Bellus Draco

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2016
  • Opdateret: 10 dec. 2016
  • Status: Igang
"Synet der mødte hende var så smukt og så forfærdeligt at hun næsten ikke kunne få vejret. Foran hende lå to af de smukkeste skabninger hun nogensinde havde set. To smukke drager."
Efter Nuna redder to drager, opstår et venskab mellem dem, men hvor stærk er dette venskab, når resten af verden er imod det.
Dette er mit bidrag til julekalender konkurrencen, mulighed 2.

0Likes
0Kommentarer
179Visninger
AA

8. 8. December

Nuna åbnede øjnene og glippede i sollyset. Hun svedte og hendes hjerte bankede hurtigt. Mareridtet sad i og nagede hende bagerst i tankerne. Nuna tog et langt varmt bad og da hun gik ind på sit værelse igen, opdagede hun at hendes mor havde været forbi. Sengen var redt og der hang lidt julepynt her og der. Nårh ja. Julen nærmede sig. Nuna trak i et par sorte bukser og en hvid skjorte. Hun satte det gyldne hår op i en høj hestehale og gik så ud for at spise morgenmad.

”Godmorgen skat” kvidrede hendes mor. Nuna kyssede hende forældre godmorgen og satte sig så ved bordet. Nunas mor havde lavet pandekager for at fejre Nunas hjemkomst og Nuna kastede sig grådigt over det. Dagen for havde hun været så udmattet at hun kastede sig i seng på tom mave og derfor var hun fuldstændig sulten nu. Nunas far lo over hendes grådighed.

”Man skulle tro, du intet havde fået på bjerget” mumlede han. Nuna trak på skuldrene og spiste videre. Hun var godt træt efter de syv dage, dog savnede hun og lidt det frie liv. Det bankede på døren og landsbyens leder Halfdan kom vadende ind.

”Godmorgen til jer” sagde han friskt. Nuna kendte ikke nogen der var mere optimistisk end Halfdan og også denne dag smilte han. ”Jeg beklager jeg kommer lidt uanmeldt, men jeg ville så gerne ønske unge Nuna tillykke med at bestå prøven” Halfdan smilte til Nuna, der med sagde tak med munden fuld af pandekager. Halfdan havde aldrig selv bestået prøven og havde heller aldrig kunne lide den, men prøven var tradition og det kunne selv ikke lederen gøre noget ved. Halfdan gav Nuna en lille rund sølv amulet. Amuletten havde en rund flad mørkeblå sten i midten og i midten af stenen sad endnu en sten, denne sten var orange og hade form som en flamme. Amuletten var noget man fik når man havde bestået prøven. Nuna smilte stolt, mens hendes mor fandt en lædersnor frem. Nunas mor lavede amuletten til en halskæde og bandt den om halsen på Nuna.

”Nu kan alle se hvor stærk og modig du er” sagde hendes mor stolt. Nuna smilede kærligt til sine forældre der begge så utrolig stolte ud. Hun sagde tak til Halfdan der daffede af igen.

Nuna sad på værelset og lod blyanten glide hen over papiret. Langsomt begyndte en skikkelse at tage form. De smukke vinger var foldet ud og de gyldne øjne kiggede direkte på hende. De to drager var inde i papiret, men Nuna følte det som om hun kunne række ud efter dem og røre dem. Hun smilte som hun færdiggjorde endnu en tegning. Der lå allerede adskillig færdiggjorte tegninger ved siden af og Nuna fortsatte. De blev hurtigt mørkt udenfor og Nuna registrerede svagt hendes mor komme ind med mere julepynt. Nunas mor kiggede over hendes skulder og stjal en af dragetegningerne. Hun forsvandt med tegningen, mens hun mumlede noget om talent og kreativitet. Nuna sad resten af dagen med tegneblokken, til mærket blev for meget for hendes øjne og hun gik i seng. Endnu engang hærgede mareridtet hende. Flammer. Aske. Røg der blokerede hendes lunger. Folk skreg og løb omkring og lige der i midten lød skriget igen. Nunaaaa!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...