Mandlen, der forsvandt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2016
  • Opdateret: 28 nov. 2016
  • Status: Færdig
Handler om en piges udfordring med mandlen juleaften

0Likes
0Kommentarer
35Visninger
AA

1. Mandlen, der forsvandt

Min mor var ti år og det var endelig blevet juleaften. Det havde hun ventet på i laaaang tid. Jo faktisk et helt år.

Hun skulle hjem til noget familie, som hun ikke havde holdt juleaften hos før. Det var rigtig spændende. Måske gjorde de tingene anderledes end hun var vant til, men det var okay, bare der var gaver og det vidste hun, der ville være, for hun havde selv fundet nogle af dem nede sådan helt tilfældigt nede i kælderen godt gemt dybt inde i en skuffe.

Juleaften startede dette år senere end den plejede og da den så endelig begyndte, skulle man først sidde pænt og spise konfekt og drikke kaffe, men hvem har lyst til det, når der er mandelgaver der skal vindes og gaver der skal pakkes ud? Det har de voksne åbenbart. Min mor syntes, at de voksne var mærkelige.

Så skulle de endelig i gang med maden. Først kom den samme mad, som min mor var vant til fra andre juleaftener. Det smagte godt, men selvfølgelig ikke helt så godt som pasta med kødsovs, men det kan julemanden åbenbart ikke lide, så det får man ikke juleaften.

Efter maden troede min mor, at de skulle have risengrød, men det skulle de slet ikke, for drengen i huset kunne ikke lide risengrød, så i stedet kom der is på bordet. Is med en mandel i. Min mor syntes det var rigtig fint. Hun kunne meget godt lide is. Det kan hun stadigvæk, så man skal passe godt på sin is.

Det smagte godt og min mor spiste glad løs. Rigtig meget. Rigtig, rigtig meget! Men hov, pludselig var der noget, der var meget hårdere end is i hendes mund. Mandlen! Det var mandlen. Juhuuu! Min mor havde lyst til at råbe højt af glæde.

Hun var dog vant til, at man ikke måtte fortælle, hvis man fik den, så hun sagde det ikke til nogen og spiste bare videre, som om ingenting var sket, mens hun glædede sig til at afsløre for de andre, at det var hende, som havde mandlen og derfor også skulle have mandelgaven.

Men hov, hvor blev den af? Min mor havde lige slugt en mundfuld is og nu var mandlen væk. Åh nej, hun var kommet til at sluge den. Det var ikke godt. Hvad så med mandelgaven?

De andre spiste videre og snakkede om, hvor mandlen dog kunne gemme sig, men min mor var slet ikke glad mere, for hun vidste godt, hvor den var og det var jo ikke mere i isen. Til sidst kunne ingen spise mere is og de voksne spurgte, hvem der dog havde mandlen og min mor måtte flovt indrømme, at hun var kommet til at sluge den.

Det troede de andre slet ikke på, så de begyndte at hakke i den is der var tilbage, men de fandt selvfølgelig ingen mandel og til sidst forstod de andre, at min mor faktisk talte sandt, for mandlen var jo ikke til at finde nogen steder.

De snakkede om, at man så måtte give mandelgaven til hunden, men heldigvis havde de slet ingen hund, så det endte med at min mor fik mandelgaven alligevel og det var hun rigtig glad for og så kunne de endelig gå i gang med at danse rundt om juletræet og pakke gaver op og det blev en rigtig dejlig juleaften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...