Mit liv på Efterskole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2017
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Igang
Jeg er 16 år. Jeg går på efterskole. Jeg er egentlig ret moden, men til tider får jeg flashbacks til min fangirl-tid. Det har jeg nu. Jeg sidder i min seng, har taget mit One Direction sengetøj på. Jeg har sat deres 3. album på, og sidder og læser Movellas.
Jeg går på efterskole, og vil gerne dele min historie.
Det var en lille sidebemærkning i mit ellers pragtfulde liv. Hvis man altså tager med, at jeg er ulykkelig forelsket.

0Likes
0Kommentarer
282Visninger
AA

3. 3. Skibsklubben

3. Skibsklubben

Skolen ligger tæt på vandet, og det skal selvfølgelig udnyttes. Den første uge, efter jeg var begyndt at snakke med Marie, skulle vi, i familier, dyste om hvem der kunne lave den bedste mad, over bål, og den bedste sandskulptur. Vidst nok også en sang. 

Vi fik udleveret nogle ingredienser som vi kunne lave mad udfra. Jeg kan ikke helt huske hvad det var for nogle, men vi skulle lave noget græsk lasagne af en art. Vi manglede godt nok en masse ingredienser til at den blev fuldført, og mælk var bl.a. en af dem. Marie kom så hen til mig, og fortalte at der var mælk til kaffen, i et syltetøjsglas, oppe ved gården. Gården ligger lige ved vandet, hvor vi var. Vi skulle så have fat i mælken. Marie smuglede sig op, total spionagtig, med mig lige i hælene. Det lykkedes os at få fat i syletøjsglasset med mælken i, uden at blive opdaget. Utrolig, da vi godt nok gik og grinede hele vejen. Virkelig diskret. Men ingen sagde noget. 

Da vi var færdige med mælken skulle den jo tilbage uden at blive opdaget. Maria sad med en fra hendes familie, ved bordet hvor kaffen stod, og hvor mælken skulle hen. Signe, fra min familie, var den heldige vinder af at skulle sætte mælken tilbage. Signe fik sat mælken tilbage og jeg skulle jo lige informere Marie om at den var tilbage. "Skibet er i havn", hviskede jeg så til hende. Christian, som hun sad og skrællede kartofler med, overhørte det, og fattede slet ikke hvad vi snakkede om. Vi begyndte så med at vi havde en skibsklub. Det havde vi ikke. På det tidspunkt. Vi spurgte så Christian om han ville være med. "Hvorfor ikke", var hans svar. Sådan oprettede vi skibsklubben. Vi fandt et andet medlem som vi gerne ville have med. Peter. Men vi vidste ikke helt hvordan vi skulle få ham med. Vi tænkte så på min roomie, Sara, som snakkede en del med ham, på det tidspunkt. Vi skulle få ham med, og Sara måtte ikke vide hvad han skulle være med i, så det blev en svær opgave. 

Idag er Marie og jeg kaptajner, Christian, Peter og Sara er matroser, og vi har stadig ikke haft et skibsmøde. Selvom Peter hele tiden snakker om hvornår vi skal holde det, fordi han hele tiden spørger ind til interne ting som han ikke forstår, og Marie og jeg siger "Det får du af vide til skibmødet". Hver gang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...