Bellus Draco

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2016
  • Opdateret: 10 dec. 2016
  • Status: Igang
"Synet der mødte hende var så smukt og så forfærdeligt at hun næsten ikke kunne få vejret. Foran hende lå to af de smukkeste skabninger hun nogensinde havde set. To smukke drager."
Efter Nuna redder to drager, opstår et venskab mellem dem, men hvor stærk er dette venskab, når resten af verden er imod det.
Dette er mit bidrag til julekalender konkurrencen, mulighed 2.

0Likes
0Kommentarer
241Visninger
AA

5. 5. December

Nuna tog rygsækken på ryggen og satte økse og kniv i bæltet. Hun kiggede en sidste på vægbilledet af dragerne og så forlod hun hulen. Hun havde lagt vågen det meste af natten og tænkt længe og grundigt over episoden med manden. Hun havde besluttet sig. Hendes beslutning virkede måske dum og irrationel, men Nuna måtte bare se de drager igen. Hun ville finde dem. Hun ville bare se dem ordentligt en sidste gang, inden hun forlod bjerget om to dage. Hun gik i retningen som hun sidst havde set dragerne forsvinde i, men gik en stor omvej uden om liget af manden. Hun ønskede ikke at se liget og mærke skyldfølelsen gnave igen. Nuna gik i flere timer. Undervejs stoppede hun for små pauser, for at drikke, eller for at spise det resterende rådyrkød, som hun havde stegt inden hun tog afsted. Hendes fødder blev ømme, men hun fortsatte stædigt. Efter lang vandring nåede hun til en høj lodret klippevæg. Hun så spor i jorden rundt omkring, dragerne havde været her. Nuna sukkede og kiggede til begge sider. Klippevæggen så ikke ud til at blive lavere eller mere stejl nogen steder. Nuna tog rygsækken af og lagde den på orden, da den bare ville tynge hende. Hun gik helt hen til klippevæggen og begyndte langsomt at klatre op. Hun bandede konstant sin stædighed, mens jorden langsomt blev mindre under hende. Hun tog fat i et klippestykke og hev sig op, men da hun ville sætte sine fødder fast, knækkede klippen under hende og hun kunne ikke få fodfæste. Panikken bredte sig i hende, hun hang kun i sine arme. Klippestykket hun havde fast i, begyndte at smuldre. Hendes øjne blev store, som hun mistede grebet i klippen og faldt. Jorden nærmede sig med en rasende fart og Nuna mistede bevidsthed i luften. Hun drømte at hun fløj.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...