One Last Chance

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2016
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Igang
Den 20 årige, Ava Clarke, påbegynder et nyt job, i håb om at kunne forsørge hende selv, og hendes kun to år gamle datter, Pearl. Med det nye job forekommer nye udfordringer, især når jobbet består af at skulle holde styr på drengene fra One Direction. Under Avas samarbejde med drengene begynder følelser og hemmeligheder at komme frem. Ava kommer til at stå overfor en stor beslutning, der kan ændre hendes liv forevigt.

10Likes
2Kommentarer
400Visninger

1. 1

"En gang, for meget lang tid siden, i et land langt langt borte, boede en smuk prinsesse. Prinsessen boede på et stort slot, med sin far og hans dronning. Dronningen kunne ikke lide den smukke prinsesse. Dronningen kunne ikke lide andre end hende selv. Hun var selvisk og ond. En dag beordrede hun hele kongeriget om at forvise den smukke prinsesse. Alle kongerigets borgere var bange for dronning og gjorde som hun sagde. Prinsessen måtte forlade sit hjemland og kunne aldrig komme tilbage. Hun græd og græd i tre dage og tre nætter, før nogle hørte hende." Jeg lagde bogen fra mig og kiggede ned på Pearl, der lå med lukkede øjne. Små lyde undslap hendes læber. Hun så fredfyldt ud. Jeg rejste mig forsigtigt fra stolen, i håb om ikke at vække hende. Jeg kyssede hende på panden og gik ud fra det lyserøde værelse. Pearl var lige blevet to år. Jeg selv var kun 20. Kun 18 år gammel, da hun kom til verdenen.

Jeg satte mig ind i den lille stue. Efter Pearl har økonomien ikke gået særlig godt. Jeg var træt hele tiden. Jeg havde intet overskud til at komme i gang med et arbejde. Men det var slut nu. Jeg startede et nyt sted i morgen. Det var et spændende job. Jeg skulle være assistent hos manageren for et stort boyband. One Direction. Alle var vilde med dem. Jeg synes ikke de var noget særligt. De kunne synge, men det var ikke originalt. Jeg kunne ikke se hvorfor alle var så vilde med dem. De var intet specielt.

***

Vækkeuret ringede. Jeg måtte være faldet i søvn på sofaen. Pearl havde sovet hele natten. Det var normalt for hende. Hun sov altid natten igennem. Brokkede sig nærmest aldrig. Hun var en sej unge. Jeg rejste mig fra sofaen og gik ind for at vække hende.
"Pearl skat, du skal op." Jeg snakkede så lavt jeg kunne. Pearl åbnede langsomt sine små øjne, og kom med nogle klukkende lyde. Hun rystede på hovedet og lukkede øjnene igen. "Skat vi skal i vuggestue, du har sådan glædet dig til at lege med Villads." Jeg snakkede stadigt lavt. Pearl åbnede øjnene igen, lidt mære frisk end før. Villads var hendes bedsteven og hun lyste altid op når hun snakkede om ham. Pearl kom op af sengen og gik lidt modvilligt med ind i køkkenet for at spise sin morgenmad.

***

"Vi ses senere skat. Mor elsker dig." Jeg kyssede Pearl farvel, og hun fik tumlet sig ind til Villads, der allerede sad klar ved tegnebordet. Jeg vinkede farvel og gik hen mod hotellet, hvor jeg skulle møde min nye arbejdsgiver. Jeg var spændt på hvordan dagen skulle foregå. Jeg vidste ingenting. Jeg vidste ikke hvem jeg skulle møde i dag, eller hvad jeg skulle lave. Men jeg glædede mig til at komme i gang. Jeg vidste bare at jeg ville blive en assistent. Jeg skulle sikkert sørge for møder og aftaler og pr og lidt af hvert. Men jeg glædede mig til at finde ud af, helt præcist, hvad jeg skulle.

Jeg ankom til hotellet og blev mødt af en høj, skaldet, security mand.

"Hej. Jeg er Ava Clarke. Jeg har første dag i dag." Jeg smilede til ham, men manden foretrak ikke en mine. Han flyttede sig bare og lod mig komme forbi. "Okay så." Jeg gik hurtigt forbi ham og ind i rummet bag ham. Der sad en dame bag et skrivebord og var igang med at skrive på en lille sort tablet. Jeg rømmede mig og fik hendes opmærksomhed.

"Ah, du må være Ava, den nye assistent. Jeg er Claire. Din chef." Hun sagde ordende spydigt, som skulle hun være sikker på at jeg forstod hvem hun var. "Tag endelig plads." Hun gav tegn til at jeg skulle sætte mig i stolen overfor hende. Jeg smilede, anstrengt, men satte mig. "Okay, hvordan har du det med skrigende piger? For det er hvad du skal igennem. Lige så snart de finder ud af, at du arbejder for One Direction, lader de dig aldrig være alene."

"Jeg har bare brug for et job til at forsøge min lille pige. Hvis det involverer skrigende piger, så må jeg bare overleve det." Jeg svarede selv sikkert.

"Godt, nu skal du høre hvad du skal lave. Du får lov til at møde drengene i dag. Du skal sørge for at de ikke laver noget dumt, og hvis de gør, så sørg for pressen ikke finder ud af det. Jeg vil ikke se en eneste overskrift, med en af drengene, medmindre det er gode ting. Du skal være deres 'mor', men det har du jo så erfaring med. De skal lytte til dig, men det kan godt være svært. Vær hård ved dem, men ikke for hård. De skal respektere dig, men du skal også respektere dem. De er stjernerne, du passer bare på deres ry. Er det forstået?" Claire var skarp i tonen. Jeg nikkede. "Godt, følg med mig." Hun rejste sig og jeg fulgte efter, som en lille hund i en al for kort snor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...