Nu og for evigt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2016
  • Opdateret: 28 nov. 2016
  • Status: Igang
Det er nu et år siden, Amelia valgte, at acceptere hans død. Hun er glad. Men hvad sker der, når vi denne gang følger Ben og hans oplevelser efter døden?

Efterfølgeren til Dengang og nu. Deltager i 'Skriv forhistorien eller efterfølgeren' konkurrencen.

1Likes
4Kommentarer
319Visninger
AA

1. Del 1.

”Det her er tredje gang, du ringer til mig i dag,” sukker hun ind i telefonen, hendes ord sløsede og næsten utydelige fra søvnen. Hun bor i København hos sine forældre nu – den anden ende af landet. Jeg tror aldrig før, jeg har savnet hendes nærvær og varme vejrtrækning mod min hud, som jeg gør nu. 

”Jeg kunne lytte til din stemme for evigt,” hvisker jeg, ligeledes på vej til drømmeland, selvom jeg ikke kan forestille mig bedre drømme end denne. Kun at have hende ved siden af mig kan slå det. ”Og når den evighed er slut, vil jeg fortsætte ud i den næste. Ud i uendeligheden.”

Hendes vejrtrækning bliver dybere som tegn på, at hun sover. Jeg sender et hurtigt øjekast hen på uret på mit natbord. Den er 2:33.  Pludselig føler jeg mig slet ikke træt længere.

Jeg afslutter opkaldet og kaster mig tilbage i sengen, hvor jeg forestiller mig at loftet er en stjernehimmel og at stjerneskuddene, der skyder hen over den, er nok til at få mine ønsker til at gå i opfyldelse. Jeg får lyst til at skabe en helt ny verden, hvor fantasi og virkelighed begge er et og samme element.

 ”Du snakker altid med hende. Har du nogensinde tænkt på, at det måske er derfor, du savner hende?”

Jeg kigger over mod døren, hvor Eva kommer til syne. Mit hjerte begynder at sætte farten op ved hendes tilstedeværelse, og jeg kan ikke lade være med at se hende dybt og alvorligt i øjnene.

”Hvis du fortæller hende noget—” begynder jeg, men hun afbryder mig.

”Slap af. Hun vil aldrig vide det. Jeg er her kun, fordi min bofælle smed mig ud,” siger hun, men hvorfor føles det så, som om der er mere på spil?

”Hvis hun tror, at hun har mistet mig—Hun har allerede mistet ham…” hvisker jeg, men ingen lytter. Eva kommer hen til sengen, tager den anden side og tilhørende dyne, og lægger sig ned. Lige så snart hun sover, rejser jeg mig op og går ud på altanen, hvor den virkelige himmel kommer til syne. Men den er slet ikke lige så almægtig og fantastisk, som den jeg forestillede mig.

Jeg er nødt til at købe en luftmadras.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...