Tidens jul

Hvad ville der ske, hvis jule tiden var ved at løbe ud?
Hvad ville der ske, hvis Julemandens hjerte ikke længere tikkede?
Rina som ikke længere tænker at Julemanden findes, får ændret sin opfattelse når tiden ligger i hendes hænder.
Kan Rina finde Julemanden i Tiden og give ham hans tikkede hjerte tilbage? Men hun kan ikke klare opgaven alene.


Konkurrence med julekalender 2016
Mulighed 2: Skriv en julekalender baseret på det overnaturlige

0Likes
0Kommentarer
370Visninger
AA

19. 19. December

Frejas hånd lå roligt på Winters skulder, Winters blik var koldt som hun kiggede på Samuel. Var hun virkelig sig selv lige nu?

``Winter, hvorfor vælger du hendes side? Det var hende der dræbte din far.´´ Hans forsøg på at give hende fornuft hjælp ikke, hun hørte ikke længere på ham.

``Hvorfor hører du ikke på mig?´´ Samuels blik var opgivende, hvorfor hørte hun ikke længere på ham.

``Hvorfor skulle jeg lytte til dig? Du ønsker kun at Rina kommer tilbage, du ønsker kun at jeg ikke længere har kontrollen over hende. Hvorfor skulle jeg så lytte til dig?´´ Winters kolde svar fik Freja til at smile. Hvem kunne have troet at den person som kunne ødelægge hendes planer, også kunne være den perfekte til at fuldføre planen.

``Ja, kære Samuel, hvorfor skulle hun lytte til dig? Fortæl os hvorfor?´´ Frejas smil var ondt, hun vidste allerede hans svar.

``Fordi Rina også burde leve.´´ Winters blik blev som is, Frejas smil blev kun større.

``Ha! Ha!´´ Det onde grin fyldte kirken, og dens ekko lød voldsomt i den stille nat.

``Winter ødelæg hjulet, og jeg vil gøre at du kan leve.´´ Frejas blik hvilede roligt på Winter som nikkede og gik mod trappen.

``Winter, du må ikke gøre det!´´ Men Samuels stemme nåede ikke længere Winter, hans stemme var kun en summen.

``Winter skynd dig!´´ Frejas stemme var tydelig og Winter begyndte at gå hurtigere.

 

>>``Winter er det virkelig det rigtige du gør?´´ Rinas stemme var svag.

``Hvis du holder af bare nogen, så tænk over det her valg.´´ Rinas stemme var kun en hvisken i Winters indre.

``Winter, vil du kunne leve med dit valg?´´ Rinas stemme var nu tydelig.

``Vil du kunne leve med din synd?´´ Rinas stemme stoppede igen.<<

 

``Du kender mig ikke, du ved ingenting!´´ Winters stemme ekkoede gennem kirken og Freja kiggede hen på hende.

``Du skal ikke lytte til Rina, hun ved jo ikke, hvad du har oplevet.´´ Frejas stemme nåde Winter som nikkede og fortsatte op ad trappen.

``Winter, fortæl mig, hvad du har oplevet?´´ Samuels stemme var tæt på en summen, men ikke helt. Winter kiggede hen på ham og smilte svagt, men hendes øjne var helt tomme.

``Hvorfor skulle jeg fortælle dig det? Det ændrer jo ingenting!´´ Winters stemme var kold og hård. Samuel kunne intet se i hendes øjne.

``Winter, ødelæg hjulet!´´ Frejas stemme fik Winter tilbage og hun bevægede sig videre op af trappen.

``Kunne du ikke bare lade Winter være i fred, hva’ dreng?´´ Frejas stemme var ond og kold.

``Hvad har det med dig at gøre, dæmon?´´ Freja smilte og lænede sig op ad væggen.

``Engle forstår ingenting og det gør drenge hvis heller ikke.´´ Frejas stemme var kold og tør, som om det var rigtige fakta.

``Hvad mener du?´´ Samuel var forvirret, han forstod ikke hvad hun mente med det hun sagde.

``Jeg mener at du ikke ved, hvad du siger, du kan ikke se, hvordan du lukker Winter inde i en krog og ikke giver hende andre valg.´´ Freja smilte og så mod Winter som allerede var tæt på klokketårnets top.

``Du ved ikke, hvordan hun har lidt, du ved ingenting om hende.´´ Samuel tog et skridt tilbage, han vidste ikke hvad hun mente, men hvad var det han havde gjort forkert?

``Winter vil gøre min plan hel, hun vil ødelægge hjulet og hverken du eller Rina vil kunne stoppe hende.´´

 

>>``Winter, er du sikker på dit valg?´´ Rinas stemme var igen tydelig.

``Er du sikker på, at far ville have at du gjorder dette?´´ Rinas stemme var lettere opgivende.

``Er du sikker på, at Samuel vil have at du gør det her?´´ Rinas stemme var rolig.

``Winter, fortæl mig, hvad der gør dig ked af det.´´<<

 

Winter stoppede på trappens sidste trin, hendes blik landede på Freja og Samuel.

``… Mørket.´´ Hendes stemme var kun en hvisken som hun kiggede ned på dem. De kunne ikke se hende, men hun kunne se dem.

``Sandheden.´´ Hendes svar til Rina var korte, men de var rigtige og de indebar alt hvad hun følte.

``Jeg er bange for sandenheden… bange for mørket!´´ Tårerne begyndte at trille ned langs hendes kinder.

 

>>``Så lad mig hjælpe dig.´´ Rinas stemme var venlig.

``Lad mig hjælpe dig med at finde lyset.´´<<

 

Winters blik hvilede på Samuel, hvilede på den sandhed hun ikke kunne undgå. Winter nikkede og så hen på hjulet.

``Hjulet skal startes igen, undskyld Rina.´´ Winters stemme var sørgelig, hun vidste hvad hun måtte gøre. Winter begyndte at dreje hjulet, begyndte at få den til at bevæge sig. Begyndte at vække den til live igen.

``Undskyld Rina, og tak for alt.´´ Winters stemme var trist, men beslutsom.

 

>>``Winter, du må ikke!´´<<

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...