Tidens jul

Hvad ville der ske, hvis jule tiden var ved at løbe ud?
Hvad ville der ske, hvis Julemandens hjerte ikke længere tikkede?
Rina som ikke længere tænker at Julemanden findes, får ændret sin opfattelse når tiden ligger i hendes hænder.
Kan Rina finde Julemanden i Tiden og give ham hans tikkede hjerte tilbage? Men hun kan ikke klare opgaven alene.


Konkurrence med julekalender 2016
Mulighed 2: Skriv en julekalender baseret på det overnaturlige

0Likes
0Kommentarer
347Visninger
AA

8. 8. December

`Nu det jul igen og nu det jul igen´ Vækkeurets ringende lyd vækker Rina fra hendes urolige søvn. Hendes mor stod i døren og smilte ned til hende.

``Godmorgen, du ser meget bleg ud. Er du okay?´´ Rinas mor satte sig ned på Rinas seng og lagde forsigtigt hånden på Rinas pande.

``Bliv hjemme i dag og slap af.´´ Rina nikkede svagt og lagde dynen tilbage over hende selv. Moderen så lidt på Rina, før hun forsvandt ud af værelset. Modereb var blevet overrasket over Freja der kom hjem til dem med en Rina som var besvimet af smerte. Rinas smerte var blevet meget værre i løbet af de mange år, og de sorte mønstre var begyndt at sprede sig på Rinas krop.

 

Freja kom ind i klassen og satte sig på sin plads, hun skænkede ikke Seamus et blik som han nærmede sig hende.

``Hey, hvor er Rina?´´ Hans spørgsmål blev ikke besvaret, som Freja roligt fandt sine bøger frem fra tasken.

``Freja, hvor er Rina?´´ Freja kiggede på ham og lænede sig roligt tilbage på stolen, det var som om hun fortalte alle at hun var ejeren.

``Hun er der hjemme.´´ Freja så afventede på Seamus, som stod helt stille.

``Vil du fortælle mig, hvor hun bor?´´ Freja rystede på hovedet og så koldt på ham.

``Hvis du har noget, at sige til hende, sig det til mig.´´ Freja sad afklaret ned og så roligt på Seamus, som blev mere og mere mistænkelig over for Freja.

``Sig, at jeg håber hun får det bedre.´´ Freja nikkede kort og vendte sig mod bøgerne som lå spredt ud over hende bog. Alle bøgerne var ældre og fortalte noget omkring 1800-tallet. Seamus lagde mærke til dette, men udpegede det ikke. Han vidste ikke, hvorfor hun læste disse bøger, men det måtte havde noget at gøre med Rina.

Timerne gik, men tiden stod næsten stille for eleverne i hr. Thomas’ klasse. Den længe ventede klokke ringede og Freja forsvandt hurtigt ud af klassen, som om hun flygtede. Seamus så efter hende, men besluttede sig for, at tage direkte hjem.

 

``Velkommen hjem!´´ Sandalfon stod i stuen åbning og bød Samuel velkommen hjem.

``Har du fundet ud af mere omkring pigen?´´ Rafael stak hovedet frem og så alvorligt på Samuel som sukkede opgivende.

``Det er som om hun først lige er kommet her til.´´ Samuel gik forbi Sandalfon og satte sig ned på sofaen.

``I dag var hun syg og blev hjemme, og veninden Freja var som en anden person uden Rina ved sin side.´´ Rafael nikkede til de nye oplysninger og satte sig til computer igen.

``Prøv, at inviter dem her hjem, begge to.´´ Sandalfon smilte over hendes eget forslag, mens Rafael nikkede anerkendende.

``Det var en god idé, Sandalfon.´´ Rafael så venligt på søsteren. Sandalfon satte sig ned ved siden af Samuel og smilte roligt til ham.

``Men vi skal huske at bruge vores menneske navne.´´ Rafael så anspændt på de to, de nikkede til ham og viste at de havde forstået det.

``Godt så, lad os finde ud af om de virkelig er mennesker.´´

 

Rinas mor havde efterladt en kop med te på sengebordet, men Rina så blot på den lettede damp. Hun havde ladt i sengen hele dagen, hendes krop var som om den brændte og smerten havde ikke aftaget sig. Rina tog med urolige hænder fat om bogen med titlen Tidens jul og læste den igen.

Jeg gemte uret i en æske, men æsken kan kun åbnes af de udvalgte. Urets kræfter er større end man kan forestille sig, og derfor må den ikke falde i de forkerte hænder.

Rinas blik faldt på trææsken, som for få dage siden havde fået et nøglehul. Dampen fra teen var langsomt ved at forsvinde. Rinas værelse var svagt oplyst, og Rina lukkede igen sine øjne for at sove smerten ud. Hun lagde ikke mærke til Freja som sad på grenen udfor hendes vindue og holdte øjne med hende.

``Kom nu, vågn!´´ Frejas stemme var urolig og anspændt, den ville snart vågne og vise hende til hjulet.

``Kom nu!´´ Rinas åndedrag kunne høres i det stille værelse, mens den blandende sig med Frejas utålmodige stemme.

>>``Lad mig vågne, lad mig vise dig, hvad du kan udrette.´´ Stemmen er forførende og kun en hvisken.

``Lad mig vågne, lad mig vise dig den magt du besidder.´´ Stemmen var som en slanges hvisken, som den forførende fik dig længere mod døden.

``Lad mig vågne, lad mig vise dig, hvad du har glemt.´´ Stemmens hviskede lyd genlyder og er som en forførende sang.

``Lad mig vågne, lad mig vise dig sandhedens rædseler.´´ Stemmen er pludselig hård og hul.

``Lad mig vågne…´´ Stemmen er næsten borte, og dens forførelse kun en svag minde.

``Væk mig…´´ Stemmen forsvinder og efterlader et svagt ekko af forførelsens dans.<<

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...