Julerevolutionen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Julekalender mulighed 2.

Efter Julemanden så, at verden var blevet et ondt og koldt sted, besluttede han at noget måtte gøres. For første gang nogensinde trådte han frem, så alle mennesker kunne blive inspireret til at leve et bedre og og artigere liv. Julemanden slog sig sammen med Nicolaus og skabte 'Virksomheden', der kunne hjælpe ham med at belønne de artige og straffe de uartige.

Sigrid Julegod er en normal pige, der prøver at være artig, men nogle gange er det lettere end andre. En skæbnesvanger decemberaften ser hun noget, som hun ikke burde have set. Dette bliver starten på et hæsblæsende eventyr med hendes nye venner, hvor hun bliver nødt til at træffe svære valg og bringe store ofre for at redde sig selv, sine venner og julen.

0Likes
0Kommentarer
104Visninger

1. 1. December

Hr. Gran skuede ud over skoven af løftede hænder i klasselokalet på St. Nicolaus Akademi. Eleverne sad mussestille og koncentrede. Hr. Grans blik faldt på den hvidhårede pige bagerst i klassen; “Sigrid, har du svaret?”. Sigrid rejste sig lynhurtigt op, så hendes hvide hår blafrede, hun var en høj lidt ranglet pige med gennemtrængende blå øjne, “Selvfølgelig Hr. Gran”, sagde hun kækt, “Cornelius Nicolaus blev kontaktet af Julemanden, som følte, at verden var blevet så ond og kold, at han var nødt til at træde frem for at skabe glæde igen. Det skete i…øhmm…for rigtig mange år siden?”, hun smilte undskyldende. Hr. Gran fortrak ikke en mine, “Årstallet er ikke vigtigt. Dog ville jeg gerne have, at du havde nævnt at Julemanden og Nicolaus grundlage Virksomheden sammen, så de bedre kunne hjælpe os til at blive bedre mennesker. Men jeg godtager dit svar”. Juleklokkerne kimede. “Okay, mine damer og herrer, til i morgen forlanger jeg en fristil på to sider om, hvordan spredning af juleglæde giver pluspoint på Listen. Og glædelig 1. December”

 

Eleverne skyndte sig ud af døren, der var en helt særlig forventningsglæde. Det var jul om kun 24 dage, og snart kunne eleverne og deres familier høste frugterne af et helt års artighed og godhed. På gangen var der en levende mumlen blandt eleverne, men Sigrid havde for travlt til at deltage, hun måtte skynde sig hen til markedet, for at hente kanel til sin mor. Egentlig havde hun ikke lyst, men eftersom mor var nødt til at opveje misforståelsen fra i sommers (helt ærligt, alle kan jo komme til at fnise af Fru Rudolf, der snublede over sin eget badedyr på standen!) med gode gerninger. Nogle gange følte Sigrid, at Virksomheden slet ikke havde nogen humoristisk sans, altså, hun fniste jo ikke for at være led eller noget, og hun vidste udemærket godt, at den slags blev vægtet meget tungt når Virksomheden gjorde familiens pointregnskab på Listen op. Sigrid og hendes mor havde derfor arbejdet hårdt siden da for at kompensere; Sigrid havde gjort sig ekstra flittig i skolen og hendes mor havde bagt kager til alt fra pensionerede rensdyr til vagterne i Virksomheden. Åh, hvor vil det blive befriende at få regnskabet nulstillet.

 

Vinterkulden bed allerede en smule i kinderne, og Sigrid trak sin røde hue fra forrige jul godt ned om ørerne. Porten til arkademiet stod åben og ledte ud til hovedgaden i Distrikt 13. Hovedgaden var travl og fyldt med mennesker, biler og enkelte kaner der snoede sig igennem trafikken. Sigrids familie havde endnu ikke gjort sig fortjent til en bil, så de var  altid afhængige af gåben eller de offentlige kaner, og i år var de helt sikre på, at der ikke lå en bil under træet. Markedet lå helt ovre i den anden ende af distriktet, tæt på De Uartiges Fabrik. Hvert distrikt - bortset fra Distrikt 24 - havde en Fabrik til De Uartige. De Uartige var de borgere, som havde opført sig allerværst dette år, og som straf fik de ikke gaver, men kul og et ophold på Fabrikken. Ingen vidste rigtig, hvad man lavede på fabrikkerne, kun at man hjalp Virksomheden med at lave gaver til alle de artige borgere, samtidigt med at man selv blev ledt tilbage på rette spor. Godt for individet, godt for samfundet.

 

Sigrid puttede sine hovedtelefoner på, satte sin yndlingsjulesang på og lukkede verden ude imens hun gik langs den trafikerede Hovedvej. Hun elskede at gå alene og samle sine tanker uden at skulle bekymre sig om skole eller Listen. De store grantræer i byen var blevet pyntet med lys og sløjfer, og badede gaden i et gyldent skær og alle forbipasserende smilte og hilste. Sigrid hilste også alle med et stort smil, det var en let måde at få lidt ekstra pluspoint til Listen. Efter skulpturen af Julemanden - distriktets største attraktion - drejede hun til højre ned af en smal gade. Her skete aldrig noget farligt, og alle De Uartige var jo på fabrikken, så hun var helt tryg ved at gå her alene. Snart ramte duften af brændte mandler, krydderier og alle de andre velkendte juledufte Sigrids næsebor. Markedet var ret forude.

 

Over indgangen til markedet hang et skilt:

“AL SALG AF IKKE-VIRKSOMHEDSPRODUCEREDE-VARER STRENGT FORBUDT OG VIL BLIVE STRAFFET HÅRDT”. 

 

De havde heldigvis været forskånede for razziaer de sidste par måneder, men i August lukkede Virksomhedens vagter familien Grangren’s bod for at sælge uautoriserede marcipanbrød, og tog Hr. Grangren med til fabrikken. Alle på markedet håbede, at han snart ville vende tilbage, for han var så sød og rar ellers. Men en fejl er en fejl, og alle forstod, at han måtte udstå sin straf først. 

 

En høj mand stod midt mellem alle de store telte og rørte i en gryde med Glögg. Sigrid råbte “Hej Erik! Hvordan går det?”, den store mand vente sig om med et stort smil, “Sigrid! Haha! Skønt!” og gav hende et kæmpe kram. Erik boede på Glædesvænget ved siden Sigrid og hendes mor, og havde altid været en ven af familien. “Så, hvordan var skolen? Kunne du lære en smule?” spurgte han, imens han skænkede en ældre kvinde et krus. “Hm, en lille smule hver dag. Måske jeg en dag rent faktisk kan blive rigtig klog”, svarede Sigrid drilsk og gik videre mod krydderiboden. Krydderiboden var den største i hele distriktet, og som den eneste solgte den kanel helt lovligt, dette betød til gengæld at Fru. Bjældeklang, ejeren, selv kunne bestemme prisen, hvilket hun udnyttede til fulde. Virksomheden betragtede det ikke som en god gerning at være grådig, men grådighedspointene talte ikke så meget som gavmildhedspointene på Listen, så Fru Bjældeklang kunne kompensere med et par generøse donationer lige før jul. Dog kunne hun stadig beholde en betydelig sum til sig selv, samtidigt med at hun fik større gaver en alle andre. Sigrid forstod ikke, hvorfor Virksomheden ikke greb ind overfor den slags udnyttelse. 

 

Fru Bjældeklang var en lav, tæt kvinde med strenge øjne og mørkt hår. Hun havde haft et horn i siden på Sigrid siden dengang, Sigrid var kommet til at vælte en tønde med ingefær-ekstrakt, da hendes mor havde slæbt hende med på krydderiindkøb. “Nå nå nå, så er du her igen, frk. Julefryd” sagde hun nedladende bag disken. Sigrid var allerede irriteret, men kunne ikke tillade sig et flabet svar grundet Listen, “Mhmm… Goddag Fru Bjældeklang, hvor meget kanel kan jeg få for fire honningkager og et dusin sukkerstænger?”, hun trak en lille sæk frem fra sin skoletaske. Hvor havde dagen dog føltes uretfærdigt lang med alle de godter i tasken. Fru Bjældeklang tog posen og vejede den i hånden, “Du kan få 24 gram”. 24!? Hendes mor havde brug for mindst 40 for at kunne lave kager til hele Virksomhedens julehjertefletter-forening. 

 

Dette krævede lidt overtalelse, tænkte Sigird, “Sødeste Fru Bjældeklang, kunne jeg ikke få rabat bare den her ene gang?”. Fru Bjældeklang så i et øjeblik ud til, at hun kunne bide på charmen. Måske hun faktisk også kunne mærke at julen var nær?. “Fordi det snart er jul… og fordi jeg har brug for, at få en pakke afhentet, så kan du få 30g. Hvis du altså henter pakken lige nu”. Sigrid kunne næsten ikke tro sit held “Selvfølgelig! Hvad skal jeg hente, jeg er straks på vej”. Fru Bjældeklang smilte lumskt, “Du skal blot hente en pakke bag Fabrikken, min søde lille Sigrid”. Selvfølglig var der en hage, selvfølglig! Den gamle krage ville aldrig vise den mindste gavmildhed uden at få noget ud af det selv. Desværre havde Sigrid intet valg, hun var nødt til at skaffe kanel til sin mor, så hun forsøgte at lyde så selvsikker som muligt “Intet problem, jeg er tilbage om ingen tid”, imens hun satte kursen mod fabrikken.

 

Området bag fabrikken var det mest uhyggelige i distriktet. Sigrid havde hørt historier fra sine klassekammerater om, hvordan De Uartige nogle gange slap ud og skabte ballade i dette område. Hun tog et par dybe indåndinger, forlod markedet og bevægede sig langs husblokkene for at nå til pakkeudleveringen. Mørket var begyndt tætne og sneen dalede nu langsomt ned. Selvom Sigrid sjældent færdedes dette område, så vidste hun, at hun skulle dreje til venstre ved Krammerhusstræde og gå gennem gyden. Det var faktisk ikke så slemt, som hun huskede det. Mørket var nærmest beroligende. Hun gik igennem gyden med det sparsomme lys og nynnede med på sin yndlingssjulesang (Den gode om Sankt Nicolaus og Julemandens første jul sammen), der spillede i hendes hovedtelefoner. Tanken om at se Fru Bjældeklangs ansigt, når hun vendte tilbage i højt humør med pakken fik hende til at smile. Måske hun faktisk kunne få lidt ekstra for hurtig levering.

 

En dør sprang op cirka tyve meter foran Sigrid med et højt bump. En spinkel skikkelse fløj ud og landede tungt på jorden med ansigtet nedad. “G-GÅ SÅ VÆK FRA MIG!” hulkede den lille skikkelse med en lys pigestemme, da to massive skikkelser trådte ud af døren. Sigrid knælede og skyndte sig at gemme sig bag en container, hun kiggede varsomt op over kanten. Det var alt for mørkt til at hun kunne personerne tydeligt, hun kunne se deres silhuet i det meget sparsomme lys. Pigen lå sammenkrøbet på jorden, imens de to store skikkelser stod bøjet over hende. De to store skikkelser talte med dybe truende mandestemmer. Alt var forkert ved det her! “NU SKAL DU FANDME LÆRE IK’ AT SIGE NEJ TIL OS!”, de to mænd begyndte at tæske løs på pigen, der skreg og hulkede af smerte. Sigrid fiskede forsigtigt sin mobil op af lommen og trykkede på den røde Virksomhedsknap. Knappen ville sende et nødsignal samt hendes position til Virksomhedens sikkerhedsvagter, der ville være her inden længe og løse problemerne. Nu kunne Sigrid kun vente med tilbageholdt åndedræt. 

 

De to mænd holdt pigen fast, hun kæmpede ikke imod længere; Sigrid kunne kun høre en stille snøften i mørket. Sigrid ønskede brændende at hun kunne gøre noget, men hun var på ingen måde stærk nok. Måske hun skulle råbe af dem? Kaste en ste…, inden hun nåede at færdiggøre tanken gled tre skygger forbi hende med rening mod de to mænd. Mændene nåede ikke at opfatte hvad der skete, før et par hurtige velplacerede slag ledsaget af den kvalmende lyd af knogler der brækkede, sendte dem til tælling på asfalten. Sigrid turde næsten ikke trække vejret. Personerne der gemte sig i skyggerne, kunne ikke være sure på hende, vel? Men havde hun set for meget?

 

Sigrid kunne høre sirener fra vagtkorpsets biler i baggrunden. Endelig! De tre skygger hørte også lyden, den største af dem samlede hastigt den hulkende pige op fra jorden. Stille trøstende ord blandede sig med smertelydene fra mændene på jorden. Ligeså hurtigt som skyggerne var kommet forsvandt de igen mod den anden ende af gyden. Sigrid kneb øjnene sammen for at se igennem mørket, men uden særlig meget held. Forsigtigt rejste hun sig op “H-hallo?”. “Fuck, er der nogen!? Jeg har brug for en l…argh… en læge” gryntede en af mændene på jorden.

 

Hun bevægede sig forsigtigt hen mod mændene, hele tiden på vagt og klar til at flygte. Da hun kom tættere på, kunne hun se blodet i sneen. Der var meget, alt for meget. Den ene mand rakte rystende hånden mod hende. Hun kiggede på ham, mandens ansigt kunne nærmest ikke genkendes; han blødte voldsomt fra en dyb flænge i panden, og hans arm… hans arm hang på en helt forkert måde, som om at den var blevet fjernet fra hans krop og sat forkert på igen. Den anden mand lå helt stille med hovedet ned i sneen. Sigrid vendte ham om, og hans jakke gled til side og afslørede et vagtsklit. Mændene var vagter?! Men hvorfor ville de så gøre pigen fortræd? Den slags gjorde vagter ikke, det krævede mange pluspoint at være vagt, så det var kun de aller-artigste der blev tildelt den opgave.

 

Pludselig mærkede Sigrid en tung hånd på sin skulder. “Sigrid Julegod, du er anholdt for vold!!”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...