Tidens jul

Hvad ville der ske, hvis jule tiden var ved at løbe ud?
Hvad ville der ske, hvis Julemandens hjerte ikke længere tikkede?
Rina som ikke længere tænker at Julemanden findes, får ændret sin opfattelse når tiden ligger i hendes hænder.
Kan Rina finde Julemanden i Tiden og give ham hans tikkede hjerte tilbage? Men hun kan ikke klare opgaven alene.


Konkurrence med julekalender 2016
Mulighed 2: Skriv en julekalender baseret på det overnaturlige

0Likes
0Kommentarer
365Visninger
AA

5. 5. December

Frejas arm ramte Rina i hovedet og hun åbnede øjnene forskrækket. Rina kiggede sig omkring og kiggede irriteret på Freja.

``Hvorfor kan hun ikke ligge stille når hun sover?´´ Et grab undslap Rina og hun kiggede mod uret. Klokken var lidt over ti, men der var kun stilhed i huset.

``Freja, klokken er allerede ti. Du skal op!´´ Rina rystede voldsomt i Freja, som smilte halvsovende og fniste.

``Giv mig tre timer mere.´´ Rina sukkede og slog let til Freja.

``Kom nu, du skal stå op nu.´´ Freja rejste sig roligt op og så med halvåbnende øjne på Rina.

``Jeg synes det er mærkeligt, hvordan din personlighed ændre sig fra når du er alene med mig, til når du er sammen med andre end mig.´´ Freja åbnede helt sine øjne og smilte til Rina, Freja vidste, at der var en grund til dette, men hun havde aldrig helt forstået det.   

``Kom så, vi skal havde morgenmad.´´ De to piger kom ud af sengen og gik roligt neden under. Stilheden lå over rummet og Rina sagde ingenting. Rinas mor var allerede på arbejde, selvom det var søndag. Men sådan var det jo.

``Hvad vil du have?´´ Rina kiggede spørgende på Freja, som så hen over skulderen på hende.

``Lad os bare tage noget let, vi skal i gang med at finde nøglen.´´ Freja smilte og hjalp Rina med at få morgenmaden på bordet, så de hurtigt kunne spise, og så finde nøglen.

De to piger sad og spiste i stilhed, og efter de havde spist gik de op på loftet. Rina begyndte at bevæge sig ind mellem kasserne, Freja bevægede sig lige efter hende, men kunne ikke bevæge sig lige så let mellem dem. Rina skubbede nogle af kasserne til siden så der blev plads på gulvet til at sidde ned. Freja dukkede endelig frem af bag kasserne og satte sig ned ved siden af Rina.

``Hvordan skal vi finde nøglen? Nogen ideer?´´ Freja kiggede eftertænksomt på Rina og nikkede så kort.

``Du fandt æsken her oppe, ik? Nå, men så må vi jo kigge rummet igennem.´´ Freja kiggede tilfreds på Rina og så så på alle kasserne.

``Vil du ikke starte Rina?´´ Rina grinte og tog en kasse frem og åbnede den. De to piger gennem rodende kasse efter kasse, men uden held.

``Den må være her et sted! Er der nogle kasser vi ikke har kigget i?´´ Freja kiggede spørgende på Rina som så rundt i rummet.

``Jeg tror vi har kigget i alle kasserne.´´ Freja sukkede over svaret og lænede sig tilbage og faldt ned på gulvet. Oven vinduet lod den svage aften sols stråler ind og Freja smilte roligt.

``Rina, tror du nogensinde at himlen lukker sig?´´ Rina smilte af Freja og faldt ned ved siden af hende, Rina kiggede mod himlen og sukkede forsigtigt.

``Jeg tror aldrig den har åbnet sig.´´ Rinas øjne genspejler himlen og en dybde udformer sig i deres endeløs. Freja kiggede stille på Rina og rørte let ved hendes arm.

``Men der vil altid være en chance for at den gør.´´ Freja lagde sig på siden og så på Rina, Rina gjorder det samme og de kiggede på hinanden.

``Hvad tror du der er på den anden side?´´ Freja smilte let over spørgsmålet.

``Hvis du mener efter døden, så kan jeg kun svare: det ved jeg ikke. Men hvis du mener æsken, så har jeg mange gæt. Måske et smykke?´´ Freja tog roligt Rinas hånd og de smilte til hinanden.

 

Seamus åbnede døren til sit hus og gik roligt ind, han gabte let og lukkede døren efter sig.  

``Jeg er hjemme!´´ Seamus så hen mod døren som gik op og hans bror og søster kom ud til ham i gangen.

``Hvad har du oplevet i dag, Samuel?´´ Seamus kiggede på søsteren Sandalfon, hun smilede let og tog imod hans jakke.

``Sandalfon, vi har talt om at vi skal bruge menneske navne.´´ Broderen Rafael kiggede skarp på søsteren og rystede anklagende på hovedet.

``Vi har alle talt om dette, når vi er blandt menneskene skal vi opføre os som mennesker og havde menneske navne. Sandalfon, du kaldes for Sandra. Samuel, du er Seamus. Og jeg kaldes for Rasmus. Er det forstået?´´ Sandalfon og Samuel nikkede og de så begge på Rafael.

``Hvordan har din dag så været?´´ Mens Rafael spurgte gik de ind i stuen og satte sig på den hvide læder sofa.

``Jeg har ikke lavet så meget i dag, jeg har været på biblioteket og kigget efter bøger til det projekt vi arbejder på i klassen.´´ Sandalfon lyste op og smilte.

``Hvad for et projekt? Fortæl, fortæl!´´ Hun kiggede spændt på Samuel og Samuel lænede sig lidt tilbage i sofaen.

``Dem jeg er i gruppe med har valgt, at vi skal lave et projekt om nisser.´´ Sandalfon smilte og nikkede anerkendende. Men Rafael så ikke lige så glad ud.

``Hvem er du i gruppe med?´´ Rafael så afventede på Samuel.

``Jeg er i gruppe med Freja Emile Hansen og Rina Cecillia Jepsen.´´ Rafael rejste sig og gik hen til computeren og gik på nettet. Efter noget tid vendte Rafael sig mod Samuel og kiggede lidt på ham.

``Er du sikker på at det er hendes navn?´´ Samuel så hen på Rafael og lagde hovedet på skrå.

``Hvad mener du?´´ Samuel rejste sig og gik hen til Rafael og så på skærmen.

``Den siger der ikke findes nogen ved navn Rina Cecillia Jepsen.´´ Samuel kiggede på skærmen og rigtig nok, der var ikke kommet nogen resultater på navnet.

``Prøv at søge på navnet uden Cecillia.´´ Rafael begyndte at skrive, men igen kom svaret: Der er ingen resultater på det søgte. De tre søstrene kiggede på hinanden og de så alle alvorlige ud.

``Men hvem er hun så?´´

 

Freja lå og sov ved siden af Rina på loftet. Rina kiggede på den mørke himmel og hun lænede sig forsigtigt op af væggen ved siden af hende. Hendes billedede genspejlede sig i ruden, mens sneen langsomt dalede fra den mørke nattehimmel. Det eneste man kunne høre var Rinas urolige åndedrag som slap hende gennem smerten fra hendes højre hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...