Bellus Draco

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2016
  • Opdateret: 10 dec. 2016
  • Status: Igang
"Synet der mødte hende var så smukt og så forfærdeligt at hun næsten ikke kunne få vejret. Foran hende lå to af de smukkeste skabninger hun nogensinde havde set. To smukke drager."
Efter Nuna redder to drager, opstår et venskab mellem dem, men hvor stærk er dette venskab, når resten af verden er imod det.
Dette er mit bidrag til julekalender konkurrencen, mulighed 2.

0Likes
0Kommentarer
188Visninger
AA

3. 3. December

Endnu en nat havde Nuna lagt med buen og pilhylsteret. Denne gang var det tog mandens vrede hun frygtede. Hun håbede at han ikke havde set hende inden han besvimede. Ville han komme efter hende? Hvad ville han gøre ved hende? Kunne han finde på at slå ihjel af vrede? Spørgsmålene havde holdt hende vågen det meste af natten. Når hun ikke kunne sove, havde hun brugt kullen fra ilden til at tegne på hulens vægge. Hendes hænder blev sorte og fyldt med vabler, men billedet der fyldte hendes tanker måtte ud. At tegne havde altid fyldt en stor del af hendes liv. Når først et billede fyldte hendes tanker ville det hjemsøge hende, til hun gjorde det til virkelighed for andre at skue. Hendes forældre havde altid elsket hendes talent og støttet hende i hendes drøm om at blive professionel kunstner. Nuna trådte tilbage og smilede over billedet. To smukke drager. Hun stod og forelskede sig i billedet, da hun hørte en lyd udenfor hulen. Lynhurtigt stod hun med bue og pil i hånden, klar til at forsvare sig selv. Hun kneb øjnene sammen mod åbningen og lagde pilen på strengen. Hun skulle til at spænde strengen da et sort hoved dukkede op.

 

Nuna tabte buen af ren overraskelse, da begge dragerne fra dagen før trådte ind i hulen. I munden på den sorte, var Nunas økse, som hun havde glemt dagen før. Hannen åbnede munden og øksen ramte stengulvet. De fire smukke gyldne øjne stirrede på hende et stykke tid. Den sorte kiggede kort på billedet hun havde lavet. Den hvide trådte frem og bukkede for Nuna og den sorte fulgte med. Efter det rejste de begge sig og forlod hulen. Nuna fulgte efter og så dem lette og flyve væk. Hun sukkede dybt. Tænk at få lov at se så smukke væsner. Nuna stod længe og kiggede efter dragerne. Til sidst gik hun tilbage ind i hulen for at stege noget rådyrkød. Mens Nuna sad og spiste, brugte hun sin frie hånd til at lave en streg i væggen. Den tredje streg. Den tredje dag. Kun fire dage endnu. Så skulle hun gå den lange vej tilbage til landsbyen.

 

Nuna lukkede øjnene og lænede sig tilbage. Hun smilte, rådyrkød var godt, men hun savnede godt nok sin mors madlavning. Der var ingen der kunne lave mad som Nunas mor. Nuna lod sin ene hånd stryge gennem det efterhånden filtrede gyldne hår. Det var næsten ligeså gyldent som dragernes øjne. Nuna havde været heldig med sit udseende. Hun havde fået sin mors slanke, middelhøje krop og gyldne hår og sin fars blå øjne og smidighed. Desværre ville hun gerne have haft farens viden om spiselige planter og morens talent for madlavning. Så ville hun have haft et festmåltid. Hun savnede landsbyen, men det havde måske også noget at gøre med at hun aldrig havde forladt den alene. Landsbyen Nuna kom fra var kaldet Lunara. Lunara var en ”alle-kender-alle” landsby. Mange fra Lunara havde aldrig gidet at tage overlevelses prøven, der var krævet for at måtte forlade Lunara. Derfor havde de fleste fra Lunara boet der hele livet. Et gjaldt også Nunas forældre. Nuna selv elskede landsbyen, men hun ville ud og se verden. Hun ville besøge hovedstaden og vise sin kunst. Hun glædede sig allerede og nægtede at lade en smule overlevelse alene, trække hende ned. Hun var næsten halvvejs og hun ville gennemføre prøven. Dette var grunden til at hendes forældre havde trænet hende siden hun var to år. Så hvis hun en dag ville forlade landsbyen, så var hun rustet til prøven. Noget Nuna var hendes forældre evigt taknemmelige over. I det fjerne lød et brøl. Nuna smilte, dette brøl gjorde hende ikke længere bange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...