Tidens jul

Hvad ville der ske, hvis jule tiden var ved at løbe ud?
Hvad ville der ske, hvis Julemandens hjerte ikke længere tikkede?
Rina som ikke længere tænker at Julemanden findes, får ændret sin opfattelse når tiden ligger i hendes hænder.
Kan Rina finde Julemanden i Tiden og give ham hans tikkede hjerte tilbage? Men hun kan ikke klare opgaven alene.


Konkurrence med julekalender 2016
Mulighed 2: Skriv en julekalender baseret på det overnaturlige

0Likes
0Kommentarer
349Visninger
AA

6. 6. December

>>`Tik Tak… Tik Tak…´ Det knuste ur begyndte at bevæge sig og dens tikkede takt gik i en rytmisk dans.

``Tik, kom her og kig. Tak, lad ikke tiden gå i hak.´´ Stemmens hviskede ro løb gennem mørket.

`Tik Tak … Tik Tak…´ Urets uendelige bevægelser syntes næsten grænseløs.

``Kom og se, skæbnen venter ikke.´´ Stemmens hviskede ro forsvinder i mørket og urets uendelige tikken stopper for et kort øjeblik.

`Tik Tok … Tik Tok…´<<

Freja åbnede sine øjne og kiggede rundt, Hun fik øje på Rina som sad op af nogle kasser og sov. Freja rejste sig stille og gabte, hun tog sin mobil frem og kiggede på klokken.

``Rina, du skal op nu. Vi er ved, at være sen på den.´´ Rina åbnede roligt sine øjne og gabte nogle gange før det gik op for hende, hvad Freja havde sagt.

``ÅHHHHH!´´ Rina rejste sig hurtigt op, og de to piger skyndte sig ned på Rinas værelse for at få noget andet tøj på.

``Jeg havde glemt at sætte alarmen til!´´ Rina løb rundt på værelset, og fandt hurtigt to sæt tøj frem til dem. Freja skyndte sig at få det nye tøj på, mens Rina var på badeværelset for at få det sorte hår på plads. Da de to piger havde gjort sig klar, løb de afsted til skolen.

`Riiing´ Pigerne åbnede døren på det sekund klokken ringede.

``Vi nåde det…´´ Freja faldt udmattet ned på sin plads, mens Rina nikkede udmattet og stod lidt i døren før hun satte sig ned. Hr. Thomas kom ind af døren og så fra Freja til Rina.

``Har I været ude og løbe et maraton?´´ De andre i klassen små fniste, men Rina satte sig bare ned og lod som ingenting. Freja var ikke lige sådan.

``Jep, det var vi, for det KAN vi jo.´´ De andre i klassen grinte og smilte.

``Godt så! I dag fortsætter vi med projekterne, så gå I bare ud i grupperne.´´ Freja og Rina satte sig sammen og Freja gik på computeren. Seamus kom hen til dem og satte sig ned ved siden af dem.

``Hvordan skal vi fremlægge projektet?´´ Han kiggede på de to piger, men selvom han havde håbet at det var Rina der ville svare, gjorder Freja.

``Vi tænkte på at lave en power point. Hvad synes du?´´ Seamus nikkede, men hans blik flyttede sig ikke fra Rina. Rina kiggede kort hen på Seamus, men slog hurtigt blikket ned igen. Hun kunne ikke lide at folk kiggede på hende. Hun følte, at de kunne se helt ind i hende og se alt det hun ikke selv ville se.

De tre snakkede videre om projektet, men gennem hele dagen sagde Rina intet. Hun sad bare ved siden af Freja og så ned i bordet. Dagen sluttede hurtigt og Rina forsvandt ud af klassen enden Seamus kunne stoppe hende.

Rina åbnede døren hjem til, men hendes mor var stadig ikke hjemme. Rina sukkede og kastede tingene hen på stolen. Hun kiggede rundt og så på kassen med julepynt, hun havde ikke lyst til at tænke på julen lige nu.

``Hvorfor kan tiden ikke bare stå stille?´´ Rina lænede sig op af væggen, hun kiggede ned på sin højre hånd og greb let om den. Hun havde altid haft ondt i hånden i december, men lægerne vidste ikke, hvad der var i vejen og hun havde besluttet sig til, at lade det være. Rina gik gennem huset og op på hendes værelse, bogen og æsken lå på sengebordet.

``Hvorfor efterlod du den bog?´´ Rina vidste godt, at hun måske aldrig ville få det svar, men hun kunne ikke holde det inde.

``Hvorfor stoppede hjulet? Hvorfor mistede Nickolas sit hjerte?´´ Rina satte sig uroligt ned og tog bogen op. Den gyldne skrift var smuk og det sorte omslag fortryllede.

``Hvorfor har jeg de drømme?´´ Rina faldt tilbage på sengen med bogen på skødet. Rina lukkede sine øjne og hendes urolige åndedrag genlød i værelses stilhed.

>>``Hjulet stoppede, hjulpet drejede. Spol tiden og forandringen må ske. Tiden må gå og hjertet må slå, men husk kun et hjerte kan blive ved forevig.´´ Stemmen genlød i mørket og en lysstråle gennem bryder mørket for, at ramme det knuste ur.

``Du må hjælpe tiden, du må starte tiden igen.´´ Stemmen lyder igen, men forsvinder langsomt igen.

``Led mellem kendte, søg efter stilhed, find det fundne.´´ En ny stemme kommer frem og lyset flytter sig, lyset rammer nu en nøgle, den er gylden og smuk.

``Lås op for sandheden, lås op for virkeligheden, lås op for endeløsheden. Lås op for tiden.´´ Stemmen fortsætter og falmer så hen.<<

Rina lå sovende i sin seng som hende mor kommer hjem. Moderen sukker stille og lagde hånden forsigtigt på datterens pande.

``Undskyld…´´ Moderens stemme genlyder gennem Rinas drøm og hun rør let på sig før hun igen falder ned i søvnens dyb.

Moderen tog hånden til sig og forsvandt ud af Rinas værelse. Hun bevægede sig rundt i huset som om hun ledte efter noget. Men hun så opgivende rundt efter utallige forsøg på at finde det hun ledte efter.

``Gid du stadig var ved min side.´´ Moderens stemme forsvandt i huset og hun begyndte at gøre sig klar til at sove.

`ding dong´ klokken i spisestuen lyder og moderen stopper kort op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...