Tidens jul

Hvad ville der ske, hvis jule tiden var ved at løbe ud?
Hvad ville der ske, hvis Julemandens hjerte ikke længere tikkede?
Rina som ikke længere tænker at Julemanden findes, får ændret sin opfattelse når tiden ligger i hendes hænder.
Kan Rina finde Julemanden i Tiden og give ham hans tikkede hjerte tilbage? Men hun kan ikke klare opgaven alene.


Konkurrence med julekalender 2016
Mulighed 2: Skriv en julekalender baseret på det overnaturlige

0Likes
0Kommentarer
334Visninger
AA

12. 12. December

Winter så sig omkring, hun vidste, hvad hun ledte efter, men hun kunne ikke se det. Hendes røde øjne var rettet mod en by i det fjerne. Seamus som ikke havde sagt noget siden i går så på Winter, men hans blik landende kun på at dette var Rina.

``Hvorfor er du i Rina?´´ Seamus kiggede på hende, og hun vendte sig mod ham.

``Engle! I spørger for meget og handler for lidt.´´ Winter så på ham og sukkede opgivende.

``Jeg er en del af hende, derfor er jeg i hende. Er der andet du vil spørge om nu, hvor vi er i gang?´´ Winter satte sig roligt ned og så på Seamus, som stillede sig foran hende.

``Er der en grund til at du er en del af hende?´´ Winters øjne blev store og hun nikkede en smule uroligt på hovedet.

``Der er en grund, men det er bedst, at du ikke kender grunden.´´ Winter rejste sig og gik længere ned ad gaden. Hun ledte efter kirken, ledte efter kirken med den ikke længere ringende klokke.

``Er vi overhovedet i den rigtige by?´´ Winter skreg det næsten, hende vrede var tydelig og Seamus kiggede bare på hende.

``Hvilken by var det du ville til?´´ Winter kiggede kort på ham og surmulede.

``Paris.´´ Seamus smilte og begyndte at grine.

``Det vil tage os tre dage til fods at nå til Paris, en hvis vi tager en hestevogn.´´ Winter så overrasket på ham og slog hånden let ind i muren.

``Hvorfor indsatte hun også den forkerte by i uret? Hun har sat alt andet perfekt, men byen! Nej…!´´ Seamus begyndte rigtigt at grine og Winter så irriteret på ham.

``Hvad er det der er så sjovt.´´ det var tydeligt at hun surmulede. Seamus smilte og rystede kort på hovedet.

``Det er bare fordi du ikke virker som en der ville surmule over disse ting.´´ Winter så overrasket på ham og begyndte så også at grine.

``Det her ændre altså intet, du skal stadig hjem til din egen tid. Også skal jeg havde fat i hende.´´

``Hvem hende?´´ Winter så anklagende på Seamus.

``Selvfølgelig snakker jeg om Freja, jeg skal bruge hende til at få startet hjulet igen.´´ Seamus nikkede, han forstod ikke det hele, men sådan måtte det jo være. Han kiggede spørgende på Winter.

``For helvedet er du dum eller hvad? Freja er den dæmon i idiotiske engle leder efter!´´

``HVAD?´´ Winter slog hånden mod panden og sukkede opgivende.

``Jeg håber virkelig at din søster eller bror er klogere end dig for ellers er I færdige.´´ Winter holdt en lille pause og fortsatte så.

``Dæmoner kan ændre deres alder på sin menneskelige krop, de kan derved være en kvinde på morder togt om morgen og en barndomsveninde man kan snakke om drenge med om aften. Dæmoner blev skabt for at ændre verden, ikke forbedre, ikke forværre. Ændre.´´ Winter sukkede over den klogskab som åbenbart var gået tabt på engle.

``Hør her, jeg er nød til at komme til Paris og starte hjulet, men jeg skal bruge Freja. Det største problem er at komme til Paris, for Freja er allerede på vej til os lige nu.´´

``Hest eller til fods?´´ Seamus så roligt på hende og hun smilte tilbage.

``Hest, det er hurtigst og jeg gider ikke gå.´´ Seamus nikkede og så lidt afventede på hende. Hun smilte og forsvandt ned ad gaden.

Winter stoppede på gaden og en hestevogn stoppede hurtigt for ikke at køre hende ned.

``Se dig for din møgunge. Vil du gerne ende på gaden som et tæppe?´´ Manden så ned på hende, men hun smilte bare roligt og tog fat i hans arm.

``Jeg undskylder på vegnede af Rina.´´ Winter sendte ham flyvende af sted og hun satte sig op til hestene.

``Samuel, jeg venter ikke mere end ti sekunder. 10… 9… 8… 7… 6… 5… 4… 3… 2…1…´´ Seamus hoppede ombord og Winter satte hestevognen i gang. Vognen rystede voldsomt som den kørte over brostenene.

``Så du besluttede dig for at tage med?´´ Samuel så på hende og nikkede.

``Ja, jeg skal beskytte Rina, fra dig og Freja.´´ Winter smilte roligt og nikkede forstående.

``Bare du ikke kommer i vejen for mine planer, så er det fint at du beskytter hende.´´ Winters røde øjne viste for første gang omsorg. Måske var det fordi de var dele af den samme person, eller måske var de fordi Rina betød en del for hende.

``Winter, fortæl om hjulet´´ Winter så bag sig og kiggede på ham.

``Du er svær at tilfreds stille, først skal jeg fortælle dig om Tidsbarnet, så om hvem jeg er og nu hjulet.´´ Winter rystede med lethed på hovedet.

``Lad mig fortælle dig historien og dæmonen og Tidens jul.´´ …

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...