Bellus Draco

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2016
  • Opdateret: 10 dec. 2016
  • Status: Igang
"Synet der mødte hende var så smukt og så forfærdeligt at hun næsten ikke kunne få vejret. Foran hende lå to af de smukkeste skabninger hun nogensinde havde set. To smukke drager."
Efter Nuna redder to drager, opstår et venskab mellem dem, men hvor stærk er dette venskab, når resten af verden er imod det.
Dette er mit bidrag til julekalender konkurrencen, mulighed 2.

0Likes
0Kommentarer
184Visninger
AA

4. 4. December

Hjemvandringen nærmede sig og Nuna var splittet. Hun elskede det frie liv på bjerget, men hun savnede også det varme hjem. Naturen betagede hende og hun glædede sig til at få papir og blyant i hånden, så hun kunne skabe nye billeder. For hver dag hun tilbragte på bjerget, blev det koldere. Julen nærmede sig og Nuna håbede at sneen ikke ville falde inden hun skulle hjem. Det var planen at hun skulle rejse ud i verden efter jul. Så skulle hun tilbringe et år på landevejen, inden hun vendte hjem julen efter. Meget var planlagt og Nuna glædede sig bravt. Der var dog en lille stemme der nagede hende og bad hende blive hjemme. Nuna rejste sig og skubbede soveposen af. Hun havde sovet fantastisk i forhold til de tidligere nætter.

 

Nuna tog sin bue og pilehylster på ryggen og kniv og økse i bæltet. Hun havde ikke taget nok kød fra rådyret og skulle have noget mere. Hun gik ud mod skoven og vandrede et stykke tid. Hun gik forbi liget fra bukken hun havde skudt første dag. Det var næsten fuldstændig spist. Nuna fulgte længe sporerne fra rådyrene og efter hvad der føltes som timer, fandt hun endelig flokken. Hun sneg sig langsomt ind på flokken, udvalgte sig en ung rå og ikke længe efter, lå den død på jorden. Flokken var længe væk og Nuna rejste sig og gik hen mod råen. Hun satte sig på hug og begyndte at brække den. Snart var kødet skåret fra og Nuna var færdig. Hun skulle til at rejse sig, da hun hørte et klik. Hun drejede hovedet og stirrede direkte ind i to løb. Foran hende stod manden fra to dage før, med sit gevær rettet mod hende.

 

”Hallo lille ven” knurrede han vredt. Nuna blev tør i halsen. Han vidste det. Han vidste at det var hende, der havde slået ham ud. Han måtte have set hende. Manden smilte grumt.

”Åh ja. Jeg så dig. Sagde han ”du har kostet mig så mange penge. De drager skulle have gjort mig til en rig mand, men nu står jeg blot uden drager, med en flok rasende sælgere. De vil have deres drageskind og jeg kan ikke levere.” Manden hævede stemmen og råbte ”hvis jeg ikke kan få dragernes skind, så tager jeg dit i stedet!” Nuna spærrede øjnene op, som manden lagde fingeren på aftrækkeren. Pludseligt dukkede en sort skikkelse op i Nunas synsfelt og i samme øjeblik blev manden kastet hen af jorden, da handragen ramte ham i siden med sit hoved. Manden fløj flere meter væk og ramte jorden hårdt. Nuna hev efter vejret og rejste sig op. Manden rørte på sig og kom langsomt på benene. Nuna trådte tilbage. Mandens øjne var fulde af had, da han pegede på hende.

 

”Så de beskytter dig nu” vrissede han ”så du tror du kan stole på dem. De er monstre, ikke andet end vilde dyr. Når du mindst venter det, tager de livet af dig” manden begyndte at le hysterisk. Han løftede geværet mod Nuna igen og spændte hanerne. ”men jeg skal nok gøre dig den tjeneste, at gøre det af med dig først” grinte han. Den hvide drage dukke op ved Nunas side, hendes blåaftegninger lyste op og hun åbnede munden. En blå ildkugle forlod hendes gab og ramte manden. Han fløj tilbage og ramte et træ hårdt. En knasen lød som hans hoved blev ødelagt. Han faldt til jorden. Livløs. Død. Nuna trådte endnu et skridt tilbage og faldt på knæ. Hun havde lige set en mand dø. De to drager stod og så på hende et øjeblik før de vendte om og fløj væk. Nuna lukkede øjnene og krummede sig sammen. Fugten fra jorden krøb op og gjorde hendes bukser våde, men hun mærkede det knapt. Hun var taknemmelig over at dragerne havde reddet hende, men hun ønskede ikke at nogen skulle dø. Skyldfølelsen gnavede i hende og langsomt og udmattet, slæbte hun sig hjem til hulen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...