Hun var mandag, han var tirsdag

Hvordan ville hver ugedag opføre sig, hvis de var en person?

5Likes
9Kommentarer
460Visninger
AA

3. Onsdag

Opgivende. Det var det første ord, der faldt mig ind, da jeg så hende. Hendes arme hang slapt ned langs kroppen, og hendes hage var nærmest limet fast til brystet. Hendes håb var fordampet, og i stedet piblede fortabelsen frem i hendes ansigt, som sveden pibler frem i en sauna. Hun havde opgivet. Jeg ville hjælpe hende. Fortælle hende, at det hele nok skulle gå. Men jeg mistede energien. Mistede troen på, at det faktisk nok skulle gå. Det hele virkede så uoverskueligt.

Jeg kunne se, hvordan hun sukkede. Som om livet pludselig virkede umuligt. Som om at i morgen blot var en forestilling som kun blev opfyldt i eventyrene. Hun kiggede på sit ur. Det var flot, bemærkede jeg. Sort læder med sølv skive. Men hun lignede ikke en, som der betragtede skønheden i det. Hun talte timerne. Jeg kunne se det på den måde, som hun bevægede læberne på. En. To Tre. Fire. Fem. Seks... uendelig mange timer.

Hun kiggede sig omkring. Men lige meget hvor hun kiggede hen, så så hun kun grå. Grå, sort og hvid. Hun var farveblind. Blind overfor det grønne græs. Blind overfor den blå himmel. Blind overfor den skinnende gule sol. Jeg ville vise hende farverne, vise hende hver eneste nuance af hver eneste farve. Men lige meget hvor jeg pegede hen, så hun kun grå. Hendes tanker kørte i det samme deprimerende spor. De sad fast, uden mulighed for at hoppe over på nabosporet. Jeg kunne ikke hjælpe dem derover. Selvom jeg gerne ville. Jeg forlod hende med hængende hoved, slappe arme og tanker der begyndte at køre på samme spor som hendes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...