Endless Love

Den middelklasse og engang-kriminelle David Elliot har gennem det meste af High School været forelsket i den privilegerende og rige Jade Butterfield, men aldrig turde at sige noget til hende. En dag mødes de tilfældigt, og snart begynder kærligheden at blomstrer imellem dem. Deres forældre er dog meget i mod forholdet på trods af klasseforskel, men vil deres kærlighed overleve trods omgivelsernes modstand?
Skrevet på baggrund af 'Endless Love'

1Likes
0Kommentarer
58Visninger
AA

1. The 'first' meeting

David's Synsvinkel

Der var en pige, en smuk pige omgivet af mennesker, sandsynligvis alene. Hendes bror Chris døde for et år siden. Hun bruger al sin tid med sin familie, eller med sine bøger. Jeg ventede på det perfekte øjeblik til at tale med hende, men det øjeblik kom aldrig. Jeg så hvordan folk glemte hende, men hun synes helt at forsvinde, men ikke til mig. Jeg så mulighederne for os.

"Jade Butterfield? Fire år og du har aldrig snakket til hende?" Afbryder min ven Mace mine tanker. "Til mit forsvar gjorde ingen," "Det er der en grund til, hun er en sød pige, dén pige kan ikke være rigtig," "Du tror ikke hun er rigtig?" "Du tror ikke... Piger der ser sådan ud kan ikke være rigtige, det ved jeg."

 

Jade's Synsvinkel

Mig og min bror Keith står henne ved vores brors ‘mindested’ henne ved skolen. Keith støver det af, og jeg begynder at hjælpe. "Det er dumt, det ved jeg," siger han, "Nej det er ikke, kom så, mor og far vil have taget et familiebillede," Siger jeg, da jeg kom for at hente ham; ”Oh hvilken familie skal vi tage billeder med?" Siger han grinende mens vi går hen til alle de andre.

Nogen af pigerne står samlet og er klar til at blive fotograferet. "Jade? Kom og tag et billede," "Mig?" spørger jeg derfor undrende og stiller mig op ved siden af dem. "Ja dig, mange tak - kan du tage to? Bare for at være sikker," hun rækker mig mobilen og jeg tager i mod den. Jeg troede egentlig, at vi skulle tage et billede sammen, men jeg prøver at play'e den cool og tager i stedet to billeder af dem.

Efter går jeg hen til Keith, han kigger spørgrende. "Jeg kender knapt nok de piger, jeg havde ikke forventet at være med på billedet." Siger jeg med en forsvarende stemme til ham. ”Sæt dig ned, mor og fars skøre familebillede kan vente. Lov mig at du ikke vil gøre som du gør her, når du skal på college. Chris var en fantastisk bror og vi savner ham allesammen, men du kan ikke stoppe med at leve. Kommer alle nogensinde til at vide hvor latterlig og sjov du er, når du er sammen med mor og far?" "Jeg er ikke sammen med mor og far," "Oh er det rigtigt? Hvor mange har skrevet i den der? Lærerene tæller ikke!" Siger han så med et grin mens han peger ned på min vennebog.

________________________

Min familie og jeg er på vej ud og spise middag. Jeg er egentlig ikke sulten og inden jeg når at tænke mig om, er vi der allerede. Min yndlings restaurant. Dejlig mad, og så er der helt vildt smukt. Marmorgulve og udsigt over den smukkeste sø. 

Der er nogle drenge som hjælper os ud af bilen, og da jeg er på vej ud taber jeg min vennebog. Jeg bukker mig ned for at samle den op, men en fyr hjælper mig og giver mig bogen. Jeg kigger på ham og bemærker med det samme, hvem det er. "Du er Jade Butterfield, ikke?" spørger han så, mens jeg bare står og kigger på ham. Hvor ved han fra hvem jeg er? "Vi går.. Jeg mener, vi gik på High School sammen," "David, ikke?" Afbryder jeg selvom jeg selvfølgelig er helt sikker. Vi står i en stund hvor vi bare kigger på hinanden, men hurtigt kalder min far på mig. "Jeg må løbe," får jeg så sagt og begynder at gå men jeg stopper op og kigger tilbage på ham. Uskyldigt vender jeg tilbage tilbage; "Vil du skrive i den?" jeg rækker min vennebog frem, så han kan få skrevet i den. Jeg løber tilbage til min familie og vi sætter os til bords.

Mens vi venter på maden siger mine forældre; "Vi har tænkt lidt frem og tilbage hvad vi kunne give dig som tillykke for din High School. Så vi tænkte lidt på en ferie til Tyrkiet? -” "Det behøver jeg altså ikke." Afbryder jeg hvor at min mor bare fortsætter, "Jo, vi kan shoppe, du kan få en ny garderobe til College, Brown, næste år," "Tror i skulle finde på noget andet, måske et billede af den fyr," Siger min bror grinende hvor at kan kigger ud af vinduet hvor David stadig står og tager i mod menneskerne og deres biler. Jeg må indrømme at jeg smiler lidt ved tanken. Jeg sidder i mine egne tanker og tænker over hvad jeg kan ønske mig og finder frem til noget. "Der er én ting jeg ønsker mig, det er en fest," siger jeg og kigger spørgerende på mine forældre. “En fest? … Af alt du kan ønske dig? ..." Siger min far så, ”Ja, jeg så på eleverne i min High School i dag, High School er jo til for at få venner der vil holde for evigt.. Jeg kender ikke nogle af dem og de kender ikke mig.." "Jeg synes det lyder som en super god idé!" Siger min mor så, og så vender alle vores blik hen på min far. "Mhm, øh, øh ja klart.." Siger han tøvende.

________________________

Jeg går ud af restauranten og David og hans ven Mace står der selvfølgelig stadig, da de arbejder. Jeg tænkte at jeg ville invitere dem til min afsluttende fest. "Hej, skal jeg hente din bil?" Spørger David mig om. "Nej nej, jeg ville bare holde en afsluttende fest, jeg ville bare invitere jer og vores klasse," "Virkelig?" "Er det så svært at tro?" "Nej jeg har bare aldrig set dig ude før, jeg vidste ikke at du..." "Jeg brugte bare de sidste fire år af High School uddannelsen på at kunne komme ind på et college.. Øh du behøver ikke at komme.." "Nej jeg vil gerne, jeg mener, vi vil rigtig gerne komme - bare giv mig et sekund," siger han mens jeg står og trækker lidt på smilebåndet.

Der er kommet nogle nye gæster de skal tage i mod. Det er et meget rigt og fint sted, så det er dyre biler og nogen meget snobbede mennesker. "Jeg gætter på at vi må låne bilen i 3 minutter, kommer du?" Spørger de mig, eller nærmere siger. Jeg kigger undrende på dem, "Vil i stjæle hans bil?"  “Jeg sagde låne - Jade, hop nu ind," De begge gejler mig og til sidst ender det med at jeg hopper ind.

David kører og jeg sidder ved siden af ham. Jeg er noget anspændt og er utrolig nervøs for, at vi skulle blive opdaget. Han gasser bilen op og musikken spiller på fulde drøn. Jo længere vi kører, jo mindre anspændt bliver jeg, og begynder faktisk at synes at det er vildt fedt. Mit hår blæser i vinden, i og med taget er kørt ned. Vi alle har en fest, råber, skriger og synger. Midt i den høje musik og den høje fart får vi to øjenkontakt. David og jeg. Min kjole blæser op, og uskyldigt kigger jeg op på ham. Ingen siger noget, men jeg ved, at vi begge føler en hel speciel connection i det sekund. 

________________________

Vi kommer tilbage efter vores lille køretur. Lille og lille.. Vi kom op på en hel halv time! 

Bilejeren står og venter og ser mildest talt pisse tosset ud. Vi stiger alle helt uskyldigt ud af bilen, da manden så begynder at råbe op og lave en scene. “Du har stjålet min bil!“ Med en oprevet stemme fortsætter han; “Det er forbi, du er færdig her mester!” Han peger på Mace hvor David så begynder; “Det er faktisk min skyld, du kan bebrejde mig,” Og lige efter han havde sagt det, “Jeg vil have dig fyret!” Der tænkte jeg at jeg måtte gribe ind, også fordi jeg ved, at min far ville finde på et eller andet, hvis det endte i min skyld. Så kunne min far i princippet jo bare købe ham en splinterny bil- det ville ikke gøre pengepungen noget. “Det var min skyld!” Men manden overdøver mig bare, “Jeg vil også have ham fyret!” Han peger på Mace, og da han endelig er faldet lidt ned siger jeg igen; “Nej nej, det var mig!” Manden kigger på mig uden at sige et ord og pludselig stod Mace mellem os og siger dramatisk; “Nej! Det var mig, jeg spiste cheeseburgeren!” Vi alle tre griner, men manden er stadig oprevet og går hen til David som griner højest, “Oh, er det en joke for dig?”, “Nej jeg mener..-" “Eller prøver du at imponere din kæreste derovre?!” En anden mand på jobbet for dem væk fra hinanden, “Begge to, hvad med at i slapper af og går indenfor,” Manden får sagt noget provokerende, jeg nåede ikke at fange, hvad han sagde, før David skubber ham hårdt tilbage. Hele det kæmpe skænderi har selvfølgelig tiltrukket mennesker, så folk står bare og ser på. “Det var selvforsvar,” siger Alex forsvarende, da folk med åben mund kigger på ham. Min far kommer så og kigger på mig og David’ intense øjenkontakt og får den hurtigt ødelagt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...