A Ride In The Snow ❅ Niall Horan

Niall og Julia har kendt hinanden siden de var små, teknisk set vokset op sammen. Tidligere på året fandt de en lejlighed sammen, som passede perfekt med hensyn til arbejde, og til deres forhold som bedste venner. Blandede traditioner, julefrokoster og og en masse uventede juleplaner. Hvordan vil det påvirke Julia? Hvordan vil det påvirke Niall? I 26 kapitler er det lige præcis det, vi vil finde ud af. ❅ Drengene er kendte, og dette er mit bidrag til julekonkurrencen med mulighed 1.

42Likes
63Kommentarer
26917Visninger
AA

2. ❅ Christmas decorating at noon

Dag 1, 30. November 2016

 

❅❅❅

 

"Niall? Kom så op," råbte jeg igennem den lettere tomme lejlighed, som vi fint havde ryddet i anledningen af julen der kom tættere og tættere på. Som altid var jeg vågnet først, og som altid stod jeg i en af Nialls t-shirts, og lavede kaffe til ham og mig selv, og som regel også morgenmad, hvilket var tilfældet denne dag hvor jeg endnu en gang måtte råbe, for at Niall ville overveje at stå ud af sengen. Denne onsdag morgen hvor vi begge havde fri, indtil om aftenen, og denne onsdag hvor Niall så ud til at være mere stædig end normalt. 

Jeg hældte kaffen op i hvert vores krus, mit det lyserøde med snefnug på, og hans det hvide med ham og det resterende af One Direction, alle iført nissehuer på. Jeg havde givet ham kruset første advent sidste år, da han altid brokkede sig over at han ikke havde sit eget krus i min lejlighed, når han var der så tit. At jeg så lavede det med ham og hans bedste venner, var vidst heller ikke den værste gave jeg kunne have givet ham. Dog var Zayn med på billedet. Men Niall havde ikke noget i mod det. Han sagde altid at det var et godt minde. 

Pandekagerne placerede jeg på midten af tallerknen, snuppede en gaffel og noget sirup, og med en smule besvær fik jeg det hele placeret på den bakke som jeg i dagens anledning havde lagt både mistelten og juletræskugler på, i tilfælde af at Niall havde glemt dagens program. 

Jeg vandrede hele vejen ned i den anden ende af vores lejlighed - som på trods af hvad i måske tænker, slet ikke er så stor - og åbnede Nialls dør med min hofte. Mine tæer var bare, og min numse var kun lige dækket af det bløde, grå stof, også kendt som Nialls t-shirt han ikke længere kunne passe. Det var for det meste grunden til at jeg fik dem. Enten derfor, eller fordi at han fik at vide at han lignede en tøs i dem. 

Niall som lå med sin hoved fint placeret på hans pude, med hans blonde hår placeret rundt over det hele, inklusiv i sit eget ansigt, lå fint og sov med åben mund, og en smule savl ned af kinden. Han snorkede let, ikke nok til at det var irriterende. Mere bare som et konstant grynt, som altid fik mig til at smile. Det var ikke til at stå for. Hans sengetøj var ironisk nok også med One Direction, dette havde han fået i fødselsdagsgave af Louis, fordi at han syntes at han så godt ud på det. 

Niall var meget ironisk og selvfed med hensyn til One Direction, hans kære bandmedlemmer, han ejede stort set alt med dem på. Plakater, krus, sengetøj, t-shirts, sokker - som han dog ikke kan passe, puder - som fint var placeret i vores sofa, som stod midt i stuen, og så havde han også de syngende tandbørster, som han elskede at bruge. Det var egentlig meget sjovt at han havde så meget med ham selv på, men han gjorde det vidst nok for sjov. Det var ikke fordi at han nød at se på sig selv, lige præcis det modsatte. Niall har aldrig rigtig været selvsikker, og han er utroligt usikker på sig selv, med hensyn til sit udseende. Ikke at jeg forstår det, ikke i hans tilfælde. Han er attraktiv, og utroligt charmerende med hans smil, og hans blå øjne.

Af os to, så var han den usikre i vores venskab. Normalt når drengen hele tiden skal fortælle pigen at hun er smuk, og at hun altså ser brand godt ud i den kjole der, sådan gør jeg med Niall. Jeg er med til at shoppe med ham, da han elsker at høre min mening, og jeg er den der skal høre på ham når han brokker sig over hvordan han er den mindst attraktive fyr i verden. 

"Niall?" Spurgte jeg forsigtigt ud i det rum, hvor det eneste man nu kunne høre var lyden af min stemme, og bestikket der kørte rundt på tallerknen, da jeg bestemt ikke kunne stå stille med bakken. Niall lavede en lille lyd, der vidst nok betød at han bare ville have lov til at sove. En lille beklagende lyd, inden dynen raslede da han vendte sig om, så han lå med ryggen til mig. Jeg placerede bakken på det bord Niall havde stående på værelset, og placerede mig fint i siden af hans seng, hvilket gjorde at han udslip endnu en protesterende lyd, som fint kom fra hans læber, der nu var lidt mindre adskilt end før. 

Jeg hev hurtigt og spontant dynen af ham, hvilket blottede hans bare krop, på nær af hans underbukser som var røde, og fint komplimenterede den resterende farve på hans krop, som han nu engang kaldte sin hudfarve. Niall slog øjnene op, og kiggede på mig, både med et overrasket blik, men også et blik der let kunne dræbe. Forståeligt nok, når nu jeg havde vækket ham på den ondeste måde man kunne, i den kolde vintertid, som vi imorgen ville kunne kalde december måned. Sneen som ikke endnu var blevet på jorden, var dog faldet et par gange, og havde efterladt græs og træer frosne, og umulige ikke at beundre. Endnu mere umulige ikke at værdsætte. 

Jeg placerede min hånd på Nialls skulderblad, og mærkede straks varmen fra min bedste vens krop komme op igennem min arm. Han mærkede tydeligvis også kulden fra min hånd, især mine fingerspidser, sprede sig rundt på hele hans ryg, da han let begyndte at vise på sine små viberinger at han havde kuldegysninger. Jeg grinte svagt over hans reaktion på min hånd, der kun lige var på hans krop, inden han vendte sig om og hev dynen op omkring sin bare krop. Denne gang sad han dog op, og gav mig et skævt smil, som jeg hurtigt gengældte. Hans hår var endnu mere uglet nu end da han lå ned, og på hans kind var der en stribe af savl, som ikke kunne undgås at ses. 

Det var ikke at jeg betragtede hans ansigt, overhovedet ikke. Jeg lagde bare mærke til de små detaljer, som ændrede sig fra dag til dag. Som hvordan hans morgenhår nu så ud, eller om han endnu en gang havde savlet. Som regel var det også der at jeg var så sød at smide hans sengetøj til vask, da han var utroligt dårlig til selv at gøre det. Niall har den utroligt normale egenskab kaldet dovenskab, og til hans held, så har jeg den ikke. Jeg havde altid gang i noget, var det ikke på arbejdet, så var det i lejligheden. Derfor havde Niall altid rent sengetøj, rent tøj, og der var altid et rent badeværelse, uanset hvor slemt han rodede det til med hans tøj, som han stædigt nægtede at smide i vasketøjskurven efter han havde været i bad. Min bedste ven var heldig at bo med mig. 

"Skynd dig at spis med mig, vi skal pynte op inden arbejde," rablede jeg løs. Niall sagde altid at jeg havde det med at snakke utroligt hurtigt, når jeg vidste hvad jeg skulle sige. Var jeg bare den mindste smule i tvivl, nærmest stammede jeg. Dog ikke en stammen, bare en utrolig usikker stemme, som let kunne forveksles med en stammen. Niall kørte en hånd igennem hans hår, hvilket efterlod det til at sidde en smule pænere, inden han endnu en gang sendte mig et stort smil, da han fik øje på bakken med morgenmad, som han sikkert troede kun var til ham. Hans øjne var direkte låst på maden, især på siruppen, og han lignede en sulten løve som skulle til at kaste sig over sit bytte. 

"Så kom med det Jules," svarede han kort, kontakt, og næsten utålmodigt, inden jeg endnu en gang rejste mig fra hans seng, for at tage den beskidte bakke fyldt med morgenmad, som ikke engang Niall ville kunne spise alene. Portionen var kæmpe, lige så var den Niall placerede på hans tallerken. Maden blev også skovlet ind i munden, som var det en skovl og ikke en gaffel jeg havde placeret i hans hånd, og Niall så yderst tilfreds ud med min madlavning. Dog var Nialls  måde at spise på, så ucharmerende at jeg hellere ville lade ham spise alene.

"Kom ud bagefter, vi skal pynte op," mindede jeg ham endnu en gang op. Han sendte mig bare en tommel op, uden at kigge på mig, da hans øjne stadig var låst på pandekagerne, som nu var smurt ind i den mørkebrune sirup, som blot fik dem til at se endnu mere indbydende ud. Jeg vandrede langsomt ud af værelset igen, for at smutte ind på mit eget, så jeg rent faktisk kunne komme i tøjet, og måske en smule makeup. 

På arbejdet har vi ikke en direkte beklædningsregel, mere bare at vi går i anstændigt tøj som bestemt ikke viser for meget, i ensfarvet tøj, og gerne en rolig farve, og så praktisk tøj. Ikke fordi at arbejdet kræver så meget, mere bare at når man arbejder med mennesker vil man ikke sende et forkert signal til kunderne, da de kan tage det ud på restauranten, som at de har elendige medarbejdere, som hellere burde arbejde på et bordel. Så da døren var blevet lukket, og Nialls t-shirt hevet over hovedet, røg en mørkegrå sweater på, med et par sorte jeans som var lettere forvaskede. Nogle tykke strømper blev smidt på, og håret op i en hestehale, som fik mine kindben til at stå mere frem end normalt. 

Det var som regel det jeg havde på i vinteren, det var koldt og man har brug for varme, eller ren beskyttelse mod kulden. Man har brug for isolering til sin krop. Dette var præcist det der lå og flød i hele mit skab, da alt sommertøjet var pakket væk i kasser under min seng. Nu var skabet fyldt med sweatre og sweatshirts i alt fra hvid, til sort, nogle få endda i en bordeaux rød, eller en helt, helt mørkeblå farve, som let komplimenterede mine øjne. Shorts og nederdele var skiftet ud med lange bukser, alt fra stramme til joggingbukser, som, som regel kun blev brugt på fridage og på Netflix aftenener. I få tilfælde ved sygdom, selvom jeg foretrak shorts til det formål. Selv Nialls skab havde jeg ordnet, da han ellers bare ville smutte ud i shorts som gik til lige over knæene, og ende med influenza, hvor jeg alligevel ville skulle passe ham. Så hellere passe skabet to gange om året.

 

❅❅❅

 

Musikken som spillede for fuld drøn, lige nu Last Christmas, som en cover version af Ariana Grande, fyldte stuen, og garanteret også resten af lejligheden. Naboerne kunne sikkert også høre det. Niall som skrålede med, med fuld stemme, og en smule skinger stemme, da han ihvertfald ikke gjorde noget ud af det, gjorde også musikken endnu højere. Vi gik rundt omkring i stuen og hang kravlenisser op, klistrede klistermærker på vægge og vinduer, tog pudebetræk på vores ellers One Direction puder, så der var nisser, juletræer og snefnug i vores sofa, istedet for fem yderst attraktive drenge, som altid kunne give mig et smil på læben. 

Et juletræ havde vi endnu ikke skaffet, vi ville gøre det i de absolut sidste juledage så det ikke nåede at blive brunt inden gaverne skulle under, og pynte fint i stuen, inden de skulle lukkes op julemorgen. Men julekugler der hang fra troldegrene, Niall fint havde hængt op i loftet, og julekugler fint placeret i vaser som stod på køkkenbordet, på sofabordet og i diverse vindueskamme, pyntede fint rummet op, og gav det en mere moderne julestil, end bare gran alle vegne, og traditionen med at julekuglerne var til juletræet. Det var de bestemt ikke kun til. 

Misteltenen blev hængt op i dørkammen ud til opgangen, så hver gang der var nogle der gik ind ad døren, skulle der kysses. Dette gjaldt selvfølgelig ikke Niall og jeg, hvad sjov ville der være i det? Mere når Harry, Louis og Liam kom over, gik ind ad døren, måske endda samtidig - for ja, vi har en rigtig bred dør - så skulle der jo kysses. Niall havde fundet på det, og han havde syntes at det var den bedste idé nogen sinde, og han havde skrald grint i en halv time efter at have fortalt mig det. Måske ikke en halv time, men næsten. Måske nærmere ti minutter. 

En lille juleløber var placeret fint på vores sofabord, og filmene i reolen blev skiftet ud med julefilm, såsom the grinch og elf. Der blev også placeret cd'er fyldt med julemusik, på trods af at vi ikke havde en cd afspiller. Niall havde haft hele sin cd samling med hjemme fra, og hen i lejligheden da vi først var flyttet ind, men hans forældre ville ikke af med cd afspilleren, og vi klarede os egentlig også meget bedre med lidt bluetooth og spotify. Så slap vi for de sange vi ikke brød os om, som den der julesang med John Lennon, hvor de hele tiden synger om at en krig er ovre. Niall får de mest ubehagelige kuldegysninger hver gang de er på, og min mave krummer sig sammen. Det er ikke en julesang, ikke i vores mening.

Men timerne gik hurtigt, og snart var vi også færdige med badeværelset, som Niall havde insisteret på også skulle pyntes op. Han var stensikker på at han ville bruge badeværelset meget mere igennem december end normalt, at han ligefrem ville være derude i længere tid hvis der var pyntet op, og hvis duften af pebermynte fyldte rummet, istedet for den fæle stank han plejede at efterlade det med. Og ja, de ord havde han brugt. Ikke jeg. Så mit pebermynte lys fra Bath&Body works, var endt på skænken ude på badeværelset, og der var blevet klistret snefnug på spejlet, som i den grad nu trængte til en pudsning. Niall havde endda været nede i kiosken og købe kanelduftende kropssæbe og shampoo, så jeg også kunne komme til at dufte af jul, istedet for min daværende shampoo med mango, som Niall ikke kunne fordrage. 

På trods af vores få uenigheder der havde været, som om der skulle kravlenisser op - jeg vandt, forresten - og om der skulle pyntes op på badeværelset - hvor jeg ikke vandt, - var hele lejligheden pyntet op, og i god nok tid til at jeg kunne nå på arbejde, og Niall kunne komme hen til drengene, så de kunne komme igang med sangskriveriet igen. På trods af mine mange idéer, så nægter de stadig at lave en julesang. Det er bare ikke dem, sagde de altid. Mon det sker i år?

 

❅❅❅

Så her er første kapitel, 30. November. December måned starter i morgen, og jeg håber virkelig at i ser frem til at læse mine kommende femogtyve kapitler, afsnit, hvad i nu vil kalde dem. Jeg har virkelig nydt at skrive dette kapitel. Jeg håber i fik et ordentligt indtryk af Julia, og måske også et af Niall. 

Jeg håber at I får en skøn onsdag, og at i vil følge med i hele december måned.

- De kommende kapitler vil være væsentligt længere -

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...