Fyren med de blå slikkepinde

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2016
  • Opdateret: 15 dec. 2016
  • Status: Igang
Det hele begyndte den aften, jeg lod som om, jeg var min fætters kæreste. || Deltager i SKAM-konkurrencen, mulighed 2.

6Likes
6Kommentarer
1001Visninger
AA

1. Kapitel et

Det hele begyndte den aften, jeg lod som om, jeg var min fætters kæreste.

”Er du snart færdig?” lyder det utålmodigt fra Mark, der sidder på førersædet og støtter knæene mod rettet.

”Jaja,” vrisser jeg, mens jeg foroverbøjet forsøger at få parykken til at sidde ordentligt på mit hoved. Det er en, Mark har lånt af Kaspers lillesøster. Hun er cosplayer og går meget op i den slags. Hun havde holdt et langt foredrag for Mark i to dele. Første del omhandlede selve parykken, og hvor ægte de mørkebrune krøller ser ud, selv helt tæt på. Under anden del hævede hun pegefingeren, mens hun klargjorde for ham, hvor vigtigt det er, at vi passer ordentligt på den, fordi hun skal bruge den til en eller anden convention senere på måneden.

”Så.” Jeg stikker hovedet frem mellem førersædet og passagersædet. Det giver et sæt i Mark, og han hamrer det ene knæ ind i midten af rettet, så der lyder en klar tuden fra hårnet.

For helvede, Becca,” udbryder han og får trukket benene ned.

”Husk nu, at jeg hedder Maria i aften,” minder jeg ham om, mens jeg kanter mig over til bildøren. Jeg træder ud, og det er en befrielse endelig at kunne rette sig op. Jeg strækker ryggen og hiver ned i den korte kjole. Mark kommer ud til mig og smækker begge bildøre, inden han låser bilen manuelt. Fjernbetjeningen er gået i stykker.

”Hvordan ser jeg ud?” spørger jeg og slår ud med armene. De farvede plastikarmbånd slår mod hinanden. Mark vender sig mod mig.

”Du ligner… ikke dig selv.” Han træder helt hen til mig og rykker lidt på byrden, der presser sig ned over mit hoved. Hans fingre stryger hen over mit ansigt langs parykkens kant for at fjerne de sidste spor af rødt. Jeg håber, at ’ikke dig selv’ betyder, at hverken mine forældre eller min rigtige kæreste vil kunne genkende mig.

”Godt eller skidt?”

Mark ser vurderende på mig og lader blikket køre hele vejen ned ad mig fra det falske hår til de røde stiletter, der i det mindste er nogen, jeg kunne finde på at gå i som mig selv også. Han træder et skridt tilbage, lige som lyset inde i bilen går ud, og der bliver mørkt. Gadelampen er for langt væk til, at lyset når os.

”Du ser aldrig skidt ud,” svarer han blot, og griber fat om mine hofter, så han kan trække mig ind til sig. Han trykker læberne mod min næse, inden han slipper mig og i stedet tager min hånd. Vi træder over kantstenen ved forenden af bilen og begynder at gå ned ad fortovet på den anden side. Når jeg har høje hæle på, er jeg lige så høj som ham. Faktisk er jeg ret sikker på, at jeg i lige præcis de her sko er en halv centimeter højere end ham. Det er en af grundene til, at jeg har valgt dem i aften, selvom han hårdnakket mener, at jeg tager fejl. Vi er næsten nået ned for enden af gaden, da vi kan høre latter og folk, der råber.

”Jeg forstår stadig ikke, hvorfor det er så vigtigt, at de ikke tror, du er bøsse,” siger jeg.

Han kører en hånd gennem sit brune hår, så det stritter op i luften. ”Det er det bare.” Hans jakke står åben og afslører, at han blot har en helt normal, sort T-shirt på. Det irriterer mig lidt, at jeg skal rende rundt med paryk i den her latterlige kjole, når han bare kan dukke op i sit sædvanlige kluns. Men det var delvist min idé, så jeg er selv ude om det.

”Men du er bøsse.” Jeg siger det blidt, men sender ham alligevel et skeptisk blik, han ikke bemærker. Jeg ryster på hovedet og himler med øjnene, da han ikke svarer. Vi drejer om hjørnet, og pludselig er der meget lys. Uden for diskoteket står folk i små grupper, de fleste ryger. Mark nikker i retning af en fyr, der løfter et plastikkrus med grønt indhold, da vi går forbi ham.

Mark slipper min hånd for at skubbe døren op, og jeg følger med ham ind. Til venstre for indgangen er garderoben, men før vi når derhen, beder en pige, der ikke kan være meget ældre end Mark, om vores navne, så hun kan se, om vi er på gæstelisten. Jeg rækker hende Marias sygesikringskort. Hun sender det kun et hurtigt blik, inden hun giver mig det tilbage. Mark får et stempel på højre håndled, fordi han er nitten og dermed ikke skal smides ud klokken tolv. Maria er kun sytten lige som mig. Det positive ved det er, at jeg ikke skal rende rundt med det her åndssvage hår hele natten.

Vi afleverer vores jakker til garderoben og får små gule sedler med numre på til gengæld. Jeg stopper dem begge to i den lille taske, jeg har over skulderen. Der er ikke plads til lommer i kjoler som den her. Det sorte stof sidder stramt om min krop. Der er heldigvis lange ærmer, så jeg rent faktisk føler, at jeg har tøj på. Ikke at de lange ærmer er nok til, at min mor ikke ville slå mig ihjel, hvis han så mig sådan her.

Vi er på vej mod de store, åbne dobbeltdøre, der fører ind til selve diskoteket, da en pige med afbleget hår dukker op mellem dem. ”Mark!” Hun vinker af os, inden hun stavrer hen til os i sine absurd høje stiletter. Jeg kan ikke vurdere, om hun allerede er godt fuld, eller om hun bare ikke kan gå i dem. Hun giver Mark et hurtigt kram, inden hun vender sig mod mig. Selvom hendes sko er høje, er hun lavere end mig.

”Du må være Marks kæreste!” Hun er alt for entusiastisk, og hun taler højt, som om hun ikke har bemærket, at musikken herude er mere dæmpet. Hun er helt sikkert ikke ædru.

Jeg smiler til hende. ”Ja. Maria.” Jeg når ikke at få ordentligt fat i hendes navn, før hun trækker os med ind til festen. Vi går forbi baren, hvor vi hver får stukket en cola blandet med vodka i hånden. Dem, der arrangerer festen, har sørget for, at der er gratis sodavandsdrinks den første time. Der er stadig tyve minutter tilbage. Fyren bag disken hælder så lidt vodka i hvert glas, at det i hvert fald ikke kan være dét, pigen er blevet fuld af. Vi følger efter hende ned til et af bordene omgivet af røde sofaer. Der sidder allerede nogle andre. Jeg kender ingen af dem, men pigen præsenterer mig med en voldsom håndbevægelse, der nær resulterer i et væltet glas Fanta. Folk rykker lidt, så der bliver plads til os. Mark og jeg sætter os på den ene side af bordet, og den lyshårede pige sætter sig på den anden. Hun læner sig ind over bordet.

”Er du her fra byen?”

Jeg ryster på hovedet. ”Nej, jeg er bare på weekendbesøg.” Det passer overhovedet ikke. Både den rigtige Maria og jeg bor her, men vi nåede frem til, at det ville fungere bedst, hvis Marks kæreste ikke gjorde.

”Åh. Hvor kender I så hinanden fra?” Hun kigger skiftevist på os, mens hun stikker sugerøret fra sin drink ind mellem læberne. Hun har næsten lige så meget make-up i ansigtet, som jeg har, men jeg tvivler på, at hun også forsøger at ligne en anden end sig selv. Hun ser faktisk ud til at være naturligt pæn, så det er slet heller ikke nødvendigt for hende.

”Vi mødtes faktisk til en fest engang,” svarer Mark med et skuldertræk.

”Min kusine bor i byen,” tilføjer jeg. Vi har gennemgået alle de spørgsmål, vi regner med at kunne blive stillet, så vi ikke får problemer. Vi når at få en enkelt opfyldning, inden den frie bar lukker, og jeg er næsten færdig med cola nummer to, da der bliver slået i bordet.

”Der er de jo.” Tobias står med begge håndflader hvilende mod bordet mellem Mark og den lyshårede pige. Hans ansigt er flækket i et enormt smil. ”I ser godt ud,” siger han, mens han maser sig ind over for Mark. Han hæver øjenbrynene i min retning, og jeg bliver endnu engang bevidst om, hvor lidt jeg ligner mig selv.

”Og du er lige så grim, som du plejer,” får jeg sagt, inden jeg når at tænke mig om. Tobias griner stadig, men pigen kigger skiftevist på os. Hun hedder vist nok Line.

”Kender I hinanden?”

Tobias trækker blot på skulderen, så det står til mig at redde situationen: ”Ja, vi har mødt hinanden et par gange efterhånden. Han og Mark spiller jo i band sammen.” Det går lidt for sent op for mig, at hun måske slet ikke kender til bandet, men så nikker hun.

”Nårh ja.” Hun vender opmærksomheden mod Mark og smiler. ”Du må sige til engang, når I spiller, så vi kan komme forbi og høre jer.” Jeg er ikke helt sikker på, hvem ’vi’ er, men jeg er også i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet selv er klar over det.

”Jaja, et par enkelte gange er det da blevet til, men det er nu ikke meget, han viser hende frem.” Tobias nikker i retning af Mark, tydeligvis ikke klar over, at det allerede er lykkedes mig at dreje samtalen ind på noget andet. Det er typisk ham, han har en elendig situationsfornemmelsen, og den bliver kun værre, når han har drukket.

”Jeg vidste slet ikke, han havde en kæreste.” Line kigger stadig på Mark, der har opmærksomheden rettet mod Tobias, der er ved at række ud efter hans halvfyldte glas.

”Næh, det er det sgu de færreste, der vidste.” Tobias får fat i glasset, og da Mark ikke siger noget til det, hiver han sugerøret op og smider det på bordet. Der løber cola ud af det. ”Det er derfor, de alle sammen er begyndt at tro, han er bøsse.” Han vender bunden i vejret på glasset og tømmer det på en gang. Mark sender ham et rasende blik, men Tobias er pisseligeglad, hvilket er en af grundene til, at jeg godt kan lide ham, selvom han er lidt af et røvhul engang imellem.

”Tror folk det?” Line lyder overrasket og vrister endelig blikket fri fra Mark og vender det mod Tobias, der trækker på skulderen.

”Tjaeh, jeg forstår dem nu godt.” Han forsøger at få de sidste dråber ud af glasset. ”Der er fandeme ingen alkohol i det her lort,” siger han, da han smækker glasset ned i bordet. ”Shots?” Han kigger rundt på os og ignorerer stadig, at Mark nedstirrer ham. Hans blik lander på mig, fordi han ved, jeg vil svare ja.

”Selvfølgelig,” svarer jeg og rejser mig. Jeg kravler hen over Mark og hiver ned i kjolen. Tobias har også rejst sig. Han har ret i, at man umuligt kan blive det mindste fuld af de der drinks, og jeg har lyst til at være fuld. Der er stadig alt for lang tid, til vi kan gå, og jeg har det som om, jeg har fået lus. Og hvis jeg absolut skal bruge min fredag aften sammen med Marks klassekammerater og hvem, der ellers er inviteret til den her fest, kan jeg lige så godt forsøge at få et eller andet ud af det.

”Tag den tomme flaske dernede, så kan vi lege flaskehalsen-peger-på.” Tobias peger ned på en tom Breezer, der står længere nede på bordet, og Line tager den.

”Jeg skal ikke være med,” siger Mark. Han samler sugerøret op fra bordet og putter det i mit tomme glas. ”Jeg skal køre hjem.”

”Sludr,” siger jeg. ”Vi henter bare bilen i morgen.” Jeg læner mig frem og planter et kys på hans kind. Jeg kan mærke, at Line stirrer på mig, da jeg trækker Tobias i retning af baren. Det er nok meget godt, at hun tror, Mark har en kæreste, for han ville ikke kunne finde ud af at afvise hende, og det ville bare gå hen og blive et værre rod.

”Du er næsten ikke til at kende,” siger Tobias, mens vi venter på, at det bliver vores tur til at bestille. Han er stadig højere end mig, men han er også enorm. Jeg er ret sikker på, at hans hænder er dobbelt så store som mine, og jeg kan have hans sko på uden på mine egne.

”Det var også meningen.”

”Jeg kan godt lide kjolen,” hvisker han, og hans ånde er varme mod min kind. Han lugter af øl. Da han trækker sig lidt væk igen, blinker han. Jeg fnyser og kommer i tanke om en af de positive ting, der er ved, at jeg skal forestille at være i et forhold med Mark. Jeg behøver ikke konstant minde folk om, at jeg faktisk har en kæreste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...