Den dag jeg så verden anderledes.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2017
  • Opdateret: 22 apr. 2017
  • Status: Igang
Jeg kiggede mig rundt omkring, jeg følte jeg så verden mere klart end jeg havde gjort før.
Faverne var mere klare end nogensinde, jeg kunne godt mærke solen, der var på vej ned varme mine kinder.
Jeg var nu klar til at give slip.

Laura er en pige på 10 år som har fået konstateret kræft, som kæmper for en en ny dag hele tiden, Laura kæmper med kræften, sammen med hendes venner og familie. Hun får behandling, men det handler bare om tid, hvornår det ikke behøves at være nødvendigt længere...

Tag med Laura ud og se hvordan hendes kamp på kræft påvirker andre mennesker og hende selv.

Følg med i 'Den dag jeg så verden anderledes.'

1Likes
0Kommentarer
94Visninger
AA

2. To år efter

 

 Jeg vågende op, da jeg havde en kvalmende følelse i munden. Jeg tog baljen og brækkede mig i den. 
Jeg havde ondt i hele kroppen og jeg følte mig svag, jeg havde nu haft det sådan i to år snart. Jeg havde begyndt på kemo for 2 år siden, da det hjælper mig lidt siger lægerne, men samtidig tror de hellere ikke at jeg når at blive 20 før jeg skal sige farvel til denne her verden.
De siger at vi kan nok rede det, altså det betyder at det ikke er spredt så meget. Jeg lagde mig til at sove igen, kemoen gjorde mig udmattet.
Næste gang jeg vågnede så jeg at det var morgen, fordi klokken stod på 09:00 om morgen. Jeg lå for det meste på sengen fordi jeg havde det dårligt, altså var øm og var tit træt.
Jeg kan huske at jeg holdte mit 12 års fødselsdag for mine venner, som selvfølgelig vidste hvad der forgik, jeg huske at jeg havde det smadder hyggeligt, vi sad og legede så godt som jeg kunne, jeg fik også gaver.
Jeg kan huske at mine venner nogle gange kom forbi for at se hvordan jeg havde det, min bedste veninde Bella kom tit og læste for mig, men for det meste var jeg for træt.
Min mor og far var altid hjemme, tit var en af dem hjemme, førhen var de altid på arbejdet og havde ikke rigtig tid til mig, så det var lidt mærkeligt at de lige pludselig er tit hjemme.
Min mor arbejder som arkitekt og min far arbejder som advokat, jeg var enebarn så jeg var lidt forkælet, men ikke for meget synes jeg.
Jeg læste tit førhen og malede, men nu kan jeg ikke engang holde en bog i hænderne uden at falde i søvn, det er derfor Bella kommer forbi nogle gange, min mor gør det også. Jeg drømmer stadig om at udforske verden en dag, og at jeg bliver rask så jeg kan begynde at være sammen med vennerne mere. "Godmoren Laura." sagde min mor og kom ind og afbrød mit tanker. "Godmorgen mor" sagde jeg. "Er du sulten?" spurgte hun og kigge bekymrende på baljen, hun vidste at det var ikke ved at blive bedre. Jeg nikkede blot stille. Hun var på vej ned og vendte sig om mod mig igen "Dr. Lee kommer fordi her senere i dag, og tager nogle prøver for at se om du skal have andet medicin" sagde hun, jeg lå og halv sov så jeg svarede hende med en grynt som et okay. 

Dr. Lee tog nogle blod prøver og stillede nogle spørgsmål, om hvordan jeg havde det og om hvor meget jeg sov. 

Dagen gik som det plejede, ingen af mine venner kom forbi, det var vist også godt, for dagen gik med at jeg bare lå og sov, da min medicin var blevet stærkere. 

 

 

Det her var så anden kapitel, og jeg håber at i kan lide den. Jeg kommer ikke til at poste hverdag, men når jeg poster eller lægger en kapitel ud, kommer der to ad gangen. :)   håber at i nyder det. ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...