Tidens jul

Hvad ville der ske, hvis jule tiden var ved at løbe ud?
Hvad ville der ske, hvis Julemandens hjerte ikke længere tikkede?
Rina som ikke længere tænker at Julemanden findes, får ændret sin opfattelse når tiden ligger i hendes hænder.
Kan Rina finde Julemanden i Tiden og give ham hans tikkede hjerte tilbage? Men hun kan ikke klare opgaven alene.


Konkurrence med julekalender 2016
Mulighed 2: Skriv en julekalender baseret på det overnaturlige

0Likes
0Kommentarer
338Visninger
AA

24. 24. December

Nickolas kiggede roligt på Rina, hun nikkede som svar til hans spørgsmål.

``Jo, jeg er Rina. Men hvordan vidste du det?´´ Nickolas smilte venligt og lo.

``Mit kære barn, du har haft mit hjerte i din hånd gennem hele julen. Jeg har hørt og set, hvad du, jeg mener I, har været igennem.´´ Nickolas kiggede over på Samuel og smilte også venligt til ham.

``Jeg takker jer mange gange for alt det I har gjort, for mig og for alle de børn som er i verden.´´ Nickolas rejste sig roligt og hjalp Rina op.

``Skal vi ikke få jer hjem?´´ Rina rystede forsigtigt på hovedet og så med tristhed på Nickolas.

``Jeg vil ikke hjem uden Winter og Freja.´´ Nickolas smilte roligt og nikkede venligt.

``Selvfølgelig skal de med hjem til vores egen tid.´´ Nickolas så roligt på Rina og smilte venligt til hende. Rummet begyndte at dreje og lyset omsluttede dem alle.

 

Rinas mors øjne åbnede sig vidt som hun pludselig så Rina, Samuel, Nickolas, Freja og Winter. Selvfølgelig blev hendes ansigt blegt da hende blik landende på Freja og Winter. Tårerne begyndte at trille ned langs hendes kinder som hun kiggede på dem.

``Åh gud.´´ Hendes blik var sørgmodige og triste. Nickolas mødte hendes blik og så roligt på hende.

``Jeg skal nok klare det her, det skylder jeg efter alt det Rina og Winter har gjort for mig.´´ Moderen nikkede roligt, men det var tydeligt at hun ikke var fattet, hun havde aldrig troet hun ville se liget af hendes datter. Nickolas bukkede og forsvandt med de tre lig, menneske Freja, dæmon Freja og Winter.

Rina stod ved siden af sin mor, begge var de triste, begge havde de aldrig forventet at Winter ville dø. Samuel holdte sig i baggrunden, han ville forstyrre dem i deres sorg.

 

Rin så ned på graven, den røde rose lagde hun forsigtigt på gravstenen med Winters navn. Nickolas stod ved hendes side, han havde hurtigt fået dem lagt i graven på kirkegården og natten holdte stedet skjult for andre. Rina kunne ikke længere stoppe hendes tårer, og lod dem bare falde.  

``Bare rolig Rina. Hendes juleønske er blevet opfyldt.´´ Nickolas kiggede venligt på hende og lagde en hånd på hendes skulder.

``Hvad ønskede hun? Ønskede hun at dø?!´´ Rinas fortvivlelse var tydelig.

``Nej. Hun ønskede, at du skulle være levende i lyset.´´ Nickolas bukkede og sagde venligt.

``Jeg må hellere afsted hvis alle børnene skal nå at få deres gaver.´´ Med det forsvandt han og efter lod Rina ved Winters grav.

``Hvorfor gjorder du det her for mig? Jeg har aldrig gjort noget for dig!´´ Rina var ikke længere til at holde sammen på, alle følelserne overvældede hende.

``Undskyld, jeg aldrig har gjort noget for sig.´´ en let vind kærtegnede hendes kinder, vinden var som et sidste farvel. Som et sidste minde om Winter.

 

>>``Tak, fordi du lod mig se lyset.´´ Winters stemme var kun en hvisken mellem vindens kærtegn.<<

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...