Endelig hjemme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2016
  • Opdateret: 29 nov. 2016
  • Status: Færdig
Dette er en historie om en pige, som har det svært, fordi ingen ser hvor skrøbelig hun i virkeligheden er. Dette kan let ende galt, hvilket man også ser i historien, hvor hovedpersonen lider af depression og selvmords tanker.

0Likes
0Kommentarer
40Visninger

1. Endelig hjemme

 

Den salte smag breder sig i min mund, mens de varme tårer triller ned af mine våde kinder, som de 1000 regndråber, der løber om kap på mit vindue. Tårerne slipper sit tag i mig ved min kæbe, hvor de drypper ned på papiret en efter en. De danner små søer og gør papiret ubrugeligt, ubrugeligt som mig. Jeg sidder her igen i dag, som alle de andre dage hvor mit liv har været uudholdeligt, i vindueskarmen og kigger ud på det ensomme træ i horisonten. Det står der helt alene ude i ingenting, det virker lige så ensomt som jeg føler mig. Alle mine venner har stukket mig i ryggen, de har fundet nogle andre at være sammen med, nogle der er bedre og mere spændende end mig. Jeg er blot en almindelig pige, der er alt for bange til at turde være sig selv, hvad nu hvis de andre ikke ville kunne lide mig? Men det kan de jo alligevel ikke, så jeg forstår ikke rigtigt hvad der stadig holder mig tilbage… Måske er det tankerne, de er så forvirrende.

 

Nogle siger jeg skal være mig selv, andre mener at jeg skal passe mig ind og så er der dem som mener at jeg ligeså godt kan forsvinde. Jeg forstår dem ikke, jeg forstår ikke mig selv… Det hele er så forvirrende, specielt også når jeg ikke altid er mig, nogle gange er jeg en anden, jeg ved ikke længere hvem jeg er. Men folk omkring mig aner ikke noget om det, for tankerne siger jeg skal holde det skjult, og hende den ene del af mig sætter en facade op, selvom jeg råber og skriger indeni, er der ingen som ligger mærke til det… Hun er for stærk, jeg er for stærk. 

 

Men jeg er blot en almindelig pige, der håbede på at redde hele verden en skønne dag. Men hvad hjælper det når jeg ikke engang kan redde mig selv? Jeg forestiller mig endnu en gang morgendagens begivenhed. Jeg ser det krystalklart for mig, med vinduets blanke spejl som afspillingsflade.

 

Jeg står på kanten af broen, mens vinden leger med mit lyse hår og rusker kærligt i mit tøj. Jeg kigger op på stjernerne og tænker for sidste gang at jeg er for lille til at være noget værd i denne store verden. En så lille som mig, kan umuligt have nogen betydning når selv stjernerne, der blot ligner knappenålshoveder i virkeligheden er langt større. Tanken, der er alligevel ingen der vil savne mig, står igen klart i mit hoved. Jeg kigger ned, på det oprørte, men utroligt dragende hav. Mine ben kender vejen, jeg har gennemgået det så mange gange nu, jeg ved hvad der skal gøres. Jeg træder et skridt frem, ud i den tomme luft. Verden forsvinder over mig, men jeg føler intet. Mine tanker indeholder kun en sætning, du er snart hjemme, det er det eneste jeg kan tænke. Jeg fortryder ikke et sekund, jeg ved at det er det rigtige at gøre. Jeg rammer vandet med et plask, jeg er snart hjemme. Jeg forsvinder i havets dyb og mærker hvordan verden roligt forsvinder for mig. Mine lunger skriger efter luft, men jeg er ligeglad, jeg nyder smerten og svømmer længere ned i dybet. Alting fader, smerten forsvinder. Jeg dør. Jeg er endelig hjemme.

 

Jeg smiler, i morgen bliver det virkelighed. Jeg skal snart hjem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...