We are endgame!

Emma er en pige på 19 der ikke har styr på hendes liv, hun bliver udstødt i skolen, og kun hendes familie er der for hende. En dag tager hendes liv en stor drejning, hun møder nemlig den verdensberømte Justin Bieber, hun har intet tilovers for stjernen da hun syntes han har det mest forskruet opførsel. Men ændre hun mening når hun møder ham? Find ud af det i "We are endgame!"

91Likes
27Kommentarer
48955Visninger
AA

21. Familie

Emma P.O.V

Jeg bevæger mig ud på den lange gang, og formår så at finde elevatoren. Endnu en gang er elevatoren hurtig til at komme afsted, og inden jeg ved det, er jeg kommet ned i receptionen. Rigtigt nok ser jeg Caroline stå tæt ved døren, klar til at gå. Peter sidder i sofaen ikke langt fra hende, og skriver med en eller anden. Jeg skynder mig hen til Caroline med det samme, og hun får hurtigt øje på mig, hvilket gør at hun hurtigt får et smil på læben.

"Heey" Siger jeg, og går hen til Caro og giver hende et forsigtigt kram, jeg vender hurtigt blikket over på Peter, men han sidder fanget i sin telefon.

"Hey, hvor blev Justin og dig af igår?" Siger hun hurtigt, hvilket får en masse sommerfugle til at flyve rundt i maven, ellers sådan noget. Jeg hiver mig forsigtigt ud af krammet og sender Caro et kæmpe smil.

"Hvad?" Siger Caro forvirret og kigger spændt på mig, jeg får hurtigt bare et endnu større smil på læben, hvilket får Caro til at sende et forvirret smil tilbage.

"Han spurgte om jeg ville komme sammen!" Siger jeg og bevarer mit store smil. Caro får hurtigt et stort smil på læben, og hiver mig så ind i et hårdt kram, hvilket jeg hurtigt gengælder. Inden længe har vi hevet os fra hinanden, og står nu bare og kigger glade på hinanden. Caros blik ændre sig pludseligt til et seriøst blik.

"Hvad gør i med hans fans, papz, hans crew og ikke mindst din familie?" Siger Caro pludseligt ret forvirret hvilket får mig til at lukke et lille grin ud af mine læber.

"Vo holder det hemmeligt indtil videre, men skal selvfølgelig sige det til min familie, og samme gælder ham" Siger jeg, hvilket får Caro til at nikke forstående på hovedet.

"Det skal i hvert fald fejres! Men grunden til at jeg ville have at du kom herned er faktisk fordi at vi mangler bilnøgler til bilen" Siger Caro forsigtigt og griner stille af sig selv. Jeg nikker på hovedet, og giver tegn til at hun skal komme med mig. Vi bevæger os over mod elevatoren og er klar til at komme op, men det går pludselig op for mig at jeg ikke har nøglekort med ned, og kan derfor ikke komme op til vores værelse. Jeg vender hurtigt mit skræmte blik over på Caro, som ser meget forvirret ud efterhånden.

"Jeg har glemt nøglekort" Siger jeg skuffet og ryster svagt på hovedet. Caro laver et 'Ups' ansigt, og kigger så mod dem som arbejder her, og giver så tegn til at gå hen til dem. 

"Du kan bare få adgang af en af medarbejderne?" Siger Caro forvirret og løfter kort på skuldrene. 

"Eller ringe til Justin?" Siger Caro pludseligt, hvilket får mig til at smile stort, jeg mærker hurtigt på mine lommer, og kommer så i tanke om at jeg også har glemt min telefon oppe på værelset.

"Fuck" Siger jeg stille til mig selv, og tager mig selv til hovedet. Jeg kan i hvert fald ikke huske hans nummer i hovedet, så nu er jeg i den grad fucked! Jeg ryster stille på hovedet, og vælger så at bevæge mig hen mod en af dem som arbejder her på hotellet. Jeg kigger hurtigt tilbage på Caroline, som sender mig et bekræftende blik, inden jeg stille prikker hende medarbejderen på skulderen, hun vender sig forsigtigt om.

"Ja, hvad kan jeg hjælpe med?" Kommer det hurtigt fra hende, med et smil på læben. Jeg sender hende et nervøst smil.

"Jo, det er fordi at jeg har glemt nøglekortet til mit værelse, og har brug for at komme op til mit værelse." Siger jeg nervøst, men sender hende et selvsikkert blik. Hun nikker hurtigt på hovedet, og bevæger sig så over mod det bord medarbejderene står ved.

"Hvilket værelsesnummer?" Siger hun igen med et smil.

"Præsidentsuiten" Siger jeg forsigtigt og sender hende et selvsikkert smil. Hendes blik ændre sig hurtigt fra sød, til et dumt blik.

"Undskyld frue, men præsidentsuiten er vidst ikke dit værelse" Siger hun, uden overhovedet at have tjekket computeren. Jeg kigger dumt på hende, og løfter så mine øjenbryn. Jeg mærker hurtigt en underlig vrede stige i mig.

"Jeg er ret sikker på at jeg ved hvor jeg bor" Siger jeg skarpt og retter mig hurtigt op. Jeg sender hende ubevist mit skarpe dræberblik, hvilket får hende til at synke et stor klump spyt.

"Undskyld frue, men jeg kan se her at værelset kun er booket til en, mand" Siger hun forsigtigt, og piller lidt ved computeren.

"Ja, og jeg bor der sammen med ham, manden, som har booket værelset. Og jeg vil faktisk rigtig gerne op til ham nu!" Siger jeg skarp, og holder mit kolde blik på hende pigen.

"Du kan fucking gå med hvis det er så skide vigtigt" Siger jeg igen koldt og har i mellemtiden banket min hånd hårdt i bordet. Pigen nikker stille på hovedet, men retter sig hurtigt selvsikkert op.

"Jeg vil gå med, men hvis manden påstår at han ikke har bekendtskab med dig, vil du blive fjernet permanent fra dette hotel" Siger hun koldt, hvilket får mig til at sende hende et tydeligvis falsk smil, og holder stadig mit kolde blik på hende.

"FInt" Siger jeg hurtigt, hvilket får hende til at bevæge sig ud foran, med mig i hælene. Jeg kigger hurtigt over på Caroline, som igen ser forvirret ud da hun møder mit kolde blik. Jeg løfter hurtigt mine øjenbryn, og mimer 'Bitch' så Caro stille begynder at grine, men nikker forstående på hovedet. Pigen træder ind i elevatoren uden at sige et ord, Caro og jeg kommer efterfølgende ind i elevatoren. Pigen kigger dumt på Caro, da hun ikke vidste at hun var sammen med mig.

"Hun er med mig" Siger jeg koldt til pigen og sender hende et dumt blik. Hun nikker på hovedet og drejer så blikket tilbage til ikke at kigge på os. Elevator turen var meget akavet da ingen sagde noget overhovedet. Men nu er vi kommer op til øverste etage, der hvor præsident suiten ligger. Pigen bevæger sig hen mod værelsetsdøren, og banker hurtigt på døren. Inden længe kommer Justin frem i døren.

"Hej, hvad så?" Siger han, og kigger forvirret på pigen. Justin får dog hurtigt øje på mig, og sender mig et sødt smil.

"Undskyld mr. Bieber, men den her kvinde påstår at hun også bor på værelset?" Siger pigen selvsikkert og retter sig op. Justin begynder hurtigt at grine, og nikker så på hovedet.

"Det gør hun også" Siger han forholdsvist koldt, da han havde fanget hvad der foregik. Pigen får straks et blik af skam over hele hendes ansigt, og jeg får hurtigt et smil på læben. Jeg sender hende et tydeligt falsk smil, og går forbi hende ind til Justin, og samme gør Caroline. Inden pigen får sagt noget har Justin sendt hende et smil, og smækket døren i. Jeg ryster svagt på hovedet.

"Det tog sin tid" Siger Justin pludseligt, og kommer op bag mig og kysser mig på kinden, hvilket får mig til at smile sødt til ham, og derefter kigge over på Caroline, som står og kigger akavet på os.

"Ja, hun troede ikke at jeg havde noget med dig at gøre" Siger jeg, og giver ham et hurtigt kys, inden jeg går over til min pung, hvor jeg hurtigt fisker nøglen op fra, og aflevere den så til Caroline.

"Tak Emma. Og tillykke Justin" Siger hun på vej ud af døren, og sender Justin et sødt smil, hvilket Justin gengælder ret hurtigt, inden døren igen bliver smækket i.

~

Justin og jeg sidder lige nu i toget på vej hjem, da Caro og Peter tog bilen. Det som er specielt irriterende er at vi næsten ikke må røre ved hinanden, da det helt sikkert ville komme ud, og så vil alle vide at vi er sammen, og det dur ikke. Vi har aftalt at vi vil fortælle til min familie, og hans nærmeste, at vi er sammen. Det har vi tænkt os at gøre som det første når vi kommer hjem, og vi er begge meget spændte på de andres reaktion. 

Vi er nu i Vejle, hvilket betyder at vi skal stå af toget. Vi kommer ud, og det første vi møder er paparazzi, de er over det hele. Vi har ingen security, så Justin skynder sig at hive fat i min arm, så jeg kommer op ved siden af ham. Dog uden at tage fat i min hånd, eller på nogen anden måde vise at vi er sammen. Jeg tager hurtigt et blad op foran mit ansigt, for at lukke de skarpe lys ude. Det føltes som en evighed inden vi er kommet ud i bilen, som jeg har fået min mor til at hente os i. Vi smider os i bilen, og ånder lettet ud. Justin læner pludseligt ind for et kys, men jeg skynder mig at vende kinden til, så han istedet kysser min kind, da min mor jo sidder lige foran os. Jeg sender hurtigt et uskyldigt blik til min mor, hvorefter jeg smiler til Justin, som ellers ser meget forvirret ud. Køreturen består sådan set bare af mor som spørger ind til vores aften, men hvad hun ikke ved er jo det vigtige, men jeg siger det når vi ligesom er samlet. 

 

Vi holder lige nu uden for studiet Justin skal mødes med hans crew i. 

"Jeg følger ham op" Siger jeg til min mor, som nikker, og smiler så sødt til Justin. Justin og min mor får ellers agt farvel og sådan, og Justin og jeg er nu på vej ind i studiet. Hans studie er på 3 sal, så ingen ser os de første to etager. Så snart vi er kommet inden for døren, finder Justins og min hånd hinanden, og vi følges ad op til 3 sal. Da vi står ude foran døren ind til studiet, standser vi og kigger hinanden i øjnene. Hans øje kan seriøst sende mig til månen, hold kæft man. Pludselig hiver Justin mig ind i et kys, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe ham, jeg svinger mine arme om halsen på ham. Jeg mærker hurtigt en helt masse sommerfugle i maven, og kan derfor ikke lade være med at smile under kysset. Justin hiver sig pludselig ud af kysse, og kigger forvirret på mig.

"Hvad er så sjovt?" Siger han usikkert, og holder hans forvirret blik. Jeg står nu egentligt bare og smiler til ham, jeg kører hurtigt min hånd igennem hans hår.

"Du gør mig bare glad" Siger jeg stille, hvilket for Justin til at smile stort til mig, inden han igen hiver mig ind i et kys.

"Jeg er nødt til at gå" Siger Justin med en trist stemme, og glemmer forsigtigt min arm, jeg nikker stille. Han kysser mig hurtigt på kinden inden jeg begynder at gå ned af trappen, og ned i bilen til min mor.

~

Jeg har fået samlet hele min familie nede i køkkenet, og mærker pludseligt at mit hjerte kører sit eget ræs. De har alle et forvirret blik på mig, Maja sidder dog på sin telefon.

"Okay, igår aftes kom Justin og jeg sammen." Siger jeg ligeud, hvilket gør at Maja halv smider sin telefon, og de andre kigger overrasket på mig. Min far skal til at sige noget.

"Det...."

 

Justin P.O.V

Jeg er kommet ind i studiet, og ved allerede hvad jeg skal til at sige, og er også næsten sikker på at jeg ved hvordan de reagere. 

"Hey alle sammen" Siger jeg ret højt, så de alle vender deres blik over på mig. Khalil og Scooter kigger forvirret på mig, imens Poo Bear og Ryan bare smiler sødt til mig. Jeg synker hurtigt en klump spyt.

"Emma og jeg er sammen" Siger jeg hurtigt. Jeg kigger ud, og alle undtagen Scooter sidder med et smil på læben. Dog er der ingen der siger noget.

"Tillykke man" Kommer det så fra Poo

"Ja man" Siger Khalil, og kommer over for at hive mig ind i et kram. Jeg kigger nervøst på Scooter, da han ikke skærer en grimasse.

"Justin..." 

_________________________________________________________________________________________________________

Næste kapitel ved 88 likes

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...