Byrden jeg aldrig skulle havde haft

Når hele din verden, som du kender den falder fra hinanden, hvad ville dit valg være?

0Likes
0Kommentarer
591Visninger
AA

4. Min byrde?

Ihærdigt prøvede jeg falde i søvn. Men det gik mit hoved bestemt ikke med til. Klokken var halv tre om natten og i flere timer havde jeg nu vendt mig frem og tilbage. Det ville ikke gå ind i mit hoved hvordan mine forældre og især min mor kunne klare synet af mig, hver evige eneste dag i over sytten år. Og da slet ikke når jeg altid minder hende om hvad der er sket. Jeg har aldrig tænkt over at jeg så anderledes ud end resten af min familie. Jeg var den eneste med mørkebrunt hår og brune øjne i vores lille familie, mens resten havde lyst hår og blå øjne. Jeg havde altid tænkt at jeg sikkert bare havde arvet nogle af mine bedsteforældres gener.

På én dag forsvandt det engang så lykkelige liv jeg havde kendt til og var blevet erstattet med et stort skrækscenarie, som jeg aldrig ville ønske andre. Inderst inde ville jeg ønske at min mor havde taklet situationen anderledes da jeg blev født. Måske adoption? Så skulle de i hvert fald ikke se på udbyttet af deres værste tid. Skyldfølelsen over hvem jeg var voksede sig større og større fra maven og ud gennem resten af kroppen. Jeg ville ønske at jeg kunne græde dette væk, men ikke en eneste tåre ville forlade mine øjenkroge, selvom jeg prøvede mit bedste. Måske var jeg stadig så meget i chok at jeg ikke kunne, eller måske var det her en situation der ikke kunne grædes væk.

Ja, det måtte være sidstnævnte. Jeg steg ud af sengen og gik over mod mit skrivebord. Fandt papir og kuglepen frem og begyndte at skrive. Det her var ikke noget jeg nogensinde ønskede at finde ud af, men nu var det for sent. Det var nu blevet min byrde og jeg måtte sørge for at denne forsvandt, for mig selv men naturligvis også for min mor og far.

Jeg tog brevet med mig og gik ud på gangen og hurtigt ind på badeværelset, hvor jeg lukkede døren med et lille klonk, og låste den roligt efter mig. Jeg gik hen på skabet over vasken, åbnede det og tog en lille beholder ud. Jeg tændte for vandhanen åbnede æsken og lod pillerne rulle ned i min hånd. Mit blik i spejlet var tomt, da jeg betragtede mig selv. Jeg lagde brevet på vasken og tilvendte mig atter ansigtet der kiggede tilbage på mig fra spejlet af. Ja, det var den absolut rigtige beslutning det her. Jeg betragtede mit smalle ansigt, de mørke øjne, det mørke hår og kunne intet andet mærke end skyldfølelse. Jeg førte hånden med pillerne mod min mund og proppede dem i, fyldte glasset og slugte pillerne hastigt.

Hvilket valg havde jeg ellers? Nu hvor jeg vidste at jeg var produktet af noget ondt, grusomt og foragteligt. Mine forældre ville forstå hvorfor. Denne byrde blev pludselig min og jeg tog valget af den.

Jeg ville ikke længere være et levende produkt af min mors voldtægt.                 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...