December kaos.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2016
  • Opdateret: 6 dec. 2016
  • Status: Igang
Siri får pludselig et godt og blåt øje til Alex da hun støder på ham og hans venner i en park. Venskabet mellem Alex og Siri vokser men Siri får pludselig andet at tænke på; "blokeret nummer" skriver pludseligt til hende og Siri føler sig utryg og bange. Kan hun balancere mellem frygten og den spirende kærlighed? Og hvem er "blokeret nummer"?

1Likes
0Kommentarer
304Visninger
AA

5. Endelig ved at få venner.

 

 

5. December

 

Det var mandag og det var ingen overraskelse at halvdelen af eleverne kom forsent. Jeg var en af dem. Jeg havde sat mig op på cyklen og kørt et par hundrede meter da min kæde så knækkede. Det må have været frosten. Typisk. Det havde sneet endnu en gang i nat og derfor var vejen også ret glat og jeg var konstant bange for at falde da jeg måtte løbe i skole. Jeg var i forvejen løbet tør for makeup og blev derfor nødt til at leve med det blå øje i dag indtil at jeg fik købt noget nyt.

Jeg undskyldte for min sene ankomst til læreren og skyndte mig at sætte mig på min plads. Vi holdte nisser i klassen og på min plads lå der pebermynte chokolade. Min yndlings. Det måtte være en der kendte mig godt. Vi havde dansk og jeg spejdede rundt i klassen efter et skyldigt blik mens jeg fandt mit hæfte frem. Der var én. Emilie blev ved med at sende blikke i min retning. Jeg smilte til hende og hun fniste. Emilie var min bedste veninde af alle i klassen. Vi havde ikke snakket sammen i lidt tid da jeg havde holdt lidt lav profil efter min første besked fra ‘blokeret nummer’. Indtil videre havde jeg ikke fået nogen endnu i dag men det var næsten værre end ingen beskeder. Den tomme indbakke var som et tikkende ur på en bombe.

 

Timerne skred afsted i sneglefart men da vi endelig fik frikvarter satte jeg mig straks hen til Emilie. Det var på tide at få taget mine kontakter og sociale liv op igen.

“Hey”, sagde jeg.

“Hey. Jeg så at du har en fantastisk nisse der giver dig pebermynte chokolade og det hele!”

Jeg fniste.

“Jaja! Jeg er helt forelsket! Men gad vide hvem min nisse er? Jeg mener der er kun én herinde i klassen der ved hvad min yndlings chokolade.” Jeg lod som om at jeg tænkte mig rigtig godt om og hun fniste ned i sit hæfte.

Hun studerede pludselig mit ansigt.

“Hvad fanden er der sket med dit øje?”, udbrød hun. Jeg sukkede.

“Er det så tydeligt?” Hun trak på skuldrene.

“Men hvordan skete det?”

“Jeg var ude at lege sneboldkamp med Melli..” hun nikkede. Melli kendte hun godt. “Da der så pludselig kommer den her flok drenge som kastede med is gemt i snebolde og en af dem ramte mig selvfølgelig lige i hovedet.”

Hun så irriteret ud.

“Vær sød at fortælle mig at drengene i det mindste var søde og cute?”

Jeg smilte skummelt. Hun udstødte et hvin og sprang op.

“MENER DU DET? FORTÆL!!”

“Sssssh! Emilie forhelvede!”

Hun satte sig spændt og trippende på sin stol igen. Jeg rystede mit hoved. Hende og drenge.

“Okay én af dem, Alex, var i hvert fald virkelig sød.”

Hun løftede et øjenbryn. “Og….?”

“Og vi skrev ret meget sammen og var meget sammen i lørdags men så ødelagde jeg ligesom det hele og vi har hverken skrevet eller været sammen siden.” Jeg tror min tristhed var malet i min ansigt for hun kiggede stædigt på mig og sagde; “Skriv til ham.”

Jeg rynkede brynene. “Hvad.. Nej, det kan jeg da bare ikke?”

“Du kan og du skal”, sagde hun og rejste sig op for at vandre hen til min taske idet den bippede højtlydt. Hun tog den op ad tasken og læste den besked der lige var kommet.

Hendes ansigt gik fra begejstret til bekymret. ‘Jeg vidste det!’, tænkte jeg.

“Siri, hvad er det her?” Hun viste mig beskeden på min mobil.

*blokeret nummer:* ‘Godt at se du endelig er ved at få venner.’

Jeg var tvunget til at fortælle hende det hele og hun lyttede uden afbrydelser og slugte hvert et ord. Hun blev forbavset og bange men ellers var hun en af de personer der altid forbliver positive.

“Nu skriver du til Alex for han lyder som en virkelig god fyr og du trænger til noget forkælelse!” Hun gav mig et lille smil og et kram. Måske havde blokeret nummer ret. Måske var jeg endelig ved at få venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...