Alle os Forkerte Mennesker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Detter en en lille tekst hvor jeg reflekter over alle de krav der er til unge i Danmark i dag. Man skal være næsten perfekt for at føle at man passer ind, og det emne vil jeg gerne belyse med dette emne.

1Likes
0Kommentarer
120Visninger
AA

1. Alle os Forkerte Mennesker

Det føles som så lang tid siden, og hvis jeg kniber mine øjne tæt sammen, kan jeg lade som om det aldrig skete. Jeg har efterhånden lært, at det ikke altid går sådan som man ønsker, det skal gå. Nogle gange sker der noget dårligt, og andre gang kommer der, i sidste ende, noget godt ud af ens valg. 

I mit liv er det aldrig gået, som jeg gerne ville have det, selvom jeg næsten aldrig har gjort noget forkert.

Okay, jeg har måske nogle gange drillet mine søskende, råbt ad mine forældre, og jeg har måske også, fra tid til anden, kommet til at ødelagt et par ting, men betyder det at jeg er et forkert menneske. Jeg har aldrig gjort noget kriminelt, eller med vilje såret en person, så hvorfor føler man sig stadig så forkert?  

Jeg ved da også godt, at mit liv sikkert er helt normalt, og at alle 16 årige piger sikkert har det på denne her måde. Men når jeg kigger på de andre piger i min klasse, ser de ikke ud til at have nogle af de samme problemer som mig. Og tro mig, jeg har den del.

Pigerne i min klasse virker bare så perfekte. De er alle smukke, utroligt karismatiske, og meget kloge. Og så sidder jeg bare her, og føler mig grim, akavet og dum. 

Sandheden er, at jeg godt ved, at de sikkert også er meget usikker, men hvorfor snakker man så ikke om det? Hvorfor har vi i nutidens Danmark et ideal der er at alt og alle skal være perfekte.

Piger skal være slanke, men stadig med former. Man skal være smuk, men ikke så smuk, at det ser kunstigt ud. Man skal være klog, men ikke for klog, fordi så er man nørdet. Man skal være venlig, men ikke for venlig, for så er man svag.

Piger på min alder, mig selv inkluderet,  her utroligt høje og mange krav til sig selv, og hvis man ikke excellerer på alle fronter, er man ikke god nok.

Jeg ved godt, at det jeg lige om lidt skriver, kommer til at lyde utroligt hippieagtigt, men det er altså det, jeg tror er den eneste løsning på dette problem. 

Løsningen er at snakke om det. Hvis pigerne i min klasse begyndt at tale om deres problemer, ville jeg nok ikke føle mig så forkert og malplaceret, og vis jeg snakkede om mine problemer, ville det nok også hjælpe nogle af dem. 

Problemet ved at tale om det, er den frygt der hedder "Hvad nu hvis jeg siger noget forkert". Den frygt har også boet hos mig i lang tid. 

Jeg kommer aldrig til at være the frontrunner, når det kommer til disse ting, og jeg kommer nok heller ikke til at så med en megafon i morgen og råbe alle mine problemer højt foran hele skolen. Jeg mener blot, at det er noget de fleste burde reflekter over.

Og så måske en dag, kan alle råbe deres problemer højt, uden af frygt for at blive til grin, og uden frygten for at sige sin mening.

 

Skrevet af Johanneskov

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...