A Ride In The Snow ❅ Niall Horan

Niall og Julia har kendt hinanden siden de var små, teknisk set vokset op sammen. Tidligere på året fandt de en lejlighed sammen, som passede perfekt med hensyn til arbejde, og til deres forhold som bedste venner. Blandede traditioner, julefrokoster og og en masse uventede juleplaner. Hvordan vil det påvirke Julia? Hvordan vil det påvirke Niall? I 26 kapitler er det lige præcis det, vi vil finde ud af. ❅ Drengene er kendte, og dette er mit bidrag til julekonkurrencen med mulighed 1.

42Likes
63Kommentarer
26304Visninger
AA

5. ❅ If I was all you ever wanted for christmas

Dag 4, 3. december 2016

 

❅❅❅

 

Dagen forinden havde været en kæmpe succes. 

Ikke blot fordi at der havde været fantastisk selvskab, sammen med mine bedste venner og deres kæreste, og min bedste veninde, men også et vellykket spil af flaskehalsen peger på. Måske havde Julia og jeg kysset, og jeg havde ærligt talt forventet den værste stemning, men det var faktisk ikke slemt. 

Jeg var muligvis en smule overrasket over de følelser som kysset havde vækket i mig, men jeg kunne godt leve med det. Julia var min bedste veninde, jeg boede med hende, og hun ville ikke være den værste pige at få følelser for. 

Da vi var vågnet i går, var vi egentlig bare taget tilbage til lejligheden - hvilket var hvor jeg befandt mig lige nu - og så satte vi egentlig bare en masse film på, spiste pizza, drak kakao, og spiste popkorn i store mængder, for at slippe af med de tømmermænd der desværre havde ramt os, efter al den vin vi drak, og alle de øl jeg fik hældt ned. 

Liam og jeg havde vidst haft en lille konkurrence omkring hvem der kunne drikke flest juleøl i træk, uden at have lyst til at drikke noget andet. Jeg vandt, men Liam siger at jeg skulle vinde, eftersom at jeg er irer. 

I dette øjeblik var Julia nede efter kaffe til os begge, da vi følte for at få noget varmt ned i gennem halsen, som ikke var den hjemmelavede kaffe som ingen af os rigtig kunne få lavet god. Det var en middelmådig kaffe som kunne drikkes, men den nede fra kaffeshoppen på hjørnet, var altså bare langt bedre, og nogle gange må man godt forkæle sig selv. 

Efter kysset havde vi ikke rigtig snakket om det. Louis kom med en kommentar i det øjeblik vi havde trukket os væk fra hinanden, men ellers havde ingen nævnt det resten af aftenen. Jeg tror det var fordi at de ikke var sikre på hvordan de skulle tolke kysset. Om vi pludselig var interreseret i hinanden, eller om det bare bekræftede at der ikke skulle være noget mellem os, nogensinde. Vi gav det et forsøg, og nu var jeg blot i tvivl om hvordan jeg skulle finde ud af hvordan Julia havde det med det. 

Jeg mener, jeg havde jo tydeligvis haft en åbenbaring, hvor at jeg opdagede en helvedes masse følelser, som jeg aldrig før havde oplevet for hende. Men der var ingen jordisk måde hvorpå at jeg kunne vide hvordan hun følte, og jeg var næsten hundrede procent sikker på, at hvis jeg bare spurgte hende - så ville hun gå i panik, og enten lyve eller slet ikke svare. 

Hun kunne jo heller ikke vide om jeg havde følelser eller ej, og derfor ville hun jo netop bare ikke sige at hun følte noget. Så det var situationen i det øjeblik. 

Døren gik op, og ind kom Julia gående iført vinterjakke, støvler med hæl, halstørklæde og handsker, og i hænderne bar hun en bakke med fire kopper kaffe. Bakken lignede en af dem som man får på McDonalds, når man køber mere end to sodavand i deres DriveIn. Først forstod jeg ikke hvorfor de fire kopper, jeg undrede mig over om hun havde mødt nogle venner nede i kaffeshoppen og havde inviteret dem med hjem. Men da hun smækkede døren i med sin hofte, var jeg sikker på at det ikke var grunden.

"Så, hvorfor fire kopper kaffe, når vi kun er to?" Spurgte jeg, mens jeg grinede svagt over hende. 

Jeg rejste mig op fra sofaen, og gik hen for at tage bakken med kaffekopper for hende, så hun kunne få overtøjet af, hvilket hun også straks gik i gang med. 

"Fordi at det er jul, det er koldt, og jeg gerne vil have god kaffe," grinede hun, mens at hun smed sine støvler, og placerede dem langs væggen, hvorpå at vores jakker hang. 

Jeg nikkede, inden at jeg gik hen og stillede bakken på vores sofabord, og smed mig i sofaen. Normalt ville jeg også have smækket benene op, men da jeg ikke vidste hvordan Julia ville sidde, eller hvad vi skulle give os til, nu hvor vi begge havde fået fri - så lod jeg vær. Min mobil lå på bordet, og i et kort sekund troede jeg at vores management ringede til mig, men det var blot en besked der tikkede ind fra dem, omkring at jeg skulle huske vores studietid i morgen. 

Intet problem der, det vidste Julia allerede godt at jeg skulle. Det ville straks være værre, hvis jeg pludselig skulle aflyse mine planer med hende, for at leve mit vilde kendisliv, som hun ikke havde været så vild med til at starte med. 

"Så, hvad skal vi lave? Se en film, eller?" Spurgte jeg, da uvisheden for en gangs skyld ikke var særlig rar. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tage mig til, især ikke når jeg ikke vidste hvordan hun havde det med kysset. Det var sikkert bare mig som gjorde situationen værre end den egentlig var, men det var bare det at jeg ikke vidste hvordan hun følte. Det var ikke noget som jeg var vant til, da vi altid var så åbne overfor hinanden.

"Hvad med at vi bare snakker? Vi sidder aldrig bare og snakker længere," svarede hun mens hun smilede. 

Jeg nikkede, og grinede kort, da det egentlig var meget lettere end det var i mit hoved. Jeg overtænkte garanteret bare det hele, men hvordan skulle jeg vide det? Der var ikke ligefrem noget at genkende, og især ikke når jeg tit fik at vide at jeg burde tænke mere over tingene, i stedet for at være så impulsiv. 

"Så, jeg er nødt til at spørge, Jules. Hvordan havde du det med i går?" Jeg prøvede at lyde bekymret, mere end noget andet, da jeg ikke ville have at hun var nødt til at svare noget for min skyld, for ikke at såre mig, eller generelt bare lyde ond. Jeg prøvede at holde en øjnekontakt med hende, og sendte hende et kort smil, for stadig at virke som mig, Niall Horan, hendes bedste ven, forhåbentlig mere på et tidspunkt. 

Jeg havde svært ved at tyde hende, og da hun åbnede munden uden at nogle ord kom ud, blev jeg endnu mere i tvivl om hvorvidt det havde været følelser i kysset, eller om det var sådan hun bare kyssede - selv når det var med alt for fulde drenge på diskoteker, som hun aldrig ville møde igen. Jeg ønskede bestemt ikke bare at være en af de drenge.

"Det var fint. Jeg var bange for at det ville ødelægge alt muligt, men jeg synes at vi klarede det godt. Vi er et godt team," sagde hun smilende. Hun puffede forsigtigt til mig med skulderen, og sendte mig et kort blink, efterfulgt af et smil, hvilket kun gjorde hende endnu mere svær at tyde. 

Jeg følte ikke rigtigt at jeg fik et ordentligt svar. Hun snakkede i gåder, og fik det til at lyde som om at der både var sket noget, men alligevel slet intet sket. Det var svært at forklare. Men en ting var sikkert;

Jeg vidste hvad jeg følte for hende. 

Jeg nikkede, og grinede svagt, da jeg ikke ville vise for meget, nu hvor at hun viste absolut intet. En samtale som denne ville kunne blive svær at tage, men jeg ville egentlig bare kaste mig ud i det, om jeg så fortrød det eller ej. Hvilket jeg sikkert ville.

"Så du følte slet intet?" Det poppede ud af mig, men da først ordene havde forladt min tunge, var de ikke til at hive ind igen. Så hang de bare der i luften, indtil at Julia ville vælge at give et svar til det. Jeg prøvede at fange hendes blik, men det var som om at hun prøvede at undgå mit. 

Hun bed sig forsigtigt i læben - en vane hun havde, når hun blev nervøs - og dette afslørede det hele for mig. Det var lige før at jeg ikke behøvedes et svar, for jeg vidste at hun bare ville lyve omkring det alligevel. Eller, jeg kendte ikke svaret, men jeg vidste nok - jeg vidste jo nemlig at jeg ikke ville få et svar ud af hende, som jeg kunne stole på. Hun ville smide en løgn direkte op i mit ansigt. 

"Jeg følte at det ikke var lige så akavet, som det kunne have været. Niall, du er min bedste ven, og jeg kan ikke få følelser for dig, for jeg vil ikke have lyst til at ødelægge det hele, når det så går galt for os," mumlede hun. 

Hun startede ud med at snakke tydeligt, men jo længere hen i sætningen vi kom, begyndte hun enten at mumle, eller også lukkede mine ører bare af. Jeg ved ikke hvad det var, men sætningen irriterede mig, og jeg skulle nok fortælle hende hvorfor. 

"Så bare fordi at vi er bedste venner nu, så er det meningen at det skal gå galt? For så vidt jeg ved, så har vores tre bedste venner alle sammen kæreste - og gode forhold, og de var alle super gode venner med dem inden. Faktisk var nogle af dem bedste venner inden. Se bare på Liam," protesterede jeg, hvilket jeg hurtigere end forventet fortrød. 

Hvis ikke hun troede at jeg havde følelser for hende i forvejen, så troede hun det da i hvert fald nu, nu hvor jeg brokkede mig så meget over at hun ikke følte noget, og at hun ikke ville give os en chance.

Det ville være en overdrivelse at kalde hende min nye julemission, men det ville ikke være skidt hvis vi kunne bruge december måden - måneden med hjerternes fest - på at give hinanden en chance, og se det som en mulighed at der kunne være et os. Det sårede mig på en måde, at hun bare var så pessimistisk omkring det, for det var tydeligvis bevist at man sagtens kunne finde sammen - to bedste venner - uden at det bare ville gå galt med det samme. Vi var ikke en ballon, som fløj i et hus fyldt med nåle. 

"Hvorfor går du så meget op i det? Før i går, havde du ikke engang tænkt på at kysse mig!" 

Hun var begyndt at råbe en smule, og det gjorde mig en anelse ked af det. Hendes øjne blev blanke, og det var pludseligt utydeligt at se hendes øjenfarve, om hun havde fregner eller ej, og det var umuligt at koncentrere mig om hendes detaljer i ansigtet. Alt i alt betød det vel nok bare at vi begge havde tårer i øjnene. 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare hende, for hun havde jo ret. Ærligt talt, jeg havde jo aldrig tænkt på at kysse hende før, jeg havde aldrig tænkt på os som et par, før at de andre drenge placerede den idé i mit hoved, men et eller andet må der jo have været. Hvordan ville sommerfuglene når hun smilede ellers være dukket op? Hvorfor ville mit bryst ellers gøre ondt når hun råbte af mig, og hvorfor ville jeg være så følsom omkring den viden om hun følte noget for mig eller ej?

Inderst inde havde det jo nok egentlig længe været hende, som jeg ledte efter. Jeg vidste bare ikke hvor jeg skulle lede, og jeg fór vild i den store pigemængde på diverse klubber, hvor at Julia mængede sig i mandligt kød.

"Jeg kan godt lide dig Julia, og ærligt talt, det sårer mig at vide at du ikke føler det samme. Men det er lige meget, for jeg smutter ned i studiet nu. Jeg skal mødes med drengene," løg jeg. Mine følelser sad uden på tøjet, og hurtigere end hurtigt fik jeg smidt mobil og nøgler i bukselommen, taget de to kopper kaffe i hænderne, smidt mine fødder ned i nogle sko, og endnu hurtigere end det, stod jeg ude på gaden, for at køle ned. 

Hvilket jeg i den grad også gjorde, da det var koldere end bare koldt herude, og især uden en jakke, som jeg i raseri havde efterladt inde i lejligheden. 

Jeg besluttede mig for at gå hen til studiet, i stedet for bare at tage bilen og køre. Jeg følte for at stresse ned, og tænke alle de ting i gennem som Julia og jeg havde siddet og sagt, råbt og mumlet til hinanden inde i vores stue. Jeg ville gerne være i godt humør igen, når jeg skulle tilbage, og jeg ville gerne nå at undskylde, så vi begge kunne gå i seng uden at føle at vi var ved at miste vores venskab. 

 

❅❅❅

 

Jeg sad i sofaen i studielokalet, mens jeg ventede på at Harry ville gå ind af døren. 

Vi havde aftalt at mødes her, da jeg havde ringet til ham, og næsten ikke havde kunnet forklare ham hvad det var som var sket. Han spurgte først om vi ikke kunne mødes hos mig, men da jeg så kom nærmere ind på problemet, så foreslog han studiet. Så det beviste vel også, at jeg egentlig ikke havde løget for Julia.

Det ville jeg i hvert fald ikke gøre når jeg kom tilbage, og hun garanteret ville råbe af mig, og spørge hvor jeg havde været, som hun plejede at gøre når vi havde haft mindre skænderier. To korte bank lød på døren, og et milisekund efter, trådte Harry ind af døren, med en kop kaffe i hånden, som han gik og drak lidt af, så det ud til. 

"Hey Nialler, hvad så?" Han lød bekymret. Han satte sig ved siden af mig, og kiggede lettere bekymret på mig. Døren smækkede igen, og lyden af døren der ramte dørkammen, rev mig ud af mine tanker. 

"Jeg snakkede med Julia, angående kysset i går," startede jeg ud, dog lettere tøvende, da jeg var bange for at fortælle andre end hende at jeg havde følelser for hende, som jeg aldrig før havde opdaget eller oplevet. Det var en af de ting jeg ikke havde forklaret hende, og n af de ting som jeg fortrød at jeg ikke havde fået fortalt, da jeg følte at det var en vigtig faktor i forhold til om hun følte noget eller ej.

Måske vidste hun det jo bare ikke endnu, hvorvidt hun følte noget eller ej.

"Og jeg fik fortalt hende på en dum måde, at jeg muligvis havde nogle følelser for hende, og så begyndte vi egentlig bare mere at skændes," forklarede jeg, stadig uden helt at afslutte sætningen.

Harry sad og nikkede, og lyttede med det mest forstående øre som han om noget kunne. Han havde endnu ikke sagt noget, men jeg tror at det er fordi, at han gerne ville kende hele historien bag det, før at han valgte en side, eller prøvede på at forklare noget. 

"Jeg er rimelig sikker på at hun prøvede på at forklare mig, at hun i hvert fald ikke følte det samme." 

Det kan godt være at det gjorde ondt at tænke på, men jeg kan godt fortælle dig hvordan at det føltes da jeg sagde ordene højlydt, og foran en anden person. Det føltes som om at mit hjerte knuste i tusind stykker, det føltes som om at min mave blev vendt på vrangen, og som om at nogle hev huden af mig, og placerede mine følelser på min trøje, i stedet for i min krop. Det føltes forfærdeligt. 

Det føltes som præcis det modsatte af når Julia smilede, eller når hun grinede, eller når hun gik og sang med på vores tidligere sange, Night Changes, What Makes You Beautiful og One Way Or Another. Alle de sange som hun gik og sang, og gjorde mig så glad og ikke fik mig til andet end at smile. Jeg havde det på stik modsatte måde som jeg sad og forklarede Harry om min akavede situation med hende, som jeg kaldte min bedste veninde. 

"Det tror jeg ikke på, Niall. Jeg tror bare at hun er bange for hvad der vil ske," trøstede han mig. Det føltes ikke som om at det virkede, men Harrys hånd som forsigtigt gav min skulder et klem, føltes alligevel rimeligt beroligende. Han smilede kort til mig, og tog en tår af sin kaffe, hvilket jeg efterlignede da jeg tog en tår af min. Den var ved at være kold, hvilket bare signalerede præcis hvor længe siden det var at jeg havde forladt lejligheden.

Især eftersom at de kaffekopper holdte kaffen varm i en evighed. Det var en af grundende til at vi altid brugte præcis dén kaffeshop. 

"Hun sagde direkte at det ville gå galt med det samme, hvis vi prøvede. Hun sagde at man ikke kunne have et forhold til sin bedste ven, uden at det ødelagde alt," brokkede jeg mig, da jeg vidste at det var præcis hvad Harry havde gjort. Han var kommet sammen med sin bedste veninde, og de var det mest perfekte par. Det ville alle være enige i, og alligevel brugte Julia den påstand som hendes begrundelse. 

"Men Niall, det ved du jo godt er løgn. Så hvorfor prøver du ikke bare igen?" 

Og lige der, blev jeg sikker på at jeg havde ringet til den rigtige ven. For den idé var slet ikke så ringe igen. Den var faktisk utroligt god. Jeg nikkede, og smilede til Harry, som lignede en der vidste at han godt var verdens bedste ven. Men den var han også. 

 

❅❅❅

 

Jeg trådte ind af lejlighedsdøren, og så at alt lyset var slukket. Det kunne ikke betyde andet end to ting; enten var Julia ude - hos en veninde, eller i byen - eller også var hun gået i seng. 

Grundet mulighed to, valgte jeg at gå forsigtigt ind, lukke døren forsigtigt og låse den, og smide mine sko mere stille end nogensinde før. Jeg gik igennem lejligheden, for at nå hen til mit værelse, og aldrig før havde den knirken der var når man trådte et bestemt sted på gulvet, irriteret mig så meget. Jeg ønskede ikke at vække hende, hvis nu hun sov. Jeg var rimelig sikker på at det ikke var en god idé at snakke med hende igen, når jeg havde vækket hende, da hun havde det med at være en smule muggen når det skete. 

Hendes dør stod på klem, og igennem dørsprækken kunne jeg se at hun lå trygt i sin seng og sov, med lukkede øjne, og lettere åben mund, hvilket ødelagde enhver mulighed for at vi kunne snakke med det samme. Men faktisk ville jeg hellere have at hun var herhjemme og sov, end at hun var ude i byen hvor at hun ville kunne kysse med tredive drenge, som var mere end bare intereserede. Det betød godt nok at vi først ville kunne snakke sammen igen i morgen, men det var ventetiden værd. 

Hun lå trygt i sin seng og sov, og kyssede ikke med alle mulige drenge, blot for at såre mig. Det var det vigtigste. 

 

❅❅❅

Fjerde kapitel! Jeg håber at I nyder dem, og at I nyder den smule drama der var denne gang. 

Et spørgsmål som ikke har noget med teksten at gøre, hvad er jeres yndlings julesang indtil videre, i denne måned? Jeg ville elske at høre nogle af dem, da jeg føler at jeg altid hører de samme julesange hvert år!

Men, vi ses i morgen, i næste kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...