til alle dem jeg elsker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2016
  • Opdateret: 7 dec. 2016
  • Status: Igang
Til alle dem jeg elsker - jeg elsker jer.

4Likes
0Kommentarer
218Visninger

1. 1

 

Du bærer så mange byrder på dine skuldre, at de burde være bristet for længst. Men du står stadig rank og hel. Du er den stærkeste person jeg kender, og jeg siger det ikke nok. 

Du har grædt over min seng, da du troede jeg var syg. Da du så livet uden mig i horisonten. Du vidste ikke jeg så det. Jeg tror måske, at det var en drøm.

Du har sagt nej til mig, sagt nej, du må ikke få slik og fået mig til at smelte til en pøl af ulykkelig 5-årig midt i Brugsen. 

Du har kørt mig til dans flere gange end jeg kan tælle.

Vi skulle altid mødes i drømmeland.

Du lavede en pakkekalender til mig i år, selvom jeg er 20 år. 

Du ringer og siger at du savner mig. Jeg savner også dig. 

Der var den gang, hvor vi købte burgere og spiste dem i sofaen og brugte puder som bord - de der firkantede, plettede puder, jeg altid har haft. Det er et af mine mest dyrebare minder.

Du har taget fejl og sagt dumme ting. Jeg har råbt og skreget af dig. Kaldt dig en idiot. 

Det gør ondt i din mave, når vi snakker om, at jeg rejser til Australien næste år. Det gør også ondt i min.

Flere gange har du fortalt mig, at jeg er klogere end dig. Jeg tvivler.

Du ringer til mig, og fortæller mig ting, selvom jeg ikke bliver glad for at høre det.

Der er ting du ikke ved om mig, som jeg ville ønske, at jeg havde modet til at fortælle dig. Jeg ved du vil kunne håndtere det. 

Du forstår det ikke, når jeg siger, at du er smuk. 

Du var ked af det på din fødselsdag i år. Du lod mig se dig græde, fortalte mig, hvor hård en dag det var, hvor meget du kunne mærke savnet, selvom det er 28 år siden. Du lod mig trøste dig. Du lod mig bære din byrde. Tak.

Når vi engang begge er døde, mødes vi under æbletræet, hvor din tvillingbror har ventet i så mange år. Jeg glæder mig til at møde ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...