Tidens jul

Hvad ville der ske, hvis jule tiden var ved at løbe ud?
Hvad ville der ske, hvis Julemandens hjerte ikke længere tikkede?
Rina som ikke længere tænker at Julemanden findes, får ændret sin opfattelse når tiden ligger i hendes hænder.
Kan Rina finde Julemanden i Tiden og give ham hans tikkede hjerte tilbage? Men hun kan ikke klare opgaven alene.


Konkurrence med julekalender 2016
Mulighed 2: Skriv en julekalender baseret på det overnaturlige

0Likes
0Kommentarer
333Visninger
AA

21. 21. December

Samuel fandt bogen frem og sammen kiggede de ned i den.

Hvis du vil finde Nickolas må du løses dette: Mellem himmel og jord er, hvor han bor. I en by, hvor kærligheden gror. I et hus, hvor månens stråle står. I et rum, hvor tiden ikke går. Sover en mand, hvis hjerte ikke slår.   

De kiggede igen på hinanden og nikkede.

``Paris er kærlighedens by. Det må sige at han er et eller andet sted i byen her.´´ Samuel nikkede og kiggede ned i bogen igen.

``Vi må finde et hus hvor månens stråle står.´´ Samuel kiggede på Rina som nikkede eftertænksomt.

``Ja, men hvad kan det betyde?´´ Samuel så på Rina og rystede på hovedet, han vidste det ikke.

``Månens stråle står? Det kan ikke betyde det hus de rammer, for der ville være for mange huse.´´ Samuel så roligt på Rina, de sad i kirkens klokketårn. Bange for at se Winters døde krop.

``Kan det være et navn på et hus?´´ Rina så på Samuel afventede.  

``Rayons de lune, men jeg ved ikke om der er et hus ved det navn i byen.´´ Samuel så roligt på Rina, som hun nikkede.

``Vi må bare spørge rundt og se, hvad vi kan finde.´´

 

Lysets stråler var begyndt at bryde ind gennem kirkens farverige glas og farverne dansede rundt på de hvide vægge. Billeder af Jesus og Gud blev gendannet på væggene mellem blodet, det hele i en helhed der tryllebandt. Rina og Samuel rejste sig beslutsomt og sammen bevægende de sig ned af trappen, synet var fortryllende og rædselsvækkende, men det var den sandhed de stod over for lige nu. Blodet på væggene og gulvet, de to døde dæmon kroppe, en menneskekrop uden sjæl og farver der prøvede at skjule det. Alt sammen var det tryllebindende smukt og så rædselsvækkende at man kun ville kigge væk.

``Hun gjorder det rigtige.´´ Samuels stemme nåde Rina, men hun troede ikke på ham. Var det virkelig det rigtige valg? Havde Winter ikke også en ret til livet? Tårerne trillede ned af hendes kinder.

``Nej…´´ Det var det eneste hun svarede, det eneste hun kunne sige, når hun kiggede på det resultat det havde medført.  

``Kom vi må hellere gå.´´ Samuel førte forsigtigt Rina ud af kirken, og han lukkede den tunge trædør efter dem. Samuel begyndte roligt at spørge menneskene som gik forbi dem, spurgte dem og et hus ved navn: `Rayons de lune´. Men der var ingen som kendte et hus ved det navn. Alle rystede de på hovedet og så undskyldende på ham.

``Er der stadig ingen der kender til et hus ved det navn?´´ Rinas stemme nåde Samuel som vendte sig mod hende og rystede opgivende på hovedet.

``Nej, ingen.´´ Rina nikkede kort og kiggede rundt, hvordan kunne det være at ingen kendte til huset? Eller havde de taget fejl?

``Månens stråle? Hvad menes der?´´ Rina kiggede rundt, men hvordan kunne man finde et enkelt hus, hvor månens stråle står. Samuel kom gående opgivende tilbage til hendes side, han havde ikke fået nogen svar.

``Det ender med at vi ikke når det.´´ Hans stemme var opgivende og han kiggede forsigtigt mod Rina. Hendes sorte hår var smukt, havde en hel anden følelse end da det var hvidt. De jadegrønne øjne var som juveler, de var åbnede og venlige. Han var glad for, at hun var tilbage.

``Vi kan ikke give op, vi er så tæt på. Og jeg giver ikke op, for Winter har gjort det her muligt.´´ Rina holdte det tikkende ur frem, Tidens Jul var igen begyndt at gå.

``Det eneste vi skal gøre er at finde Nickolas.´´

``Ja, men er det virkelig muligt at finde ham i en by så stor.´´ Rina smilte udfordrerne´´

``Selvfølgelig er det muligt, vi har gåden, det eneste vi skal gøre er at løse den.´´ Samuel nikkede og satte sig ned ved siden af hende.

Dagen var gået med skuffelser og ingen havde kunnet give dem svar. Ingen havde vidst noget og et hus ved det navn.   

``Der er altid dagen i morgen.´´ Rina opgav ikke håbet som Winter havde givet dem, det var det eneste der var tilbage. De to forsvandt ind i byens gader, begge var de ikke klar over månen som gemte sig bag skyerne. Skyerne forsvandt kort, blot for at månens stråler skinnede mod kirkens gyldne kors og ramte et enkelt hus i de øde gader. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...