Tidens jul

Hvad ville der ske, hvis jule tiden var ved at løbe ud?
Hvad ville der ske, hvis Julemandens hjerte ikke længere tikkede?
Rina som ikke længere tænker at Julemanden findes, får ændret sin opfattelse når tiden ligger i hendes hænder.
Kan Rina finde Julemanden i Tiden og give ham hans tikkede hjerte tilbage? Men hun kan ikke klare opgaven alene.


Konkurrence med julekalender 2016
Mulighed 2: Skriv en julekalender baseret på det overnaturlige

0Likes
0Kommentarer
360Visninger
AA

9. 9. December

Rina slog øjnene op, de jadegrønne øjne havde et svagt skær af rødt over sig. Rina tog hånden til hovedet og satte sig langsomt op. Hendes krop føltes tyng som hun langsomt kom ud af sengen. Rina vaklede, som hun bevægede sig gennem værelset. Rina støttede sig op af væggen som hun gik nedenunder.

``Rina, du ser ikke ud til at havde det bedre.´´ Rinas mor sad ved bordet og spiste morgenmad, og Rina satte sig overfor hende.

``Måske skulle du også blive hjemme i dag.´´ Rinas mors stemme var urolig som hun kiggede på sin datter.

``Nej, jeg tager i skole.´´ Rina begyndte at spise sin morgenmad og da hun var færdig forlod hun huset for at tage i skole.

 

Rina satte sig forsigtigt ned på sin plads og fandt sine bøger frem, Freja kom hen til hende og satte sig ved siden af hende.

``Har du det bedre?´´ Freja stemme var en smule urolig, som hun kiggede på Rina.

``Lidt, men ikke meget.´´ Rina kiggede på Freja og Freja lade mærke til det røde skær der var kommet i Rinas jadegrønne øjne. Freja smilte indeni sig selv, den var virkelig ved at vågne.

``Seamus spurgte for lidt tid siden, om vi ville komme hjem til ham og arbejde på projektet. Jeg har sagt, at vi kommer.´´ Rina sagde ikke noget tilbage, men nikkede bare. Freja nikkede tilfreds og satte sig tilbage på sin plads, tiden i skolen gik i en rolig fart. Da klokken ringede, blev Seamus, Rina og Freja tilbage for at de kunne følges hjem til Seamus. De to piger fulgte roligt efter Seamus, som viste vejen.

``Seamus, hvem bor du sammen med?´´ Freja var selvfølgelig nysgerrig og spurgte ind til ham.

``Jeg bor sammen med min storesøster og storebror.´´ Freja nikkede og spurgte så:

``Hvad hedder de?´´ Seamus satte farten ned og gik ved siden af pigerne.

``Min søster hedder Sandra og min bror hedder Rasmus.´´ Seamus svarede roligt på alle Frejas spørgsmål og han kiggede en gang imellem hen på Rina.

``Så er vi her.´´ Foran dem lå et hus som lignede en villa. De to piger kiggede på hinanden og Freja smilte stort. Seamus åbnede døren for pigerne og de tre forsvandt indenfor.

``Velkommen hjem Seamus.´´ Sandalfon kom ud i gangen og så de to piger.

``Hvem er de to søde piger?´´ Hun havde et stort smil som hun kiggede på pigerne.

``Hej, jeg hedder Freja og det her er Rina.´´ Sandalfon kiggede hen på Rina, som nu havde gemt sig bag Freja.

``Hej, jeg hedder Sandra. Rasmus er inde på hans kontor og laver noget arbejde, men han skal nok komme og sige hej.´´ Sandalfon smilte og viste dem ind i stuen, hvor de satte sig ned i sofaen.

``Jeg har hørt, at I arbejder på et projekt, må jeg få af vide, hvad det er?´´ Sandalfon så roligt på de to piger som de lænede sig tilbage i sofaen.

``Vi valgte at lave et projekt om nisser.´´ Freja har ordet og fortæller roligt omkring alt, hvad de har fundet ud af om nisser. Samuel kiggede hele tiden på Rina, hun var bleg og så ud som om hun kun lige kunne holde sig siddende.

``Rina, du ser ikke for godt ud.´´ Samuel kiggede bekymret på hende som hun begyndte at vælte ned fra sofaen. Samuel reddede hende hurtigt før hun ramte gulvet.

``Åh, Seamus lig hende over i den anden sofa.´´ Sandalfon forsvandt hurtigt ud i køkkenet og kom tilbage med et glas vand.

``Her, tag noget at drikke.´´ Hun rakte Rina glasset, men Rina kunne ikke løfte armene. Sandalfon satte hurtigt glasset fra sig om lagde sin hånd på Rinas pande. Hendes pande var brand varm.

``Seamus hent Rasmus.´´ Samuel rejste sig hurtigt og forsvandt ud af stuen, han kom hurtigt tilbage med Rafael efter ham.

``Hvad er der Sandra?´´ Rafael fik øje på Rina, og gik hurtigt over til hende.

``Hvor længe har hun været sådan her?´´ Rafael kiggede fra Sandalfon til Samuel og fra Samuel til Freja.

``Hun havde det ikke godt i går, og hun sagde, at hun havde det bedre i morges over i skolen.´´ Freja så roligt på Rafael som blot nikkede til hendes svar.

``Du hed Freja ikke? Ring til hendes mor og sig at vi tager hende hjem.´´ Freja nikkede og forsvandt ud i gangen for at ringe. Samuel kiggede på sin bror som løftede Rinas højre hånd op. De sorte mønstre var bevægede sig længere op af hendes arm.

``Hvad er de mærker?´´ Samuel så, hvordan mønstrene pulserede. Rafael sukkede og kiggede hen på Sandalfon.

``Vi snakker om det, når de to er væk her fra.´´ Samuel nikkede, hans bekymrede blik hvilede på Rina. Freja kom tilbage ind i stuen.

``Hun siger at hun kommer hjem om 2 timer, men at vi bare kan tage hende hjem og blive hos hende indtil hun kommer hjem.´´ Rafael nikkede og løftede roligt Rina op i hans arme.

``Vi må se at få hende hjem.´´ Sandalfon nikkede og lagde et tæppe om Rina.

``Freja, du kan bare tage hjem, vi skal nok passe på hende.´´ Freja kiggede roligt og sagde ingenting som hun forsvandt ud af huset.

``Kom vi må afsted nu.´´ Sandalfon sætte sig i passagesædet, og Rafael satte sig ind på førersædet. Samuel sad bag i sammen med Rina. Rafael satte bilen i gang.

 

Samuel åbnede døren for Rafael der bar Rina, og hurtigt fandt de Rinas værelse. Rafael lagde hende forsigtigt ned i hendes seng og lagde dynen ned over hende.

``Sandra, du henter noget vand.´´ Sandalfon nikkede og forsvandt ud af værelset. Rafael kiggede på sengebordet og hans blik landende på trææsken og bogen.

``Hvad er det der?´´ Rafael tog bogen op og kørte hånden over omslaget.

``Hvorfor har hun denne bog?´´ Rinas urolige åndedragt holdte kort op, men begyndte så på ny.

``Hvad mener du?´´ Samuel forstod ikke hvad der kunne få Rafael op og køre sådan. Sandalfon kom ind med et glas vand og hun stillede den ved siden af trææsken.

``Hvad kigger I på?´´ Hun kiggede nu på bogen og stilhed faldt over hende.

``Hvorfor har hun Tidens jul?´´ Sandalfon kiggede uroligt på Rafael om så ned på Rina.

``Hun har ikke kun bogen, uret er også snart i hendes hænder.´´ Sandalfon kiggede nu også ned på Rina. Et skrig undslap Rinas læber som smerten var armen skød op gennem hende, men hun var stadig besvimet. Samuel så uroligt på hende.

``Samuel, hun er ikke et rigtigt menneske, men jeg tror ikke at hun selv ved dette.´´ Rafael så fra Samuel hen på Sandalfon.

``Hvad er hun så?´´ Samuel så på sin bror og søster.

``Hun er halv dæmon.´´ Rafaels blik var koldt om hårdt. De kiggede alle ned på Rina som lå og vendte sig uroligt i smerte. Samuels blik hvilede på hende. Var hun virkelig halv dæmon?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...