A Ride In The Snow ❅ Niall Horan

Niall og Julia har kendt hinanden siden de var små, teknisk set vokset op sammen. Tidligere på året fandt de en lejlighed sammen, som passede perfekt med hensyn til arbejde, og til deres forhold som bedste venner. Blandede traditioner, julefrokoster og og en masse uventede juleplaner. Hvordan vil det påvirke Julia? Hvordan vil det påvirke Niall? I 26 kapitler er det lige præcis det, vi vil finde ud af. ❅ Drengene er kendte, og dette er mit bidrag til julekonkurrencen med mulighed 1.

42Likes
63Kommentarer
26263Visninger
AA

17. ❅ What took us so long

Dag 16, 15. december 2016

 

❅❅❅

 

Jeg vågnede op med Julia liggende foran mig, begge nøgne, og omringet af den samme dyne. Hvorfor det havde taget os så lang tid at nå til det punkt, hvor at vi netop kunne ligge som vi lå - det ved jeg ikke. Hvorfor jeg ikke havde opdaget mine følelser for hende længe før, hvorfor jeg ikke havde opdaget det inden Olivia, så jeg ikke havde spildt min tid på hende, det vidste jeg ikke.

Jeg ville ønske at jeg havde mødt Julia længe før, mødt hende på den måde som jeg kendte hende på nu. Jeg smilede ned i hendes hår, og trak vejret igennem næsen. Når jeg trak vejret ind, kunne jeg dufte hendes shampoo, og når jeg puste ud fløj hendes små baby hår op i hele hovedet på mig. 

Der var noget ved dette, som gav mig en følelse af deja vu. Som om at vi havde ligget her før, eller som om at det var dette jeg havde drømt om hver nat i så utroligt lang tid. Det føltes underligt, den følelse af deja vu, som fyldte min krop. Som om at det hele var sket en gang før. Jeg vidste at vi havde været sammen før, da vi begge var utroligt fulde, men der var jeg vågnet op på gulvet, og jeg havde stadig haft en t-shirt på. 

Jeg kyssede Julia i håret, og prøvede at løsne mig fra hende uden at få vækket hende. Jeg skulle i studiet i dag, og jeg kunne ikke tillade mig at komme for sent. Efter at vi havde været sammen i går, første gang, havde vi bare ligget i sengen og nusset, snakket om alt mellem himmel og jord, og så havde vi set en film på min computer. Senere på aftenen var vi sammen igen, og derefter faldt vi i søvn.

Nu var vi så ved dette, hvor at jeg efterlod en nøgen pige i min seng, fordi at jeg ikke nænnede at vække hende, og fortælle at jeg ville tage på arbejde. 

Jeg tror at jeg elskede hende. Det var jeg rimeligt sikker på, at jeg gjorde. Hvis ikke jeg elskede hende, ville jeg vel ikke have været sammen med hende? Det kunne jo ødelægge det hele mellem os, og det vidste vi begge to godt da vi gik ind i forholdet. Så jeg måtte jo elske hende, ellers ville jeg ikke risikere vores venskab, hvor at vi elskede hinanden på en helt anden måde, som ikke var nær så forpligtende. 

Jeg kunne skrive hende en seddel, som jeg havde gjort de andre dage. Som hun også selv havde gjort. Der var ingen af os der havde brokket os over det, så det ville fungere. Uden tvivl, hun virkede ikke til at have været sur over det de andre dage. Selvfølgelig lå hun heller ikke nøgen i min seng de andre dage. 

Jeg fandt noget rent undertøj i skuffen, og hev det på. Strømper, bukser, og en ren t-shirt med en lomme på brystet. Havde jeg haft andre bluser rene, havde jeg bestemt ikke taget den, men jeg var allerede sent på den, så jeg havde ikke tid til at stå og lugte til alle de t-shirts der flød på gulvet.

Man skulle tro at jeg havde pengene til at få vasket tøj, eller til at have tøj nok til et helt år, men nej. Der var så meget andet at bruge pengene på, og mine penge lå ikke lige på mit tøj forbrug. 

Jeg fandt blyant og post it notes frem, og hev tre sedler af og hang på værelsesdøren. På indersiden af den, altså. Jeg havde tænkt mig at lukke døren når jeg gik, så hun ville ikke kunne undgå at se dem, når hun skulle ud fra mit værelse. Med besvær fik jeg skrevet de planlagte ord ned. Hey babe, tak for i går. Jeg er ked af at jeg ikke var der da du vågnede, men jeg ville ikke vække dig. Du så, så fredfyldt ud. Anyways, jeg er smuttet i studiet med drengene. Ringer når jeg ved hvornår at jeg er hjemme. Sådan der, som havde det hele tiden været meningen at ordene skulle stå på de tre sedler, og som om at de tre sedler skulle hænge på døren.

Jeg gik ud i gangen, lukkede døren efter mig og snuppede et æble på vejen ud. Der var nok en tyve minutters tid hen til studiet når jeg gik, og det var det jeg gjorde - så jeg ville faktisk komme femten minutter for sent. Jeg kunne tage en taxa, men den ville nok tage ti minutter om at komme herhen, og bussen var ikke en mulighed. Generelt bare at være i offentlighede når man havde travlt, var ikke den bedste idé. Når jeg gik, kunne jeg gå og gemme mig lidt. Begrave mig i dyne og halstørklæde, og dække det meste af mit hoved med en hue. Som regel tog man jo de ting af, når man satte sig ind i en bus. 

Sneen prydede på gaden, men isen under den var ved at få mig til at falde op til flere gange. Mine støvler var fra sidste år, og rillerne under dem var ikke i den bedste stand. Jeg burde få taget mig sammen, og gå på indkøb på for mig selv. Moderelateret indkøb. Sidste år var det Julia der havde udvalgt mine støvler, praktiske og flotte. Det var jeg ikke sikker på at jeg kunne klare selv. 

Jeg havde musik i mine høretelefoner, Stitches med Shawn Mendes. Utroligt talentfuld, en fyr jeg ville være beæret over at lave musik sammen med. Jeg elskede teksten, melodien og hans udførelse. 

Tiden gik overraskende hurtigt, eller også var mine ben bare hurtigere end normalt - men før jeg vidste af det, var jeg henne i studiet. De andre drenge var der allerede, det afslørede deres biler. Jeg åbnede døren ind til studiet, og varmen ramte mig som en orkan i ansigtet. Det var rart. Jeg kunne mærke hvordan kulden fra mine kinder blev erstattet med varme, og hvordan det pludseligt var nødvendigt at smide overtøjet. 

Jeg skulle op på anden sal, og valgte at tage elevatoren, for ikke at skulle gå op af trappen med støvler med sne under. Sikkert et klogt valg, når man tænker over det. Lige så snart jeg var på anden sal, skulle jeg længere ned af gangen for at finde vores rum, det rum de andre drenge sad i.

Det var ikke svært at finde, det havde det aldrig været. Der stod endda ONE DIRECTION, med store, gyldne blokbogstaver. Den gyldne farve havde jeg aldrig forstået, men jeg brokkede mig ikke. 

Jeg åbnede døren, og de tre andre drenge - Liam, Louis og Harry - sad som forventet der allerede. Dog sad de bare og snakkede, så jeg overlevede nok. Da jeg gik ind af døren kiggede de alle på mig, mens at jeg smed mit overtøj hen i et hjørne. Man skulle tro at der hang en pornoplakat på brystet af mig, så sultne så de ud til at være. Jeg kiggede skræmt på dem, hvilket fik Liam til at grine. 

“Er det en vane at du kommer for sent, Nialler? Eller er det bare fordi at du lige har haft sex?” Spurgte han, mens at latteren nærmest stod ud af øjnene på ham. Jeg kunne mærke varmen stige i mit ansigt, og jeg kiggede forlegent ned på mine ben. Hvordan det kunne ses, vidste jeg ikke lige, så jeg måtte spørge.

“Jeg har ikke lige haft sex,” bortforklarede jeg, på trods af at det ikke lige var det jeg havde planlagt at sige. Harry løftede et øjenbryn og pegede på min t-shirt, stadig uden at jeg fattede noget. Jeg lavede store øjne, løftede mine øjenbryn, og nikkede i en overdreven bevægelse. 

“Hvorfor vender din trøje så på vrangen?” Spurgte Louis om, mens han næsten døde af grin. Jeg var overrasket over at han overhovedet kunne få et ord ud af hans mund, og endnu mere overrasket over at jeg kunne forstå hvad han spurgte om. Jeg kiggede endnu en gang ned på min trøje, kun for at opdage at den lomme jeg skulle kunne lægge ting ned i, vendte ind mod mit bryst og ikke ud mod mine venner. 

Jeg rystede på hovedet mens at jeg grinede, og gik straks igang med at smide blusen foran dem. Dumt træk, for det næste de så fik dem kun til at grine endnu mere. Jeg vendte trøjen om, og hev den over hovedet igen, denne gang den rigtige vej, heldigvis. Jeg kastede en vante i hovedet på Louis, som lød som et døende æsel, inden at jeg smed mig i en sofa. 

“Så morsomt er det heller ikke,” prøvede jeg ud, for at få mine venner til at tage sig sammen. Det var sex med min kæreste, og det havde de opdaget. Længere var den ikke. Det var ikke som om at de havde opdaget os være sammen til deres fødselsdag på gæsteværelset eller noget lignende, som jeg engang havde med Harry og Lily Anne. Lily var meget flov efter, Harry? Ikke nær så flov, nærmere stolt. 

“Burde hun ikke klippet sine negle, Horan?” Spurgte Harry, på den værste måde overhovedet. Jeg kastede en pude i hovedet på ham, i håb om at de ville forstå en hentydning. Det var ikke noget jeg behøvedes at diskuterer med dem, og slet ikke hvis de skulle gøre så meget grin med det. 

Men selvfølgelig, de vidste heller ikke hvor fantastisk det havde været, eller at vi ikke havde gjort det efter at vi var kommet sammen. Men tiden havde heller ikke ligefrem været der, der havde været så meget andet. 

Julia havde fået revet mig midt på brystet, men det var overraskende nok efter at vi havde gjort det første gang. Det var mens at vi så film, og så skulle hun række ud efter en t-shirt fordi at hun frøs. Det ville jeg forhindre hende i, og så fik hun revet mig. Hun knækkede også neglen, så det var noget af en straf for os begge, hvis hun selv skulle forklare det i hvert fald. 

“Den rift der?” Startede jeg ud, for at fange drengenes opmærksomhed. Det virkede. De kiggede på mig med store øjne, og lyttede med åbne ører.

“Hun fik den da hun skulle række ud efter en t-shirt, og hun knækkede neglen af det,” forklarede jeg dem, hvilket fik Liam til at grine denne gang. Dog kan jeg også huske noget med at han engang havde fortalt en lignende historie, og muligvis var det grunden til hans ekstreme, overdrevne latter. 

Jeg grinede og rystede på hovedet, af min bedste ven som sad og var ved at dø af latter over min historie. Louis klappede mig på skulderen, og rodede mig i håret, som vi før havde gjort på hinanden, når man fik noget nyt af kæresten, eller af en tilfældig pige førhen i tiden. 

“Skal vi ikke bare komme i gang?” Spurgte jeg, mens at jeg vendte øjne af situationen. Harry og Louis nikkede, og Liam forsøgte på det - mens at han selvfølgelig stadig grinede. Så det var egentlig det vi gjorde. Vi gik i gang med at skrive flere sange, og vi gik igang med at lære at synge og spille dem som vi allerede havde skrevet. Vi skulle være klar til at pladeselskabet ville have dem indspillet, så det var bare med at nå flere ting på en dag, og gerne på en gang hvis det kunne lade sig gøre. 

 

❅❅❅

 

Klokken var nok blevet omkring et, og vi sad alle fire drenge og spiste nogle sandwiches som nogle assistenter for nogle andre var kommet ind med. Vi svinede, for at sige det mildt, men vi hyggede os. Vi havde fået sunget et par sange, og vi havde forelsket os i særligt en af dem. 

Ingen af os vidste endnu hvornår at vi ville blive lukket ud herfra, så jeg havde stadig ikke haft mulighed for at kontakte Julia. Hun havde dog heller ikke skrevet og spurgt, så jeg gik ud fra at hun bare havde accepteret sedlen jeg havde efterladt, og havde fundet en ting som hun selv kunne bruge dagen på.

Hvem ved, måske var hun sammen med nogle af de andre tøser. Shoppetur, makeup hele dagen, eller hvad de nu end lavede når de brugte deres tid sammen. 

“Så var det godt?” Det var Louis der spurgte. Jeg kiggede undrende hen på ham, mens at jeg spiste videre af min sandwich. Liam var ved at kvæles i sin, og Harry gav Louis et slag på skulderen. 

“Hvad var?” Spurgte jeg, da jeg havde fået tygget af munden. Jeg lagde sandwichen på bordet, og tørrede mig om munden med min håndryg. Jeg tog en tår vand fra min vandflaske, og kiggede hen på Louis og Harry som begge prøvede hårdt på at holde masken. Liam grinede svagt, men lod derefter som om at det var et hosteanfald han lige havde lidt af. 

“Julia,” prøvede Liam at få ind i et host. Desværre mislykeddes forsøget, og han fik gjort det utroligt tydeligt hvad det var drengene mente. Jeg kiggede på dem med et blik der beskrev hvad jeg følte. Hvad jeg følte var, at jeg havde tre bedste venner som opførte sig som små børn. Jeg havde sex, med min kæreste, så stort var det ikke. Jo, det var det, men ikke så stort at de skulle vide det.

Det var min sag, og ikke deres. Det respekterede de ikke, eftersom at de blev ved med at tage det op. 

“Drenge, stop. Jeg fortæller jer ikke noget,” sagde jeg til dem, i en seriøs tone. Jeg kunne kun håbe på at de ville forstå, og at de ville droppe det - hoppe ned fra min ryg, og gå tilbage til deres eget liv. Louis kiggede ned i sit skød, som om at han skammede sig, og Liam stoppede med at grine med det samme. Harry var den eneste som reagerede nogenlunde normalt, på en måde jeg havde forventet. 

“Jeg vil give Niall ret. Det var så nederen da I gjorde det med Lily og jeg dengang,” sagde han forsvarende. Jeg kiggede hen på ham og smilede taknemmeligt, og han sendte en thums up i min retning. Jeg kiggede rundt på Liam og Louis, som stadig sad og så skamfyldte ud. Men de havde heller ikke været der, de havde selv glædeligt delt ud med alle detaljer dengang hvor at det var aktuelt, hvorimod Harry og jeg havde holdt mere tæt med det. Liam og Louis havde elsket at dele informationerne, modsat mig. 

“Kan vi ikke bare snakke om noget andet?” Spurgte jeg, da den pinlige tavshed ærligt talt var så utroligt ubehagelig for mig. Normalt var vi aldrig stille, når vi brugte vores tid sammen. Liam og Louis sad og havde det dårligt med at de havde presset for meget på, og Harry og jeg sad og havde det dårligt over at have skældt dem ud. Det var ikke de roller vi ville have, eller give hinanden, og når det i sjældne tilfælde skete, så kom der en tavshed som var svær at bryde. Generelt var humøret svært at få op bagefter. 

Jeg fik intet svar fra nogle, ikke engang Harry, hvilket ærligt talt chokerede mig lidt. Jeg sad og tænkte lidt over hvad jeg skulle skyde ud af min mund, og så slog det mig. 

“Vi gjorde det to gange,” slyngede jeg ud af munden, med en rigtig vinders attitude. Harry kiggede forvirret på mig, og mimede noget der kunne ligne et hvad fanden laver du, bro? Men jeg var egentlig ligeglad. Liam og Louis levede op, og Liam gav mig en kæmpe high five for mit arbejde aftenen inden. 

Jeg havde det ikke super fedt at dele ud med hensyn til hvad der var sket med Julia, det var en privat ting og sådan skulle det holdes, men det var heller ikke ligefrem fordi at hun ikke ville fortælle Jessica, Lily Anne og Christine om det heller. Så jeg kunne lige så godt redde en dag, der ellers lige var blevet dødsdømt. 

“Så det var godt?” Spurgte Louis, som om at han var totalt dum. Hvis man gør det to gange, på én dag, så er det nok ikke fordi at det er dårligt. Det var også de præcise ord som jeg fortalte ham, hvilket fik både Harry og Liam til at grine. Harry lignede dog en der havde ondt, eller en der var ved at lave i bukserne, efter at han havde færdiggjort sin grinesession. Han hadede at han havde syntes at den kommentar var sjov, og det var tydeligt at se på hele hans ansigt. 

Generelt så var Harry nok den der var endt ud som den mest modne. Han skulle giftes med sin forlovede, han syntes ikke at vi skulle snakke om hinandens sexliv når vi burde begynde på at skrive vores sange igen, efter en velfortjent frokostpause. Han synes kun vi skal være uansvarlige når vi er fulde, for så har vi en årsag. Han syns heller ikke at vi skal være fulde lige så ofte længere, hvilket er fornuftigt nok. 

Dagen var overhovedet ikke som jeg havde forventet at den ville være, og vi kunne risikere at skulle være her længe endnu. En af de ting jeg havde aller mest lyst til, var bare at tage min mobil frem og skrive med Julia, for at få det her overstået. Nu vidste drengene mere om mig end jeg ville have fortalt, og det vidste jeg bare ikke helt hvordan jeg skulle have det med. De var mine bedste venner, sandt nok, men hvor meget behøvedes vi virkelig at vide om hinanden? 

 

❅❅❅

 

Det var med blandede følelser at jeg lagde mig direkte ind i sengen da jeg kom hjem. Julia var inde på sit værelse, og ud fra den sarte snorken jeg kunne høre, gik jeg ud fra at hun sov.

Vi havde først fået lov til at gå sent, halv elleve, for at være helt præcis. Så jeg var træt, udmattet, og jeg magtede ikke mere. Jeg magtede ikke mere, udover at kysse min kæreste, snakke med hende om hendes dag, og måske endda være sammen med hende igen. Det var nærmest som om at vores producerer ikke ville lade mig have en kæreste, for vi har for Guds skyld aldrig haft så lang en dag før, pånær når vi har været på tour. 

Det var bizart at tænke på at det var december, at Harry lige for nyligt var blevet forlovet og jeg lige for nyligt havde fået en kæreste, og vupti, tre gange så meget arbejde til os. Hvis det var så vigtigt med det album, så kunne de have sat op på arbejde tidligere på året. De kunne udskyde deadlinen, de kunne gøre alt - bare de ville lade os have et liv ved siden af. 

Jeg lagde mig ned på ryggen, og knappede mine bukser op for at tage dem af med benene. T-shirten rev jeg over hovedet, og jeg smøg jeg mig som en orm længere op i sengen indtil at mit hoved lå på min hovedpude. Jeg lå bare fladt på ryggen, kiggede op i loftet, og tænkte på at jeg omkring fireogtyve timer inden lå med Julia på det her sted. Der var Julia og jeg sammen.

Jeg smilede ved tanken, men mit hoved var ømt, og mine øjne var tunge. Jeg havde ikke lyst til andet end bare at ligge mig til at sove, men jeg følte heller ikke at jeg kunne sove. Der var så mange ting at tænke over, at tage i betragtning, at overveje, at snakke om, og at diskuterer. Jeg var popstjerne, jeg havde sjældent tid til at sove fordi at jeg ville have et liv ved siden af karrieren. 

Hele vores tour periode, havde jeg brugt nætterne på at skrive og ringe sammen med Julia, for at vi kunne holde kontakten. Det var også på det tidspunkt at jeg snakkede med mine forældre, med Olivia, med min bror, og med alle jeg havde kær derhjemme. 

Det eneste tidspunkt jeg havde tid til sådan nogle ting på tour, var om natten. Og åbenbart, så var det også sådan nu hvor at jeg oprindeligt burde have haft ferie.

 

❅❅❅

Et ekstemt kort kapitel, jeg ved det, og undskyld. Mens jeg skriver det her, og skrev kapitlet (som tog mig 3 dage, forresten) så ligger jeg med influenza og skriver projektopgave, så overskuddet er ikke stort. 

Men vi nærmer os jul, og derfor vil jeg gerne høre - hvad er jeres juletraditioner?

Vi ses i næste kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...