Efterårspige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2016
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Færdig
"Skabte hun en vind indeni dig, som ingen kan blæse ud?"

5Likes
0Kommentarer
205Visninger

1. Efterårspige


i. Inden du mødte mig faldt du for en efterårspige. Jeg forestiller mig at hun har hår som kastanjer og øjne som nedfaldne blade; hud som brusende bække, et smil som den sidste dag med sol. Skabte hun en vind indeni dig, som ingen kan blæse ud?
Indimellem kan jeg mærke hende i dit blik, på de dage hvor de rødgule blade flyver ekstra meget rundt i luften omkring vores hænder. Jeg tror næsten man ville kunne høre dit hjerteslag i hendes kakkelovnsstue hvis resten af verden for et kort sekund blev tys. De nætter er det svært at lade være med at græde, men for det meste klarer jeg det alligevel.

 

ii. Når jeg ser dig på gaden nedenfor min lejlighed i polarluftens kulde med hænderne i et par grønne vanter og jakken lynet helt op i halsen, undrer jeg mig over hvilken person du mon var sidste efterår, og om pigens nærvær varmede din krop så meget op, at vanter og jakker slet ikke var nødvendige. Jeg undrer mig nok mest fordi du aldrig snakker om tiden før os, som om det er noget der for dig er en hemmelighed end ikke jeg kan indvies i. For dit blik findes der kun nutiden hvor træerne atter er begyndt at modtage besked om at lukke for vandtilførslen til bladende, og hvor den blågrumsede sommerhimmel afløses af efterårets dybblå himmel med hurtige bomuldshvide skyer. Og når du så kommer op i lejligheden og varmer dine kolde tæer på mine lår, så er der noget ved den måde alle de nytilkomne efterårsindtryk der på vejen herhen har ramt dig, der bliver tydeligt i dine øjne. Men det gør kun ondt i min mave lige indtil det ikke gør ondt længere.

 

iii. Når du puster roligt til den usødede te i dit krus med truttede læber og kinder i samme farveskala som puderne i sofaen bag dig, kommer jeg til at tænke på om det var her i min stue du egentlig havde ønsket dig at tilbringe dette efterår, eller om du aldrig har følt dig lige så hjemme som du gjorde dengang du fandt dig selv indhyllet i hende og den måde hendes kærlighed, ligesom efteråret, havde potentiale til en storm eller to for fortsat at holde det hele spændende nok til at det ikke blev vinterkoldt og kedeligt. Jeg kan ikke lade være med at glæde mig til at træerne endelig bliver nøgne og sneen måske begynder at falde eller rimfrosten får lov at dræbe alt der kan minde om den årstid vi til den tid lige vil have forladt.
For inden du mødte mig, var der nemlig en efterårspige der valgte dig fra, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg nogensinde vil kunne erstatte hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...