramper som en elefant op af trapperne og ind på mit værelse, akademi hmpf.... det kan hun godt glemme...

Ja det var så mig for 2 dage siden... og nu sidder jeg fandme og er på vej til et akademi hvor jeg ikke kender nogle, OG jeg søgte lidt på nettet og fandt ud af at et kun er freaks der går der... jeg sætter mig til at kigge ud af vinduet og skruer så højt op for min musik i ørene, så jeg ved min mor kan hører det, hun siger altid 'du kan ødelægge dine øre' og 'du kan blive døv' og hvad så mit liv, jeg bestemmer! 

"skat vil du ikke nok skrue lidt ned" siger hun og jeg ved at hun ved jeg kan hører hende, men jeg ignorer hende som altid, når hun siger såden noget. Vi skal kører i 3 timer så hvorfor ikke bare få en god lur ud af det? jeg støtter mit hoved op af vinduet og lukker langsomt mine øjne i og sover, stille.

"Skat du skal vågne" siger min mor, og rusker i mig. Jeg brummer og mumler et eller andet jeg ikke en gang selv ved hvad..

"vi er her nu og du har savl hængende ud af munden.." siger hun, jeg sukker opgivende og sætter mig op, og tørre savlet væk.

"se det var jo ikke så svært!" siger min mor og går om i bagagerummet og tager mine ting ud af bilen.

"jeg kan altså godt selv" siger jeg og går hen og tager tingene fra hende, hun sender mig 'seriøst-blikket' og går mod indgangen.

"Hvorfor er du så sur?" Spørger hun da jeg skulle til at gå ind af døren.

"Tja lad mig se.. hmm.. lige nu skulle jeg være sammen med mine venner og min kæreste... og Øhh DU HAR ØDELAGT HELE MIN SOMMER!" Råber jeg og nærmest springer døren op, ind til akademiet. jeg orker hende seriøst ikke lige nu. Da jeg kigger mig rundt, ligner det en lobby på sådan nogle fine hoteller, der er nogle sofaer ude ved væggene og en elevator hvor nogle planter så og pynter.

"Wow" kan jeg hører mig selv mumle.

"Jeg sagde jo at du ville kunne lide det" siger min mor bag ved mig, man kan bare hører smilet i hendes stemme.

"Stop en halv.. jeg ved jo ikke om der er nogle søde mennesker her.. så ja jeg kan godt lide synet, men det er det inden i der tæller" siger jeg og sender hende et skadefro smil, hun vender bare øjne og går mod skranken, hvor en buttet dame med polgaprikket kjole sidder, med brillerne oppe i det grå hår.

"Olivia Stone" siger min mor, og den gamle dame kigger straks på mig med et meget mærkeligt blik.

"Øhh ja du har værelse 27 og koden er 347" siger hun og giver mig et kort over skolen. Så nu står jeg her med 2 kufferter en taske og et skema, og jeg føler mig lidt som et pakkeæsel.

"Er du sikker på jeg ikke skal tage noget?" Spørger min mor og sender mig et blik der siger jeg ikke får tilbuddet igen.

"Fint" siger jeg og rækker hende en af mine kufferter. Jeg kigger rundt, værelse 27 hvor er du??

"Skat jeg har fundet det!" Råber min mor fra den anden ende af gangen, jeg går mod hende med min kuffert slæbende efter mig, hun har allerede åbnet døren og står nu og kigger på den pige der sidder derinde.

"Hej.." siger hun og sender et smil der afslører nogle togskinner og nogle kridhvide tænder. "Du må være Olivia Stone" siger hun " jeg er Filippa"

"Okay hvor kender alle mit navn fra??" Spørger jeg, og kigger på min mor, hun står nærmest forstenet.

"Øhm jo nu skal du hører skat.. du er meget berømt" siger hun med en dirrende stemme.

"Berømt.. mig" siger jeg og begynder at grine.

"Skat det er alvorligt.. det her er hvor de træner fremtidens 'superhelte'" siger hun.

"Superhelte?? Ej hvem har puttet tossesukker i din kaffe?" Spørger jeg og kigger på Filippa.

"Din far var selveste kaptajn America... indtil alle de onde rokkede sig sammen og fangede alle heltene, altså Superman, Batman, Spiderman, Hulk, alle dem." Siger hun.

"Ej nu må i holde op.. det her må være en eller anden syg drøm" siger jeg.

"Det er ikke en drøm, du skal blive en af de 4 helte som profitien taler om, du skal være med til at redde superheltene" siger Filippa og smiler til mig, som om det var det mest naturlige at snakke om... siger det bare, tror de kunne få godt af at komme ind på den lukkede.

"Skal jeg hente billederne?" Spørger Filippa, min mor nikker, og Filippa går hen til en hylde, trækker et fotoalbum ud og kaster det over til mig. Jeg griber og åbner det, der er en masse billeder af min mor og kaptajn amarica, og på de sidste billeder holder han en lille baby........ som er mig


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...