Bellus Draco

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2016
  • Opdateret: 10 dec. 2016
  • Status: Igang
"Synet der mødte hende var så smukt og så forfærdeligt at hun næsten ikke kunne få vejret. Foran hende lå to af de smukkeste skabninger hun nogensinde havde set. To smukke drager."
Efter Nuna redder to drager, opstår et venskab mellem dem, men hvor stærk er dette venskab, når resten af verden er imod det.
Dette er mit bidrag til julekalender konkurrencen, mulighed 2.

0Likes
0Kommentarer
223Visninger
AA

10. 10. December

Nuna åbnede langsomt øjnene og kiggede ud under sengen. Hun havde ikke sovet overhovedet, som landsbyen Lunara langsomt blev ødelagt. Nuna var stiv i leddene efter at have ligget under sengen, de sidste 24 timer. Hun kravlede langsomt ud. Nuna gik langsomt ud og tårerne kom endnu engang som hun så de folk hun var vokset op med, liggende døde omkring hende. Husene var sort svedende og folk lå blodige og forbrændte. Nuna gik gennem byen som ødelæggelsen satte sig som en smertefuld klump i hendes bryst. Hun stoppede, da hun opdagede Halfdan. Hans øjne var stadig åbne, men de var helt tomme. Nuna satte sig på hug og lukkede hans øjne.

”farvel” hulkede hun. Hun fortsatte familie og venner dukkede op og en efter en græd hun over dem. Hun ledte længe efter dem, inden hun gik øje på dem. Hun løb hen til dem og faldt på knæ ved deres hoveder. De lå side om side, døde. De lå tæt og holdte i hånd. Det var næsten smukt. De så, så fredfyldte ud. Nuna skreg af en blanding af raseri og sorg, som hun lagde sig ved hovederne af sine forældre. Hun lå længe og græd ved sine forældres side. Sorgen overtog hende og hun hørte slet ikke skridtene der nærmede sig. Over hende stod en maskeret mand og hun opdagede ham som han løftede et sværd. De kolde øjne stirrede på hende, men hun følte ingen frygt. Hvad mere kunne de tage fra hende.  Manden svang sværdet ned mod hende og i samme øjeblik fløj han tilbage og ramte en væg med et ordentligt brag. Forskrækket satte Nuna sig op.

Foran hende stod den sorte drage fra bjerget og ved hans side, den hvide hun. Nuna rystede over det hele og tårerne ville ikke stoppe. Den hvide drage gik hen til Nuna og skubbede blidt til hende med sit hoved. Uden at tænke nærmere over det, kastede Nuna armene om dragen og græd hjertet ud. Den sorte drage gik hen til Nunas anden side og lagde sin vinge over hende. Varmen fra de to drager, fik Nuna til at falde lidt ned. Pludselig lød en række stemmer og Nuna kiggede op. Der var stadig en række røvere tilbage og de var på vej mod hende. Den hvid drage rev sig løs fra Nuna og stillede sig beskyttende foran hende. Den brølede vredt og fik kort røverne til at stoppe. Den sorte drage tog fat i Nuna og trak hende op på dens ryg. Den foldede vingerne ud og satte af. Nuna greb fat om dragens nakke og klemte sig fast. Vinden rev i hende, men overraskende var hun ikke bange. Hun åbnede langsomt øjnene og gispede da hun så den smukke udsigt. Vinden var kølig, men varmen fra dragen varmede hende op. Ved siden af dem fløj den hvide drage. Den kiggede kort på Nuna og det så næsten ud som om den blinkede til hende. De fløj ikke længe. Snart kom hulen, Nuna havde overnattet i, til syne. Dragerne landede foran hulen og Nuna steg af den sorte drage. De gik alle ind i hulen og for at få tankerne væk fra landsbyen, begyndte Nuna at bygge bål. Den hvide drage tændte bålet og de satte sig alle omkring bålet.

”Tak” sagde Nuna hæst til dragerne der nikkede til hende. Nuna kiggede på dragerne. ”Har i navne?” spurgte hun. De to drager så på hinanden og så på Nuna og rystede på hovederne. ”Hmm, må jeg giv jer nogle?” dragerne kiggede igen på hinanden og nikkede så. Nuna smilte svagt. Hun fik lov at give to drager navne.

Den aften lagde Nuna sig på hulegulvet og krummede sig sammen. Det var koldt, siden hun stadig kun havde skjorten og bukserne på. Hun havde intet overtøj. Hun lukkede øjnene og mærkede hvordan tårerne trængte på igen. Hun mærkede en behagelig varme, da de to drager lagde sig på hver side af Nuna og lagde vingerne over hende. Med tårerne løbende ned af kinderne og et smil på læberne, faldt hun i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...