Bellus Draco

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2016
  • Opdateret: 10 dec. 2016
  • Status: Igang
"Synet der mødte hende var så smukt og så forfærdeligt at hun næsten ikke kunne få vejret. Foran hende lå to af de smukkeste skabninger hun nogensinde havde set. To smukke drager."
Efter Nuna redder to drager, opstår et venskab mellem dem, men hvor stærk er dette venskab, når resten af verden er imod det.
Dette er mit bidrag til julekalender konkurrencen, mulighed 2.

0Likes
0Kommentarer
185Visninger
AA

6. 6. December

Nuna åbnede med besvær sine øjne. Hun kiggede op i et stenloft og der gik ikke mange sekunder, før det gik op for hende at hun var i hulen. Havde det hele været en drøm?  Hun satte sig op med besvær, helt øm i kroppen. Nuna gippede forskrækket, da hun stirrede direkte ind i to store gule øjne. Den hvide drage sad foran hende. Den kiggede nysgerrigt på hende. Nuna hørte en skramlen og kiggede over mod proviant kassen. Den sorte drage stod med hovedet nede i den og rundt om dragen og kassen, lå alle hendes ting spredt ud. Nuna sukkede, yay oprydning! Den hvide drage foran hende gav en lyd der lød som hvis en tiger prøvede på at gø. Nuna kiggede på hendes igen og et lys gik op for hende. Det havde ikke været en drøm, hun var faldet fra klippen og blevet grebet af dragerne. Det forklarede hendes drøm om at flyve, hun havde faktisk fløjet. Dragere måtte have båret hende helt tilbage til hulen. 

 

”Tak” sagde Nuna ”i reddede mit liv igen. Tusinde tak” den hvide drage lagde hovedet på skrå. Den sorte drage stoppede kort sit roderi og kiggede på hende, derefter fortsatte den. Den hvide drage rejste sig og kiggede sig omkring, den gik hen til vægbilledet og begyndt at skrabe med sine kløer i kullen.

 

”Nej nej, please lad være med det. Jeg brugte en hel nat på det” panikkede Nuna, den hvide kiggede blot på hende og fortsatte. Nuna stønnede og rettede opmærksomheden mod den sorte drage.

 

”Med al respekt, vil du ikke nok holde op. Jeg hader at rydde op.” Den sorte drage kiggede på hende med et ”jeg-kan-gøre-som-det-passer-mig” blik og fortsatte. Nuna stønnede igen og mumlede ”som en flok børn” begge drager stoppede og kiggede kort ondskabsfuldt på hende og fortsatte så deres ødelægning. Hun rejste sig og gik i gang med at lægge brænde på bålet, men da hun skulle tænde det ville hendes fyrtøj ikke tænde. Den sorte drage kiggede på hende, hans aftegninger lyste op og en rød ildkugle forlod han mund. Ildkuglen smadrede ned i brændet og væltede den opstilling hun havde lavet, en af kævlerne fløj ud af bålstedet, men der kom ild i bålet.  Nuna takkede og gik hen for at smide den bortløbne kælve på bålet. Nuna satte sig ned ved bålet for at få varmen og sad og nærstuderede de to drager. Den hvides sår fra kæderne, var fuldstændig healet. Dragerne måtte heale hurtigere end mennesker. Den hvide stoppede kradseriet af billedet og gik hen mod Nuna.

Den stoppede ved bålet og lagde sig ned. Nuna mærkede sit hjerte slå hurtigere. Den hvide drage lå blot og kiggede på Nuna og havde bålet ikke været der, havde Nuna kunne røre dragen. Endnu engang blev Nuna betaget over hvor smukke dragerne var. Nuna følte sig heldig, ikke mange så drager længere. På grund af masse udryddelse for at få deres skind, var dragerne blevet menneskesky. De viste sig aldrig foran mennesker længere og Nuna havde før kun set malerier og tegninger af dem. Drager havde altid betaget hende. Hun hadede det fact at så smukke og majestætiske dyr, skulle gemme sig for menneskene. Længe sad Nuna blot og kiggede på dragerne, da hun lagde mærke til mørket der bredte sig i hulen. Hun begyndte at undre sig over hvor tiden var blevet af, og hun havde ikke lyst til at sove. I morgen skulle hun hjem. Hvad nu hvis dragerne var væk, når hun vågnede. Ville hun nogensinde se dem igen efter hun forlod bjerget. Som trætheden tog over Nuna, mærkede hun bitterheden tage over. Hun ønskede ikke at sige farvel til disse fantastiske skabninger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...