Byrden jeg aldrig skulle havde haft

Når hele din verden, som du kender den falder fra hinanden, hvad ville dit valg være?

0Likes
0Kommentarer
513Visninger
AA

1. Min verden kollapser

Mit hjerte hamrer. Min åndedræt er hivende og smertende ved hvert eneste hiv efter luften, der pludselig virker så tyndt i rummet. Jeg kigger på papiret, som jeg holder i hånden. Læser de samme ord igen og igen. Jeg kan ikke tro hvad jeg lige har læst. Jeg krøller papiret sammen. Knuger mine hænder så hårdt sammen at det gør ondt. Åndsfraværende kigger jeg rundt i rummet, der er fyldt med flyttekasser. Mine ben giver efter, men jeg når lige at tage fat i skrivebordet inden mine ben rammer jorden. Tomt i hovedet prøver jeg at forstå hvad det er jeg lige har fundet ud af. Hele mit liv, min familie, min glæde, er baseret på en stor løgn.

Min opvækst har altid været lykkelig, jeg har haft den perfekte familie og de bedste venner. Jeg er nu 17 år, og vi skal til at flytte til en helt ny by, da min far har fået tilbudt et bedre arbejde. Den aften de fortalte mig at vi skulle flytte, blev jeg naturligvis ked af det. Jeg er vokset op i dette hus, og jeg har så mange glade minder herfra. Jeg bor sammen med min mor, far og lille søster. Min far har altid behandlet min søster og mig som sine små prinsesser, og det er vidst ganske rigtig hvis jeg siger at jeg altid har været mere knyttet til min far end til min mor. Selvfølgelig elsker jeg min mor, men hende og jeg har aldrig haft det samme bånd, som far og jeg, det havde hun til gengæld altid haft med min søster. Bedsteforældre har jeg aldrig kendt til. Min farmor og farfar var døde længe inden jeg kom til og min mormor og morfar havde brudt kontakten med min mor. Jeg har dog aldrig vidst hvorfor, hun har aldrig ville fortælle det. Min mor blev gravid med mig ganske tidlig. Allerede som seksten årig. Dengang gik mor og far på samme skole, hvor de også blev forelsket i hinanden.  Men udover det, så var min familie, som så mange andres, troede jeg…

Jeg ryster hovedet let, for at give slip på minderne. Jeg glatter den lille papirkugle ud og prøver engang til at læse teksten igennem. Måske jeg bare havde drømt det andet. Men nej. De samme bogstaver og sammensætninger af ordene og navnene, var der stadig. Min mave var ved at koge over og i mit hoved bankede det stærkt mod tindingerne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...