Kære Ven.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2016
  • Opdateret: 7 dec. 2016
  • Status: Færdig
//Deltager i Adventskonkurrencen (anden søndag i advent)//

4Likes
6Kommentarer
229Visninger

1. Kære Ven.

Kære Ven.

Du var der, da det gik galt.

Du var der i den hårde tid, der drev mig på flugt ud i sneen hvid.

Du var til stede, da jeg ændrede kurs.

Da jeg faldt i det sorte hul.

Du var der, selvom sneen blændede mig og dækkede min fornuft,

Mens hovedet var fyldt med røg.

Jeg udviste ikke taknemmelighed,

For jeg var så blind af egoisme, at jeg ikke forstod din kærlighed.

Men du var der stadig for mig.

Kære Ven.

Jeg husker, da det blev for meget for dig.

Du trak stikket og skred.

Ind i varmen, hvor den dalende sne ikke kunne nå dig.

Du slap væk.

Men jeg sad fast.

Der var dage, hvor jeg troede jeg skulle dø.

Men da jeg tog sneen i min hule hånd,

Omfavnede den, som var den en kælen kat,

Forsvandt al tvivl.

Det krævede ikke mere end et snif,

Og lyset vendte atter tilbage i mit mørke blik.

Så længe det varede.

Lykken var kort, så jeg søgte mere.

Jeg knækkede sammen indeni, vandrede rundt som et omvandrende lig.

Men da sneen blev sort og lyset gik ud,

Og jeg stod tilbage i sneen i ensomhed,

Da gik døren op.

Og ud i sneen vadede du.

Iført et panser mod sneens lokkende charme.

Kære Ven.

Du bar mig gennem sneens kulde.

Hjalp mig ind i varmen og børstede de sidste fnug af mig.

Og jeg er dig evigt taknemmelig.

Du gjorde det jeg ikke selv kunne.

Du hjalp mig ud af mit misbrug.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...