A Ride In The Snow ❅ Niall Horan

Niall og Julia har kendt hinanden siden de var små, teknisk set vokset op sammen. Tidligere på året fandt de en lejlighed sammen, som passede perfekt med hensyn til arbejde, og til deres forhold som bedste venner. Blandede traditioner, julefrokoster og og en masse uventede juleplaner. Hvordan vil det påvirke Julia? Hvordan vil det påvirke Niall? I 26 kapitler er det lige præcis det, vi vil finde ud af. ❅ Drengene er kendte, og dette er mit bidrag til julekonkurrencen med mulighed 1.

42Likes
63Kommentarer
26102Visninger
AA

3. ❅ Glowing, snowing and a bit of melody

Dag 2, 1. December 2016

 

❅❅❅

 

Da jeg havde slået øjnene op i morges, var det ikke fordi at Julia havde råbt af mig. Jeg var vågnet af det stærke, hvide lys der strømmede ind af mit åbne vindue, og gjorde min vindueskam, som var fyldt med grankogler og julekugler, helt fugtig, af den hvide, kolde sne, som havde syntes at den skulle smelte på mit værelse, istedet for at overleve ude på gaden, sammen med alle de andre snefnug, som fint havde placeret sig oven på blade, bænke, og nogle få biler. 

Det var December. Det var jul, og min absolut yndlingsmåned. Stemningen var altid hyggelig, præcis ligesom denne dag, hvor duften af de forskellige duftlys, kanel, pebermynte og sne, fyldte min næsebor, og fyldte mig med fryd. Dagen skulle bruges produktivt, gaveshopping med Julia, så en tur i studiet med drengene, og så et besøg forbi Harrys lejlighed, hvor Julia, Harry, Liam, Louis, diverse kærester, og jeg skulle spise. Efter hvad Harry havde sagt skulle vi have risengrød, på trods af at han aldrig havde lavet det før, og at hans madlavningsevner ikke var det højeste.

Mon Lily Anne ville lave den for ham?

Lily Anne var Harrys kæreste, og hun boede også i lejligheden. Hun var en af Julias tidligere veninder, og da de genfandt kontakten og begyndte at være mere sammen med hende, også til vores fælles arrangementer, diverse fester og offentlige begivenheder, mødte Harry hende, og ud fra hvad han sagde dengang, virkede det som kærlighed ved første blik. Dog ville hun ikke gå ud med ham før December måned, totusindogfjorten. Så de har datet i næsten to år, og kærligheden imellem dem var stærkere end nogensinde.

"Jules?" Spurgte jeg ud i lejligheden, hvor lyset endnu ikke var tændt, og alligevel lyste så tydeligt op, da mine barre fødder ramte stuegulvet, som var dækket af et falsk lammeskind. Et tæppe Julia havde valgt, og som hun elskede så højt. Hun sagde at det gav en skandinavisk følelse, i vores ellers normalt rustikke indretning. Selvfølgelig med undtagelse af december, hvor alt var overpyntet, og duftene strømmede alle vegne fra, og fyldte en med en masse forskellige indtryk, da ikke ét lys duftede ens.

En lille utilfreds lyd, kom fra hendes værelse, hvor døren stod på vidt gab. Et unormalt syn strejfede mig, af en stadig sovende Julia, hvis hår var spredt over alt i ansigtet, og hvis mund stod på vid gab, med savlen løbende ned i puden. Hendes øjne var klemt mere i end normale, lukkede øjne, hvilket indikerede at hun reagerede på hendes navn. 

Som mine fødder bevægede sig hen mod hendes seng, løb kulden op igennem mine ben, som ellers var dækket af et par skinny jeans, som Julia havde købt til mig, da hun mente mine bukser var grimme. Sådanne ting gjorde vi bare. Havde hun en grim bluse på, købte jeg hende en ny. Det præcis samme omvendt, på trods af vores meget forskellige økonomi. Dog havde det altid været sådan; også inden min økonomi steg i vejret, og hendes stadig blev i det gennemsnitlige. Hun rømmede sig endnu en gang, og lavede et lille grynt, hvilket resulterede i et grin forlod mine læber.

Så slog hun øjnene op, men lukkede dem hurtigt i igen. Det hvide lys var irriterrende. 

"Niall," hviskede hun lavt, med en hæs stemme. Hun trak navnet lettere ud, inden hun lukkede munden igen, og næsten gik tilbage til hendes daværende tilstand. Sovende. Jeg placerede mit ansigt ved siden af hendes, dog lå jeg ikke ned, jeg sad bare på hug på hendes gulv, som flød med opladere og diverse magasiner, med tilbud i, med forslag til julegaver, og andre artikler om hvordan man holder ens hud fugtig i løbet af det kolde vejr. Der lå også et brev som hendes mor havde sendt hende, som hun stadig nægtede at åbne.

Min hånd blev placeret i hendes hår, som jeg let begyndte at nusse, hvilket fik små nydelseslyde til at forlade hendes mund. Dog rodede jeg hurtigt rundt i det, og gjorde hendes hår mere uglet end nogensinde før. Hun åbnede endnu en gang sine øjne, og kiggede på mig med et blik der kunne dræbe. Hun satte sig pludseligt op i sengen, stadig med sin dyne omkring kroppen, da hun holdt den tæt ind til sit bryst, som selv jeg kunne se kun var dækket af en løs, hvid trøje, som jeg sikkert ville kunne se igennem, hvis ikke det var for dynen.

Ikke at det var det jeg var interesseret i. Jeg var slet ikke interesseret i hende.

"Få tøj på Jules," fortalte jeg hende, med en drillende undertone, inden jeg forsigtigt gik ud fra hendes værelse igen, blot for at gøre mig selv klar. Blot for tage strømper på, og spise noget morgenmad, måske drikke noget juice. Blot for at finde ud af hvad jeg skulle købe til hende, og hvordan hun ikke skulle finde ud af at det var til hende. Dog stoppede hendes fodtrin mine tanker, inden hun stod bag mig i et nyt sæt tøj. Denne gang mere passende, når hun skulle ud i den virkelige verden, omgivet af andre mennesker. 

Hendes arme blev foldet omkring min krop, og hendes hænder blev blidt placeret på min mave, som ikke var i nærheden af den form den burde være. Den havde måske fået lidt for mange af hendes gode pandekager, som den ellers aldrig klagede over. Hendes hoved blev placeret på mit skulderblad, og duften af hendes nysprøjtede parfume  beviste blot min viden om at det var hende. For hvem skulle det ellers være, som stod og krammede mig klokken syv om morgenen, i vores lejlighed, hvor døren var låst? Ihvertfald ikke andre der gik med Marc Jacobs parfume. 

Hendes arme slap mig, og jeg vendte mig om for at give hende et stort smil, som også blev gengældt. Dog gik hun direkte hen til den ny bryggede kaffe, som jeg fint havde lavet til hende, efter hendes kæmpe morgenmads servering til mig dagen forinden. 

 

❅❅❅

 

Som vi på vores anden time gik rundt i det store center, med poser på vores til sammen, fire arme, spillede julemusikken i centerets højtalere, og kreerede en julestemning, som ikke var til at tage fejl af. December måned var over os, især centeret, med de højere priser end normalt, og julepapirs boder placeret på vet hjørne. Medarbejderne gående rundt med deres nissehuer på, og de tomme pakker der var placeret under det juletræ der var placeret i midten af centeret, lige ved mødestedet, og lige ved alle rulletrapperne. Det var stedet alle etager førte til, og der hvor julemanden sad i sin stol, med en kø af små børn, som var klar til at fortælle ham deres ønske. 

Gaveshoppingen havde været enorm, og det samme havde køerne i diverse butikker været. Det kan godt være at man siger at den største juleshopping foregår i de tre sidste dage, inden gaverne rent faktisk skal åbnes endnu en gang, men der er også de mennesker som er ligesom mig selv, som køber gaverne i god tid, hvis muligt i november, da man har regnet ud at priserne stiger i december måned, fordi at folk køber det alligevel.

At penge normalt ikke er et problem for mig, og heller ikke er i denne situation, gør dog en forskel. Jeg vil ikke kaste penge efter ting som jeg ved kun stiger i pris jo længere på sæsonen man er, og jo større efterspørgslen er. Min gave til min mor ville jeg aldrig have haft mulighed for at købe den treogtyvende december, da det er specielfremstillet chokolade, med smagen af slikstokke, men uden knaset, da det altid sætter sig fast i hendes tænder. To bøtter af disse, og et par hjemmestrikkede julesokker som jeg havde købt for tyve dask i den lille butik som ingen besøger, medmindre man ved at man rent faktisk kun kan få sin ting derinde.

Butikken har det vidst med at gå folk lidt på nerverne, da den bestemt ikke er hyggelig. Lidt voodoo agtig, som om at man er med i en anden Disney film, hvor man skal ind til spåkonen for at få lidt frøben og noget tryllestøv, da kun dette vil kunne redde julen. At dette aldrig var tilfældet når jeg var derinde, var så en helt anden historie. 

Min mor kunne batre rigtig godt lide strømperne derinde fra, især eftersom at hun ikke kender prisen på et enkelt par. Ikke at jeg brokker mig, men de er dyrere end gennemsnitsstrømperne.

"Niall?" Spurgte Julia, mens vores øjne var låst på julemanden, som hverken var tyk nok, eller gammel nok. Han lignede mere en tredive årig mand, som manglede penge for at kunne give sin kone, som han kun havde været gift med i to år, en fin, dyr gave, så hun aldrig ville forlade ham, fordi at han havde penge.

Jeg drejede mit hoved hen mod hendes, som også var vendt mod mit. Mine øjne mødte hendes nøddebrune øjne, og et lille smil fandt sin vej frem til mine læber. Jeg nikkede, inden jeg endnu en gang gav hende lov til at snakke.

"Please lov mig at du ikke har brugt en formue på mig," sagde hun med en svag stemme, som stadig havde en utroligt insisterende effekt. Hun kiggede på mig med seriøse øjne, som hverken kunne dræbe, eller give liv, men helt klart gøre den gladeste mand på jorden i dårligt humør. 

Hun var ikke meget for at jeg købte gaver hun aldrig ville have råd til at købe, da hun følte at jeg brugte langt mere på hende end hvad hun fortjente. Jeg fortalte hende som regel aldrig hvad en ting kostede, og jeg gav hende noget jeg altid kunne sige var på tilbud. Hun fortjente hvad hun ønskede sig, og hun arbejdede for sine penge. Hun var altid sød mod alle, selv de fulde som lagde an på hende, og det var dæleme hårdt arbejde.

Hun vækkede mig altid med enten kaffe, eller kæmpe morgenmadsbord klar til mig, så jeg ikke skulle gå en halv time og være gnaven, fordi at jeg ikke havde fået noget i maven endnu. Hun ryddede altid op på mit værelse, hvis jeg havde en travl uge, og hun fandt sig i at skulle vaske mine underbukser, som bestemt ikke kunne være det lækreste på jorden. Hun fandt sig i alt hvad jeg gjorde, og hun var aldrig særlig sur. Hun var speciel, og hun fortjente intet andet end det bedste.

Dog vidste hun det ikke selv.

"Selvfølgelig ikke. Jeg har holdt aftalen," svarede jeg forsikrende, inden jeg stak hende et smil, som ingen ville kunne gætte var for at redde en lille hvid løgn, som hun aldrig ville undre sig over. Nok nærmere takke mig for at jeg ikke gav hende dårlig samvittighed, og gjorde at hun måtte bruge alle sine opsparinger på mig, på trods af at hun absolut ikke behøvedes at gøre det. Men dette var hvad hun ville gøre, hvis hun virkelig vidste hvad den lille gave havde kostet.

Hun sendte et kort smil tilbage, inden hun gik hen mod den koksgrå sofa som var placeret henne i det ene hjørne. Den sofa var faktisk placeret i adskillige hjørner, på adskillige gange, og på adskillige etager, og hvis ikke det var fordi at butikken lå i centeret, og at sofaen også blev solgt, skulle man tro at det var den eneste de havde råd til, som ikke var helt forfærdelig at sidde i. 

Jeg smækkede mig ned ved siden af hende, og poserne blev smidt forsigtigt på gulvet, inden de automatisk bredte sig ud, inden julemusikken blev højere, og tonerne ændret. Vi gik fra John Lennon og Mariah Carrey, til Justin Bieber, Ariana Grande og Taylor Swift som fyldte de høje etager af centeret, og fyldte hver en lille butik, og som blev spillet alt for højt, og ihvertfald forvirrede mange andre end blot mig selv, som den ene højtaler var ihvertfald et sekund bag ud, og den på den anden side helt klart også gjorde noget galt.

Ikke en behagelig lyd, at man hørte det hele som om at der var et kæmpe ekko som bare forfulgte en.

"Så hvad skal du resten af dagen?" Spurgte hun, inden hun sendte mig et kort smil. Ikke et der blottede hendes ellers perfekte tænder, bare et der dannede det lille smilehul som hun så inderligt hadede, men som jeg syntes var sødt. 

"Jeg skal mødes med drengene i studiet," fortalte jeg hende, med et smil på læben under hele sætningen. Vi skulle indspille noget musik efter en længere pause, hvor vi bare havde fået lov til at være os selv, og finde ud af hvad vi rigtigt ville efter Zayns pludselige annoncering med at han ikke længere ville være en del af bandet, som havde ændret alle vores liv. 

Intet stort, og ingen julemusik, bare lidt hygge i studiet med nogle sange Harry havde fået skrevet ved hver mulighed han havde fået. Han var nok den der havde haft mest travl i pausen, modsat mig selv som havde brugt den med Julia, på at spille golf og drikke en masse kaffe. 

"Hvad tid henter du mig?" Spurgte hun, med et hurtigt smil kort efter hendes spørgsmål. 

Hun ville garaneret ikke lade mig vente derhjemme inden vi endnu en gang skulle forlade lejligheden fordi at hun ikke var færdig, og jeg ville også sætte stor pris på hvis jeg ikke skulle tage sko og overtøj af, men at hun bare kunne stige ind i bilen inden jeg nåede at stoppe den. Dog var jeg ikke helt sikker.

"Omkring klokken fem?" Svarede jeg hende, da det kun var deromkring, jeg kunne give hende. 

"Men jeg skriver hvis jeg bliver forsinket," forsikrede jeg hende om, inden jeg sendte hende et kort smil, og gav hende et forsigtigt puf på skulderen, hvilket sørgede for at hendes overkrop svajede lettere til den ene side, og fik et kort grin til at forlade hendes læber, inden hun sendte mig et nik som svar til mine to svar, til hendes spørgsmål.

 

❅❅❅

 

"Hey Niall!" Drengene nærmest råbte det i kor, da jeg trådte ind af den brune dør, med guldstjernen på, som fortalte alle der gik forbi på gangen at det var herinde One Direction optog deres musik. Liam og Louis sad begge i den sorte lædersofa som stod henne i venstre hjørne af rummet, hvor der over den hang en masse gulvplader, platinium plader, og plader af hitsingles som var blevet kreeret i dette præcise lydstudie, hvor vi nu opholdt os.

Harry sad henne i kontorstolen som normalt var placeret under bordet hvor pulten var, og hvor skillevæggen som var lavet af plastik, og fuldstændig lydisoleret, var. Her sad han denne gang, selvom vi normalt fik at vide at dette var strengt forbudt, og at det kun var vores producer der hørte til i den stol. 

Men hvad hulen, det var kun os fire der ville være i rummet, og vores producer vidste ikke engang at vi havde tænkt os at indspille nogle demoer for at finde ud af hvorvidt vi kunne lide sangene eller om de bare skulle tilbage i Harrys fine notesblok igen. 

Vi havde brugt de to uger jeg fortalte om, på at øve sangene og bare have en masse sjov med at finde ud af hvem der skulle synge hvad, og på at gætte hvad sangene egentlig handlede om, og hvem de var inspireret ud fra. Selvfølgelig fik vi aldrig et konkret svar, men vi fik da nogle røde kinder og nogle himmelvendte øjne her og der.

"Hey," svarede jeg dem, dog ikke nær så begejstret som deres velkomst til mig var. 

Julia og jeg havde været hjemme og smide vores shoppingposer, og jeg havde også haft tid til at kører forbi Louis' lejlighed, da han heller ikke var mødt op i studiet endnu, for at smide Julias gave af, så hun ikke ville finde den når hun gjorde rent eller bare syntes at jeg skulle forkæles med et opryddet værelse. Så havde jeg også lige fået noget at spise på en café, og så var jeg mødt op i studiet, næsten med en velkomstfest, da jeg tydeligvis var den sidste der var ankommet.

Jakken smød jeg på sofaens armlæn, og jeg placerede mig hurtigt på den lille træstol der stod ved siden af sofaen, og som egentlig kun blev brugt hvis man havde super mange gæster med, som da vi alle havde vores mødre med, fordi at de ikke kunne vente med at høre et af vores nyere numre, som jo så egentlig ikke var så nyt længere.

Så når man normalt snakker om dedikerede sange, så dedikere man dem på scenen til en bestemt person som man vidste ville være der imellem publikum, og som bare fortjente at vide at den person var noget specielt for en. Normalt var det ikke at en sang ville være dedikeret til en person, og kun den ene, og den var dedikeret fra start af, skrevet kun til ære for denne ene person, men sådan var det for den sang vi ville indspille for sjov denne eftermiddag. 

Vi havde før gjort det, Hey Angel, som jo var lavet til ære for alle fans som ikke var til stede længere, uanset om det var egen skyld, sygdom, komplet uheld eller det værre. Denne gang var det til en konkret person, en meget speciel person, som nok mest betød noget for en af os. 

Andet kan jeg desværre ikke fortælle.

Men tiden gik utroligt hurtigt, vi fik grint en masse og vi fik lavet flere forskellige forsøg på sangen som faktisk blev super gode. Det var ikke noget specielt, og det var hundrede procent acapella, på den kedelige måde hvor vi ikke brugte vores stemmer som instrumenter, bare som stemmer, og så fik vi den brændt ned på en CD, og endte med at sidde i hver sin bil på vej hjem til sin egen lejlighed for at hente deres dates til aftenens middag, hvorimod Harry bare skulle gøre den klar.

Så det var det jeg gjorde. Sad i bilen på vej hjem til Julia hvor hun forhåbentlig ville sidde klar i fuld mondering og makeup, og klar til at smutte hen til Harrys lejlighed, hvor vi alle ville skulle spise sammen, og bare have en super hyggelig aften

Denne måned skulle nok blive god.

 

❅❅❅

Glædelig første december, venner! Jeg håber at I kunne lide kapitlet, og at I ikke synes den er for kedelig, men at I vil læse med og følge de resterende fireogtyve kapitler om Julia og Niall. 

Det spændende er selvfølgelig ikke startet endnu, da vi kun er to dage inde i historien, men jeg håber at I fortsat vil læse med, og at vi ses i kapitlet i morgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...