We are endgame!

Emma er en pige på 19 der ikke har styr på hendes liv, hun bliver udstødt i skolen, og kun hendes familie er der for hende. En dag tager hendes liv en stor drejning, hun møder nemlig den verdensberømte Justin Bieber, hun har intet tilovers for stjernen da hun syntes han har det mest forskruet opførsel. Men ændre hun mening når hun møder ham? Find ud af det i "We are endgame!"

91Likes
27Kommentarer
46862Visninger
AA

23. "Sagde jeg noget forkert?

 

Justin P.O.V

Hendes far rakte forsigtigt hånden ud, og greb min hånd inden han rystede kraftigt i den. Emma klemmer forsigtigt min skulder, hvilket får mig til at hive hånden fra hendes far, og rette mit blik mod Emma, inden jeg hurtigt kysser hende på kinden, hvilket fik Emma til et rødme en smule, og kigge ned gulvet. Pludselig kommer Emmas mor over, og hiver mig ind i et kram.

"Velkommen Justin. Jeg er så glad for at i to endelig er en ting" Siger hun, den sidste del hviskede hun dog, så det kun var mig der kunne høre det. Jeg får plantet et smil på mine læber, og nikker stille på hovedet. Da hendes mor er gået ind i køkkenet igen, tager jeg fat i Emmas hånd, og hiver hende med ind til de andre. Hendes søster, som havde gået ind på værelset da jeg sov her, fik jeg hurtigt øjenkontakt med, og hun sender mig et forsigtigt smil,  men vender blikket tilbage til maden inden jeg når at gengælde det. Pludseligt slipper Emma min hånd, og bevæger sig over imod et skab i køkkenet imens jeg betragtede hende ivrigt med mit blik. Hun vender mig om med tallerkner i armene, og kommer slæbene med dem hen til mig, inden hun smider dem i mine arme.

"Hvis du vil imponere ham, kan du vel begynde nu?" Hvisker hun, med et flabet smil plastret på hende ansigt. Jeg nikker hurtigt, og bevæger mig ud mod spisestuen, og begynder så småt at dække bordet med det fem tallerkner. Emma kommer ind med bestik og lægger dem til tallerknerne. Det er helt sikkert at jeg vil imponere hendes far, men mig selv har jeg tænkt mig at være i aften, uden tvivl.

 

Vi sætter os ved bordet, og jeg sidder lige nu lige overfor Emmas far, og han har ikke fjernet blikket fra mig et sekund imens jeg har været her, det er næsten lige til at blive irriteret over, men selvfølgelig bliver jeg ike det når jeg ved hvordan han har det med mig, og han tjekker nok bare om jeg ikke sender Emma et eller andet frækt blik eller hvad fuck sådan en far nu tænker om deres døtres kærester.

"Nå Justin" Kommer det som det første fra hendes far, som faktisk aldrig har sådan rigtigt snakket med mig. En gang skal jo være den første. Jeg vender mit blik op på Hendes far.

"Mr. Hedegaard" Siger jeg tilbage til hendes far, som jeg stadig ikke har fået navnet på, men det må jeg vel få at vide senere.

"Kald mig endelig Daniel" Siger  hans flabet tilbage, så jeg blidt nikker på hovedet, inden jeg hurtigt kigger hen på Emma, som forresten ligner en der kunne springe i luften på hvilket som helst tidpunkt. Hun sender mig bare er forsigtigt smil, og klemmer mit lår.

"Var der ikke noget med du skulle på turne?" Siger Daniel flabet, og lægger hans bestik på bordet, som venter han på at jeg siger at jeg er ude a døren om 5 minutter, så han kan have ret angående mig.

"Jo, men først til sommer. Efter at Emma er blevet student" Siger jeg og smiler selvsikkert. Har sku ikke tænkt mig at bukke under for hans selvtillid og skarpe blikker. Hell no.

"Og du regner med at være sammen med Emma indtal da eller hvad?" Siger han igen flabet. Jeg sender ham nu et skarpt blik for at vise at jeg skal mærke de ord som kommer ud lige om lidt.

"Far" Kommer det uskyldigt fra Emma ved siden af mig, inden jeg selv kunne nå at få et ord lukket ud. Hun har et strengt blik på sin far, men han ser ikke ud til at bukker under for hende, så han retter derimod bare blikket tilbage på mig.

"Det er okay! Ja, jeg har tænkt mig at være sammen med Emma indtal da" Siger jeg skarpt, hvilket han bemærkede, for han retter sig pludselig op, og hoster hurtigt.

"Og hvad så når du skal på turne? Vil du så bare efterlade hende herhjemme?" Siger han koldt, hvilket får mig til at mærke en vrede stige op i mig. Hvad fuck tror han om mig?

"Far!" Kommer det igen fra Emma, men denne gang siger hun det på en mere streng måde, som hendes far virker til at være ret ligeglad med, igen.

"Det tager vi til den tid" Siger jeg koldt tilbage. Jeg kunne se at Emma hurtigt kiggede over på mig efter det svar. Jeg tænker dog ikke meget over det, da der er en meget anspændt stemning her til aftensmaden, og Daniel og jeg sidder lige nu bare og kigger på hinanden.

"Okay" Er det eneste Daniel kunne sige, inden han så småt begynder at spise sin mad igen. Og samme gjorde jeg, men kunne ikke lade være med at lægge mærke til at Emma havde fjernet hendes hånd fra mit lår, og måske endda rykket en smule væk fra mig på hendes stol? Har jeg sagt noget forkert?

 

Efter maden, hjalp vi alle med at rydde op, og lige nu sidder vi i sofaen og ser en eller anden dansk serie, som ikke forstår en fløjtendes fis af. Emma sidder med en underlig afstand fra mig, hun sidder ikke tæt på mig, men heller ikke i den anden ende af sofaen. Jeg lægger forsigtigt min hånd på hendes lår og begynder at nusse hende, min hånd bliver dog hurtigt fjernet ef Emma, som hun slet ikke tøver med at fjerne. Jeg udlukker et lavt suk, inden jeg rejser mig fra sofaen for at hente et glas vand i køkkenet. Det her var måske ikke hvad jeg havde forestillet mig, og jeg har på ingen måde imponeret hans far.

"Forbandet fædre" Hvisker jeg lavt for mig selv, inden jeg hurtigt vender mig om, og til min store overraskelse står Daniel i døren, og betragter mig. Jeg hopper en smule af forskrækkelsen, så en smule vand lander nede på gulvet.

"Øhm hej" Siger jeg en smule nervøst, eftersom jeg nu var alene med Emmas fucking far. Han går bare tættere på mig, så han nu står mindre end en meter fra ham.

"Hvad er dine intentioner Justin. Bieber" Siger han, med pusterum mellem Justin og Bieber. Og jeg ved udmærket godt hvorfor. Jeg kigger koldt tilbage på Daniel.

"Mine intentioner? De er at gøre Emma glad, og sørge for at hun har godt under hele vores forhold, mine intentioner er at elske din datter med alt hvad jeg kan, så meget jeg kan, mine intentioner er altid at være der for hende, og aldrig forlade hende såret på nogen måde. Det er mine intentioner Daniel" Siger jeg koldt, og lægger tryk på mit sidste 'Det'. Daniels blik ændre sig hurtigt til et mere glad ansigt, og han sender mig et tilfreds smil, inden han igen ændre hans ansigt til et mere seriøst et af slagsen.

"Hvis du sårer hende, så er du færdig" Siger han koldt, så det eneste jeg kunne gøre var at nikke tilbage til ham.

"Har jeg heller ikke tænkt mig" Siger jeg kort, iden han igen sender mig et smil, dog et større et af slagsen den her gang. Pludselig hiver han mig ind i et kram.

"Dig kan jeg sku godt lide" Hvisker han stille ind i mit øre, hvilket gjorde at jeg hurtigt fik et smil på læben.

 

Da Emma og jeg er kommet op på værelset, da jeg skal sove her. Ja, hendes far gav mig faktisk lov. Tror sku at jeg har imponeret ham en hel del derude i køkkenet. Men ihvertfald, jeg smider mig sengen, da klokken er sådan 23:34, så er ret så træt. Emma kigger dig bare surt på mig, imens jeg ligger stille i sengen.

"Hvad er du så sur over?" Kommer det måske en smule for hårdt ud af mig, men hun har ignoreret mig hele aftenen, og sådan noget gider jeg ikke. Hendes ellers så sure blik, blev en smule mere sur.

"Det tager vi til den tid?" Siger hun, og prøver på at lyde som mig, men det lykkedes ikke helt for hende.

"Har du tænkt dig at slå op med mig til sommer?" Siger hun pludseligt en smule såret. Jeg kigger dumt på hende, og ryster blidt på hovedet.

"Emma det er ikke jeg siger! Men jeg ved sku da ikke om det bedste ville være at slå op til sommer?" Siger jeg en smule anstrengt. Er så fucking træt, og gider ikke til at skændet over noget så latterligt.

"Hvorfor er du så i det her forhold?" Siger hun, og begynder nu at ligne en der skal til at græde, hvilket trykker på forskellige knapper i mig, så jeg rejser mig hurtigt op for at gå hen og trøste hende, hun skubber mig dog bare væk fra hende.

"Hvad mener du?" Siger jeg opgivende og sender et medlidende blik. Hun vender igen blikket op mid mig, og jeg ser en tåre falde ned på hendes kind. En smerte spreder sig hurtigt i bryst, for jeg ved at det er min skyld at de tåre er på hendes kinder.

"Hvis vi er i et døende forhold, som alligevel slutter til sommer, hvad fucknytter det så Justin, er det så ikke bare spild af tid?" Siger hun koldt, dog med tåre rendende ned af hendes kinder. Jeg kunne ikke få et ord ud, på grund af den smerte i mit bryst. Emma kigger dumt på mig.

"Jeg vil være sammen med dig Emma, det er det eneste jeg vil. Og jeg vil gerne være sammen med dig efter somme, og det skal du ikke tvivle på Emma, okay?" Siger jeg roligt, og træder et skridt tættere på hende, og hun træder bare et skridt tilbage.

"Jeg syntes du skal gå" Siger hun roligt uden at kigge på mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...