Nu og for evigt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2016
  • Opdateret: 28 nov. 2016
  • Status: Igang
Det er nu et år siden, Amelia valgte, at acceptere hans død. Hun er glad. Men hvad sker der, når vi denne gang følger Ben og hans oplevelser efter døden?

Efterfølgeren til Dengang og nu. Deltager i 'Skriv forhistorien eller efterfølgeren' konkurrencen.

1Likes
4Kommentarer
377Visninger
AA

2. Del 2.

”Mælk eller juice?”

Jeg rynker på øjenbrynene, før jeg svarer: ”Begge.” Det rumsterer fra hendes side af linjen.

”Grøntsager eller is?”

”Er du ude at købe ind?” spørger jeg efter noget tid.

Et legende grin undslipper hendes læber og får hårene til at rejse sig hen over mine arme som en bane af væltende dominobrikker. ”Mor mente, at det var min tur i dag. Hun sagde dog ikke noget om, hvad jeg skulle købe.”

”Du er skør,” ender jeg med at sige. Jeg ryster på hovedet af det barn, der stadig findes indeni hende på trods af, at hun næsten lige er fyldt enogtyve.

”Jeg køber isen,” mumler hun. ”Jeg vil sende et billede til dig, mens jeg spiser den, så du kan nyde misundelsen.”

”Jeg vil glæde mig. Bare lad være med at købe Ben og Jerrys.” Det har altid været en dårlig joke mellem os.

”Du gætter aldrig, hvad jeg lige har smidt i min kurv,” lyder det så fra hende og jeg bader mig selv i den glæde, som findes i hendes stemme. Det sidste år er gået stærkt, men siden hun er begyndt at acceptere hans død og tage hånd om livet og verden udenfor tryghedens fire vægge, fylder den hendes hjerte med fryd. ”Jeg lægger på nu. Kassedame i syne. Jeg er sikker på, at vi snakkes ved senere.”

”Jeg vil savne dig indtil da.”

”Det må du hellere.”

Og opkaldet slutter.

Jeg kigger ned i min egen indkøbskurv og synker klumpen i min hals. Det her er sidste gang. Det er kun til at dulme smerten, der lige nu raser indeni mig; et hurtigkørende tog ude på at smadre gennem mit bryst og ud.

Dernæst betaler jeg for min alkohol. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...