A Ride In The Snow ❅ Niall Horan

Niall og Julia har kendt hinanden siden de var små, teknisk set vokset op sammen. Tidligere på året fandt de en lejlighed sammen, som passede perfekt med hensyn til arbejde, og til deres forhold som bedste venner. Blandede traditioner, julefrokoster og og en masse uventede juleplaner. Hvordan vil det påvirke Julia? Hvordan vil det påvirke Niall? I 26 kapitler er det lige præcis det, vi vil finde ud af. ❅ Drengene er kendte, og dette er mit bidrag til julekonkurrencen med mulighed 1.

42Likes
63Kommentarer
26308Visninger
AA

23. ❅ You should try, you know

Dag 22, 21. december 2016

 

❅❅❅

 

“Jeg har nu officielt juleferie,” sagde jeg til Julia, da jeg trådte ind af hoveddøren. Hun kom gående imod mig med et smil på læben, og placerede et kys på mine læber da hun nåede helt hen til mig. Jeg smed sko og jakke sjusket på gulvet, og tog min mobil op ad baglommen samt bilnøglerne, som jeg hang på krogen. 

“Det krævede lidt mere end først forventet, men nu har jeg ferie.” Det føltes så godt at sige det, bedre end det måske burde. Jeg elskede mit job, men i denne måned havde det været svært at få mit liv til at fungere ved siden af. Da Julia var besvimet i storcenteret havde jeg været i studiet, og jeg havde været svær at få fat på. Jeg kom en time senere end Aaron, og en time senere end Louisa. Jeg havde det forfærdeligt med det, men i det mindste havde jeg haft en grund til at forlade studiet, uden at få ekstra tid. 

“Og det er jeg rigtig glad for,” mumlede Julia, inden at hun placerede endnu et kys på mine læber. Jeg kyssede hende på panden, og gik dernæst hen til vores køleskab. Første instinkt, vigtigste priotet. Vi havde ikke lige umiddelbart noget mad i køleskabet, på trods af at vi var først på ugen. Det krævede nok en ordentlig omgang indkøb, inden at butikkerne havde udsolgt af alt der mindede om jul. 

Vi har den enogtyvende december, og mange af butikkerne holder endda lukket den treogtyvende. Hvis vi ville undgå julekaos og sidste minuts indkøbene, så burde vi tage afsted nu og få handlet, så vi kunne få andet end take-out juleaften. Hvem der skulle lave maden juleaften, vidste jeg ikke helt. 

Julia havde stadig ikke vist at hun kunne brillere i et køkken, og jeg vidste at jeg i hvert fald ikke kunne - og det ville være lidt pinligt at ringe til min mor, spørge om hun ville lave maden, for at hun kunne gå igen. 

“Vi har ikke noget mad,” brokkede jeg mig, mens at jeg kiggede bedende hen på min kæreste, som stod og grinede af mig. Man skulle tro at jeg var en abe, som kløede sig selv på bagen i zoologisk have. Jeg lukkede køleskabsdøren i, og satte mig på en spisestolsbord i protest. Det ville måske egentlig være meget smart med en indkøbsliste, især når alle varer ville være udsolgt inden længe. 

“Vil du ud og handle, eller hvad sker der?” Spurgte hun, stadig mens at hun havde utroligt travlt med at grine røven i laser af mig. Jeg vrængede en grimasse, og gjorde det klart for hende at hun var en flab. Hun kom gående hen imod mig, og svingede armene om mig bagfra. Jeg kunne dufte hendes parfume tydeligt, og jeg kunne mærke varmen fra hendes hænder trænge igennem den slidte t-shirt jeg havde valgt i dag. 

“Det vil jeg faktisk, ja.” Jeg kiggede forgæves om på hende, forgæves fordi at jeg ikke kunne se hende. Dog slap hun hænderne fra mit bryst, og få sekunder efter lagde hun en blyant og et papir foran mig. Hun satte sig på stolen ved siden af mig, og kiggede med et ventende blik på mig. Jeg grinede svagt. 

“Papir?” Spurgte jeg, med et fjoget grin bagefter. Det var ikke meningen det skulle have været fjoget, og jeg ved ikke hvorfor det blev sådan. Hun rystede på hovedet af mig, som om at hele skulle give mening. Vent, indkøbsliste. Hun ville lave en indkøbsliste, for første gang siden vi var flyttet ind i lejligheden. 

“Nej, du skal ikke svare. Indkøbsliste, got it. Hvem er du, og hvad har du gjort af min kæreste?” Jeg prikkede hende i siden, hvilket fik hende til at fare op i et hvin. Det skar i ørerne, så skingert var det. Dog grinede vi begge af det efter, så hun kunne sætte sig ned igen uden frygt for at jeg ville gøre det igen. 

Den smerte ville jeg ikke udsætte mig selv for, to gange i træk i hvert fald. 

“Så hvad skal vi have?” Spurgte Julia, mens at jeg tog blyanten op i hånden. Jeg satte den anden hånd op under min hage, og skød underlæben frem. Det fik mig til at ligne en der tænkte sig godt og grundigt om, på trods af at jeg allerede havde besluttet mig for nogle få ting. Flæskesteg, kartofler, en form for kage, rødvin og julekonfekt. De ord fik jeg også skrevet ned i en listeform på det blanke papir, som ikke var så blankt længere. 

“Vi skal også have sæbe. Vi mangler,” fortalte Julia, uden at trække en eneste mine. Hun fik det her, det at skrive indkøbsliste, til at være som den mest naturlige ting i verden. Jeg forstår heller ikke helt, hvordan vi aldrig havde lavet en før. Hvordan havde vores køleskab overhovedet kunne have mad i sig? 

Jeg skrev ordet ned, og det hele faldt bare så naturligt. Hvad ville det næste blive? At vi begyndte at lave en madplan for en hel uge ad gangen, ligesom mine forældre gjorde? Skulle vi til at være en rigtig familie, med fælles økonomi, og et budget som rent faktisk ville være skrevet ned? Det kunne faktisk være smart. 

“Saltstænger og salte chips,” sagde jeg højt, mens at jeg skrev ordene ned. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det virkede fornuftigt at fortælle min partner i det her, hvad vi egentlig skulle bruge vores penge på. 

“Nudler og kyllingebryst,” nævnte hun så. Jeg gik ud fra at hun for en gangs skyld ville prøve på at lave mad til os, og derfor ville lave noget så nemt som nudler med kylling. Det var noget vi tit fik på den ene eller anden måde, når vi bestilte udefra, så det virkede kun fornuftigt at vi lavede det selv på et tidspunkt. 

“Toiletpapir,” sagde jeg, og skrev det ned. Blyanten gjorde ondt i hånden, så stramt holdte jeg på den. Jeg var vant til at bruge blyanter og kuglepenne i studiet, men der lå den løst i hånden på mig. Mine fingerspidser var helt røde, og min skrift var pænere end normalt. Julia ville rent faktisk kunne læse det her. 

“Tomatpuré,” nævnte Julia, hvilket fik mig til at kigge underligt på hende. Vi havde aldrig købt tomatpuré før, og jeg var ikke engang sikker på hvad det skulle bruges til. 

“Hvorfor skal vi have tomatpuré?” Spurgte jeg hende, mens at jeg grinede af hendes forslag. Kærligt ment, selvfølgelig. Dog, hvis hun mente at vi skulle bruge tomatpuré, så skulle jeg da nok også købe det - det var slet ikke noget der. Jeg vidste bare ikke hvorfor os, os to, vi, vores lille bitte husholdning, skulle have noget så familieagtigt som tomatpuré. Var det ikke sådan noget man brugte i lasagne?

“Til nudlerne og kyllingen,” forklarede hun, med lettere løftede øjenbryn. Det fik hende til at se så ung og uskyldig ud, et udseende der klædte hende utroligt godt. Jeg skrev det ned, lige under kylling og nudler. Jeg skrev desuden også mælk, kaffe og kakao ned på sedlen, så vi ikke kom til at mangle det i juleferien. 

Vi havde et stort forbrug af kaffe, men det tror jeg ikke kommer bag på nogle som vi kender. Der er altid minimum en pose kaffe i lejligheden, og udover det bestiller vi også meget kaffe udefra. Vi har brug for vores koffein, hvilket er underligt - for vi har slet ikke fået kaffe i dag. 

“Mangler vi andet?” Spurgte jeg, mens at jeg kiggede hen på Julia. Hun havde intet makeup på endnu, og alligevel kunne hun være så smuk. Man kunne se hendes fregner, og alle de ting som hun ville beskrive som urenheder. Hendes hud var glødende, og fuld af liv. Jeg smilede til hende, og hun grinede svagt. 

“Bind og tamponer,” svarede hun, stadig mens at hun grinede. Jeg rystede på hovedet af hende, men skrev det ned. Det ville være hendes egen opgave at finde de rigtige, men jeg skulle nok skrive det på. Hvis hun kom med et mærke, ville jeg måske endda også kunne købe dem til hende. 

“Vi skal også på apoteket,” sagde hun, mens at hun gjorde klar til at rejse sig fra stolen. Hun havde skubbet den ud fra bordet, og hendes hænder lå på spisebordet - klar til at skubbe hende op fra skolen. 

“Hvad skal du da have der?” Spurgte jeg hende, mens at jeg lagde blyanten væk, og foldede sedlen sammen. Jeg lagde sedlen ned i mine bukselommer, og skubbede min egen stol ud fra bordet. Julia rejste sig, og gik hen for at tage et glas vand. Jeg rejste mig selv fra min stol, og skubbede begge stole ind under bordet. 

“P-piller og panodiler,” svarede hun, mens at hun trak på skuldrene. Jeg nikkede, og tog selv et glas vand. Julia fortalte mig at hun ville gå ind og gøre sig klar, og imens kunne jeg bare sætte mig hen i sofaen med min mobil og vente. Det gjorde jeg så også. Jeg tjekkede mine sociale medier, bare ligesom jeg plejede. 

Tanken slog mig, at ligge et billede op på instagram med os. Jeg kiggede halvdelen af min kamerarulle igennem, og der var mange valg. Vi tog stort set altid selfies når vi var sammen, både som kærester og bedste venner. Jeg havde endda et billede af hende, hvor hun stod og krammede en figur af Minnie Mouse. Hun havde ører på der matchede, og en polkaprikket kjole. Lyselila, med hvide polkaprikker. 

Billedet var nok halvandet år gammelt, og alligevel kunne jeg huske alt fra den dag. Vi havde haft det så sjovt, vi havde taget så mange billeder, vi havde grinet og skreget, og vi havde bare været os to. Vi var i Frankrig med begge vores familier, og mens alle andre tog en roadtrip rundt til forskellige vingårde, så var Julia og jeg taget i Disney Land, for at prøve forlystelser hele dagen. 

Det vat det billede jeg valgte, det af hende og Minnie, og jeg tilføjede teksten my one and only, og så måtte det være op til mine fans at bestemme om jeg snakkede om Minnie eller Julia. Dem der elskede Julia og jeg sammen ville regne den ud med det samme, men dem som ikke brød sig om Julia, eller om at jeg skulle være sammen med hende, ville nok vælge Minnie i ren fornægtelse. Jeg havde været på det her punkt mange gange, især med billeder af Olivia. Det bedste man kunne gøre, var at lave lidt sjov med billederne. 

“Niall, jeg er klar om to minutter!” Jeg kunne tydeligt høre at hun befandt sig ude på badeværelset, sikkert igang med at ordne sit hår, tage parfume og deodorant på, eller hvad ved jeg. Døren var i hvert fald åben, og hun hadede at tisse med åben dør. Hun syntes det var frastødende når andre kunne høre at man tissede, selv hvis man havde boet med hinanden længe. Hun tissede ikke engang med åben dør hos sine forældre. 

Jeg lagde mobilen ned i lommen, og gik hen til hoveddøren for at tage sko og jakke på. Jeg tog bare det samme på som jeg havde haft på til studiet, på trods af at det ikke var det varmeste valg. Julia kom gående ned gennem gangen, og nærmest luntede igennem stuen for at komme herhen. Hun skyndte sig at tage støvler og jakke på, næsten som om at jeg havde stresset hende ved at jeg allerede var klar. 

“Skal vi smutte?” Spurgte jeg, mens at jeg havde min hånd på dør håndtaget. Det var selvfølgelig bare en formalitet at jeg spurgte, for selvfølgelig skulle vi smutte. Hvorfor skulle vi ellers stå i døren med vores overtøj på?

 

❅❅❅

 

“Jeg smutter hen og finder mine bind,” fortalte Julia, mens at hun gik ned af en af rækkerne i supermarkedet. Der var mange mennesker her, og mange fik fyldt deres indkøbsvogn helt op. Hvis jeg kendte Julia og jeg rigtig godt, så ville vores også være rimelig fyldt - også på trods af vores sølle indkøbsliste. Vi ville finde nogle ting som vi bare følte at vi skulle have, eller noget vi bare havde lyst til at spise. 

Vi ville nok heller ikke have mulighed for at handle igen, før den syvogtyvende december når julevanviddet var overstået. Men vi skulle også handle igen, inden den tredivte december, for der begyndte nytårskaosset. Når man tænker på hvor mange muligheder man har for at handle ind til juleaften, julemorgen og nytårsaften, hvorfor vælger man så at handle ind dagen inden den store begivenhed? Det har jeg aldrig helt forstået. Jeg ville da foretrække at være i god ting, fryse nogle af tingene ned, og så være sikker på at varerne ikke var udsolgt. Bare hvad vi havde set indtil videre, så manglede mange af de klassiske juleretter på hylderne. De var udsolgt, og jeg gik ud fra at den sidste ikke var blevet taget, bare fem minutter inden vi ankom. Det havde sikkert været væk fra hylderne i flere dage, hvis jeg ikke tog fejl. 

Jeg kunne ane Julia komme tilbage fra den hylderække hun var gået ned af, og i hænderne havde hun både bind og tamponer. En orange pakke, en lilla pakke, og en blå pakke. Forskellen ville jeg nok aldrig forstå, men det var også en pigeting. Det var det, Julia altid fortalte når jeg spurgte. 

Jeg havde blyanten i hånden, og for hver varer vi lagde ned i vognen, så stregede jeg ordene ud. Det gjorde jeg også. To ord mere; bind og tamponer. Julia smed dem ned i kurven, ligeglad med om pakken ville gå i stykker. Det kunne det indeni jo ikke, så hvorfor ikke have det sjovt med pakken. 

“Hvor meget mangler vi?” Spurgte Julia, mens at hun grinede ved siden af mig. Mine hænder var låst fast på indkøbsvognen, og mine skridt var langsomme så jeg kunne betragte alle varerne på hylderne. Tomatsauce, frysepizza, pølsehorn, krydderboller, syltetøj. Denne indkøbstur skulle have været sjovere, ligesom man ser i alle romantiske komedier. Julia skulle sidde i vognen, og så skulle vi styrte rundt i hele markedet og vælte alle varerne ned på gulvet, så alle de ansatte ville hade os. Så vi ville blive smidt ud. 

Men det kunne vi ikke; for vi ville lave en skandale. En forside på et sladdermagasin, en kæmpe artikel på nettet, og et paparazzi angreb ude foran. Det kunne vi ikke; for jeg var Niall Horan. 

Der var allerede adskillige teenage piger, som var her med deres mødre, storebrødre og fædre som havde genkendt mig, men ikke var kommet herhen. Deres mor havde sikkert bedt dem om at lade vær, eller også have deres storebror bedt dem om at hente to liter sodavand til fredag aften med fodbold. 

“Over halvdelen af butikken,” svarede jeg, med en kold tone i mit stemmeleje. Julia kiggede på mig, og viftede med hånden foran mine øjne. Jeg grinede, og fik hende til at tro at det hele var en joke, at det var en vits, og at hun burde grine - hvilket hun også hurtigt gjorde. Stemningen lettede, og jeg gik hurtigere forbi hylderne og varerne. Det eneste jeg kunne tænke på var de romantiske komedier, og hvorfor det ikke kunne være os. Hvordan min karriere endnu en gang satte en stopper for noget.

Jeg gik forbi en hylde med nutella og lagde to ned i vognen, for det var jul, så vi måtte godt. Var det ikke det, man altid fortalte sig selv? At man godt måtte spise usundt i julen, for der skulle man leve godt. 

“Kan du ikke hente nogen morgenboller?” Spurgte jeg Julia, mens at jeg smilede svagt og falskt til hende. Jeg ville have at turen skulle vare forevigt, og alligevel ville jeg have den afsluttet så hurtigt som muligt. En splittet følelse spredte sig i hele kroppen på mig; eller det vil så sige, den ene følelse i højre side, og den anden i venstre. 

“Selvfølgelig. Er du okay?” Spurgte hun, inden hun vendte ryggen til mig. Jeg havde ikke engang haft mulighed for at svare, men jeg havde vidst smilet og nikket. Min mobil vibrerede voldsomt i lommen på mig, med lydende fra beskeder. Nogle skrev til mig, sikkert Liam, eller Louis, eller måske endda Harry. 

Jeg tog mobilen op i min hånd, og var også tæt på at tabe den. Både Louis og Liam havde skrevet til mig, men som forventet ingen Harry. De spurgte ind til min instagram, hvorfor jeg ville udsætte Julia for det. Jeg svarede dem, svarede dem som jeg ville skrive på selve billedet senere. Jeg snakkede om Minnie, Minnie Mouse min eneste ene. En jeg havde elsket fra barndommen af, og måske altid ville holde af. 

Det var selvfølgelig en joke, for alt kunne jo ikke være så seriøst hele tiden. Jeg gik ind på min instagram, og som drengene havde sagt gik det amok. Billedet var blevet delt, og lå flere gange på udforsk funktionen. Kommentarerne var lige så splittede som jeg, nogle gode og nogle dårlige. 

Julia kom hen til vognen igen, og lagde to poser boller ned i. Jeg stregede ordet ud på sedlen, selvom at jeg kun lige havde nået at skrive det ned. Jeg lagde mobilen ned i min lomme igen, for jeg ville være til stede. Vi skulle være fælles om det her, og det kunne vi ikke være hvis jeg var på sociale medier imens. 

“Kan vi ikke finde noget slik?” Spurgte Julia, mens at vi gik videre ned igennem supermarkedet. Jeg drejede ned af en hylderække, og gik i retningen af slikket efter at være gået med til det. Vi skulle alligevel have salte chips og saltstænger, og de var også i denne her afdeling. 

Supermarkedet virkede så stort når man var der alene, men der var så mange mennesker at det mere mindede mig om en købmand. Alle samlede sig om de samme varer, især ved slikket var der proppet. Julia og jeg forlod begge indkøbsvognen, og jeg gik selv hen for at finde vores salte præferencer. Julia derimod gik hen mod det søde, det sure og det bitre. Slikket, det sure slik, og den mørke chokolade. 

Kender jeg Julia korrekt dog, så ville hun tage hvid og lys chokolade med hen til vognen, og ville gå langt uden om det mørke. Der var et kæmpe udvalg af salte chips, men jeg gik efter dem vi plejede. 

For hvorfor ville man dog ændre noget, som gik så godt? Tænk nu, hvis det gik galt. 

 

❅❅❅

 

“Skal vi så sætte en film på, spise noget slik og drikke noget kakao?” Julia spurgte mig om det, mens at jeg havde ryggen til hende. Jeg var igang med at sætte alle varerne ind på deres plads. Køleskabet, skabene, bordet og skufferne. Vi havde fået købt overraskende meget, især når man gik ud fra vores indkøbsliste. 

“Det kan vi godt,” mumlede jeg, mens at jeg satte en creme fraiche ind på den øverste hylde i køleskabet. Vi var endt ud med en helt fyldt vogn, hvor at over halvdelen af det var usunde ting som vi kunne bruge som snacks i løbet af min juleferie. Vi vidste ikke hvor længe jeg ville have fri, pladeselskabet kunne i realiteten kalde mig ind igen den første januar. Det plejede de dog ikke, da de vidste at drengene og jeg drak nytårsaften. De tænkte hovedsageligt på sig selv, men lige den første januar skånede de os. 

“Har du brug for hjælp, eller skal jeg gå igang med at finde en film?” Julia stod i køkkenet sammen med mig, men havde indtil videre kun lagt bind og tamponer på plads. Det var da også kun fordi at jeg ikke vidste hvor hun opbevarede dem, og jeg gad ikke prøve at lede efter pladsen til dem. 

“Du kan bare vælge en film,” sagde jeg, mens at jeg vendte mig om og smilede til hende. Hele dagen havde været en smule underlig, jeg havde været i det her bizarre humør, som jeg ikke vidste hvor kom fra. Det var som om at jeg var glad for ferie, men ville ønske at jeg stadig kunne bruge studiet som en undskyldning hvis noget skulle gå galt. Jeg ved ikke, jeg tror bare at der havde været så overraskende meget de sidste enogtyve dage, og det havde været rart nok at kunne stresse ud og holde en pause i studiet. 

“Er du sikker på at du er okay?” Spurgte hun, som om at man kunne se alle følelser i øjnene på mig. Hun kom helt hen til mig, og jeg kyssede hende på panden og smilede. 

“Jeg er helt okay,” svarede jeg, og smilede forsikrende til hende. Jeg tog endnu en varer fra posen bag mig, og satte den op i skabet over vasken. Det var tomatpuréen, og så vidt jeg vidste opbevarede man den ikke i køleskabet, fordi at det ikke var nødvendigt. Den ville vidste også blive for hård, eller sådan noget. 

“Okay så,” mumlede Julia, mens at hun gik hen mod stuen. Jeg gik ud fra at hun tog sin mobil frem, gik ind på Netflix og gik igang med at kigge hele deres filmudvalg igennem. Enten det, eller også ville hun gå direkte efter en af de film vi altid så sammen. Elf, A Heart For Christmas, eller sådan noget. 

Jeg sukkede, og gik igang med at tømme resten af poserne. Det føltes som om at det tog en evighed, og det følte Julia sikkert også at det gjorde. Hun sad jo bare i sofaen, ventende på at jeg ville komme hen med slik og chips, så vi kunne se en film sammen som et normalt kærestepar. 

I stedet stod jeg og tømte uendeligt mange varer ind i vores køleskab, velvidende at vi ikke ville spise halvdelen af tingene og at vi lige havde spildt en masse penge på det. Jeg prøvede at få os til at være en normal familie, en husholdning, og hvem ved - måske ville jeg gerne have et budget fastlagt, så det hele ikke ville være noget med at jeg betalte sidst, så nu var det Julias tur. 

Måske ville jeg gerne have noget fast, noget permanent, og noget der bare ikke lige kunne ændre sig uden en ordentlig, moden snak om det. Jeg tog den sidste vare op fra posen, stillede den i køleskabet og lagde så poserne ned i et tomt køkkenskab. Det var idiotisk at betale for poser hver gang vi skulle handle, så vi kunne lige så godt beholde dem, så vi altid havde. Poser kunne bruges til meget, sikkert. 

“Har du valgt en film?” Spurgte jeg, med ryggen til hende mens at jeg blandede dippen sammen. Chips havde jeg hældt op i en skål, salstænger i et krus, og slik i tre forskellige skåle. Derudover tog jeg både en plade hvid chokolade, og en mælk med nødder frem. Jeg gik ikke ud fra at vi skulle have aftensmad, da klokken allerede var syv, så vi kunne lige så godt spise os mætte i slik og chips og chokolade. 

“Jeps. Vi skal se Elf,” råbte hun henne fra sofaen af, med et lille grin efterfølgende. Jeg smilede for mig selv, mens at jeg rørte rundt i dippen med en ske, til alt pulveret var blandet ind i creme fraichen. 

På trods af at vi kun havde boet sammen i et halvt år, og kun havde været kæreste i omkring to uger - vil jeg da tro - så havde vi vores rutiner og traditioner. Vi havde vores typiske valg, og vi kunne nævne dem uden at blinke. Jeg tog en bakke frem fra en åben hylde, og satte den på bordet.

Jeg satte alt slik og alle chips og diverse skåle op på, samt to glas med kakao og hele flasken op på også. Jeg gik hen mod stuen, og satte bakken på sofaen ved siden af hvor jeg satte mig. Julia satte filmen igang, og lagde sig op ad mig. Vi kunne begge nå bakken uden problemer på den måde vi lå, og på samme tid lå vi godt nok til at ville kunne falde i søvn. Hendes hoved lå på mit bryst, og jeg kunne mærke hendes vejtrækning. 

“Du har været lidt underligt i dag,” mumlede Julia, men hånden halvt over hendes mund. Filmen var endnu ikke rigtigt gået igang, og der var ikke rigtigt nogle af os der havde spist noget endnu. Jeg pressede læberne sammen, og kiggede ud af vinduet. Folk gik med vinterstøvler og vinterjakker, huer og vanter, og gik med hænderne i hinandens og gik med poser på armene - sikkert fyldt med julegaver. 

For blot få dage siden havde Julia og jeg været sådan, vi havde gået i støvler og jakker, vanter og huer, og vores hænder havde været i hinandens, med fingrene flettet sammen. Vi havde haft poser på armene, vi havde kysset og krammet, og været ligeglade med at vi var i offentligheden. 

Hvorfor var det så noget andet, når vi var hjemme bag lukkede døre? 

“Det ved jeg. Undskyld,” det var det bedste jeg kunne sige lige nu. Jeg kyssede hende i håret, og dyppede derefter en chips i dippen og tog den i munden. Efter det, kunne ingen af os rigtigt stoppe. 

Det hele blev så normalt, og det eneste der skulle til var at indrømme det. Indrømme at det hele var blevet anderledes, og at det ville blive ved med at ændre sig. Vores forhold kunne ikke være permanent, ikke når vi ikke havde været sammen i længere tid.

Vi skulle stadig lære hinanden at kende på ny.

 

❅❅❅

Det her kapitel var SÅ svært at skrive, for jeg prøvede at få en forvirrende stemning frem - netop fordi at det skulle virke som Nialls hjerne, hahah.

Dog håber jeg at kapitlet ikke var helt forfærdeligt, men, jeg håber også at I har en god dag. 

Vi ses i morgen, i næste kapitel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...