A Ride In The Snow ❅ Niall Horan

Niall og Julia har kendt hinanden siden de var små, teknisk set vokset op sammen. Tidligere på året fandt de en lejlighed sammen, som passede perfekt med hensyn til arbejde, og til deres forhold som bedste venner. Blandede traditioner, julefrokoster og og en masse uventede juleplaner. Hvordan vil det påvirke Julia? Hvordan vil det påvirke Niall? I 26 kapitler er det lige præcis det, vi vil finde ud af. ❅ Drengene er kendte, og dette er mit bidrag til julekonkurrencen med mulighed 1.

43Likes
63Kommentarer
27215Visninger
AA

16. ❅ Almost like valentines

Dag 15, 14. december 2016

 

❅❅❅

 

Fjortende december. Kun to måneder til valentinsdag, min nok yndlings dag på hele året - hvis man så væk fra julemorgen, altså. Niall og jeg havde fået snakket ud, Aaron og jeg havde fået snakket ud. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle bruge dagen på, måske tage på arbejde, eller bare bruge lidt tid med Niall når han kom hjem.

Han var taget i studiet tidligt i morges inden jeg var vågnet, hvilket siger en del eftersom at jeg stod op klokken otte, men så havde han lovet at han også ville kunne være hjemme omkring klokken et. Så kunne vi hygge os sammen efter der, sætte nogle julefilm på og drikke varm kakao i sofaen. 

Jeg gik og tullede lidt rundt i køkkenet, skiftede lidt mellem at spise mine cornflakes og med at tømme opvaskemaskinen. Stillede i skabet, fyldte i, og hvad der ellers hørte med til det. Gaderne var stadig dækket af sne, og lykkelige par gik rundt i det med deres fingre flettede sammen og forhindrede hinanden i at falde.

Jeg smilede ved tanken om at det havde været Niall og jeg i går aftes. 

I dag fyldte vi forsiderne på adskillige sladdermagasiner, alle med forskellige titler. På de fleste af billederne kunne jeg ikke genkendes, og derfor var jeg kendt under navnet “mystery girl”, på trods af at jeg havde været på de forsider en million gange, med hensyn til rygter om et forhold, graviditet og andet.

Kun få af billederne kunne man se mit ansigt, og kun to magasiner havde skrevet mit navn med på artiklen. Jeg var rimelig sikker på at nogle af magasinerne udemærket godt vidste hvem deres mystiske, hemmelige pige var, men lod vær med at skrive det for at sælge flere magasiner. Flere fans ville vide mere om det, altså ved at købe artiklen, hvis navnet ikke stod der. Hvis mit navn stod der, så skrev artiklen jo lidt sig selv. 

Flere af mine veninder som ikke var involveret med One Direction havde skrevet til mig, joket med det, skrevet at de havde fundet den mystiske pige, som hele England snakkede om. Det var meget morsomt, men nogle af dem vidste ikke engang at Niall og jeg var en ting. Dog havde alle vidst både forventet det, og ventet på at det ville ske. De ønskede ikke andet end at jeg var glad, og det kunne de jo se at jeg var. 

Da blitzene gik af i går aftes, havde jeg ikke engang lagt mærke til det før at Niall hviskede det ned i mit hår. Mit hoved havde været begravet i hans brystkasse, jeg havde haft lukkede øjne, og både hans jakke og mit hår dækkede for lysene som var rettet mod os. Det havde på ingen måde være hektisk, og lige så snart de havde fået lov til at tage deres billeder, var vi også bare fortsat med at gå rundt på Torvet. 

Vi havde haft en hyggelig aften, og det havde vi ikke givet paparazzierne lov til at ødelægge. De havde ikke generet os efter, og det var der heller ingen fans der havde. Jeg tror ikke at vi havde været så lette at genkende, vi havde begge været rimelig godt pakket ind i varmt tøj og halstørklæder. 

På flere af billederne så vi begge en smule store ud, på nogle af dem utroligt store. Jeg havde både haft en stor sweater på, min store vinterjakke, halstørklæde, vanter, hue - som dog var i min lomme det meste af tiden - og Niall havde ihvertfald haft lige så meget på, hvis ikke mere end det.

Jeg havde fået lakeret mine negle, en mørkerød farve som fik min hud til at se blegere ud end overhovedet muligt, men det var jul, så det var helt okay. Den havde næsten samme farve som rødvin, og Niall komplimenterede mig altid når jeg bar den. Det var sjældent at jeg gav mig selv tiden til at gøre sådanne ting. Tage neglelak på, lægge en pæn makeup og ordne mit hår, så det ikke var en kæmpe, krøllet høstak. Som regel gjorde jeg kun så meget ud af mig selv, når vi skulle gå på den røde løber eller når vi skulle til premierer på forskellige film, albums, eller til Award shows.

Drengene blev inviteret til alle mulige ting, alle mulige underlige ting endda, og mange af invitationerne takkede deres managers nej til. Nogle af dem takkede drengene selv nej til, for det måtte ikke tage overhånd. De skulle også have et privatliv, uanset om deres fans kunne lide det eller ej - hvilket lød som en sindssyg ting at sige, men sådan var det nu engang. Når de så endelig takkede ja til noget, eller blev tvunget til at tage afsted til noget, så håbede os piger altid på at de havde en frivillig plus en invitation, for så kunne vi alle sammen komme med. Hvis deres managers ville bestemme hvem der kom med, så var det som regel kun to af os. Lily Anne og Christine, da det var dem som det offentlige bedst kunne lide. 

Det bankede på hoveddøren, jeg tog et tæppe omkring min krop da jeg stadig havde nattøj på, og så gik jeg hen for at åbne den. For anden gang i denne måned var det Olivia der stod i mit dørtrin. Jeg kiggede rundt i lejligheden, og sukkede så en anelse for dybt. Hun smilede overfladisk til mig. 

“Niall er her ikke,” sagde jeg af ren refleks, mens at jeg næsten var ved at smække døren i hovedet på hende. Det var også det hun fortjente, men det var vel kun min mening. Så mange andre ville mene at jeg burde lukke hende ind, og høre hvad hun havde at sige. Måske var det noget jeg kunne bruge. Bruge til at kvæle hende, altså. Hun rullede øjne af mig. 

“Det er ikke ham jeg leder efter,” svarede hun med en irritabel stemme. Hun lignede en der mest af alt havde lyst til at løbe skrigende væk fra mig, men på samme tid lignede det at hun var på vej ind i lejligheden med hundrede kilometer i timen. Jeg åbnede døren en smule mere op, og fjernede min hånd fra håndtaget.

Hun tog et skridt ind, og kiggede rundt omkring sig. Hun smilede, og lukkede døren efter sig. Jeg satte mig hen på en spisebordsstol, og hun fulgte efter mig. Jeg skulle ikke sidde i sofaen med hende, alt for personligt og intimt. Køkkenet var fint, helt fint upersonligt, og hvor vi sad med en passende afstand. 

“Hvad vil du, Olivia?” Spurgte jeg hende, nok en anelse for hårdt. Hun tog hænderne op til hovedet i en forsvarsposition, og jeg slappede en smule af. Jeg følte mig anspændt, som om at jeg sad og spændte i alle muskler jeg havde, for at holde hendes ord ude af mit system. 

“Easy tiger,” startede hun ud. Jeg smilede falskt til hende, mens at hun satte sig på den spisebordsstol hvor Harry plejede at sidde når han var her. Jeg fulgte alle hendes bevægelser med mine øjne, og jeg tror at hun lagde mærke til det. Hun rystede på hovedet, mens at hun grinede svagt. 

“Jeg synes vi skal snakke,” sagde hun, mens at hun hev et af sladdermagasinerne frem fra hendes taske. Jeg løftede et øjenbryn, og kiggede koldt på hende. Hun havde ikke engang sagt noget specielt endnu, men jeg kunne tydeligt mærke at denne samtale ville ende galt. Bare emnet, altså. Hun ville snakke om hendes forhold til Niall sat overfor mit forhold til Niall. Hun skulle lige tisse lidt på området, gøre det klart for mig at jeg gik ind på forbudt område. Det kan godt være at man siger at man ikke stjæler sin venindes eks, men så var det også bare godt at jeg ikke betragtede Olivia som min veninde længere.

Det havde hun selv ødelagt for længe siden, og hun skulle ikke regne med at jeg ville tage nogle af hendes ord i betragtning, eller at jeg overhovedet ville prøve på at huske nogle af hendes sætninger og argumenter. 

“Er I sammen?” Spurgte hun mig, uden at trække en mine. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til hende, jeg vidste bare at jeg ikke havde lyst til at snakke med hende. For alt hvad jeg ved af, så kunne hun optage hele vores samtale og sælge det til et sladdermagasin, og så ville hele verden vide at Niall og jeg var kærester. Jeg skulle kun sige én ting forkert, og så ville hun kunne ødelægge det. Hende. En han havde en fortid med, og en han havde kendt i længere tid end mig. En som jeg endda havde været tæt med. 

Jeg nikkede, på den måde havde hun intet bevis for at jeg havde udtalt mig om mit forhold til Niall.  

Bare at lytte til hendes stemme irriterede mig. Den skar i ørerne, den var skinger og irriterende. Hun snakkede alt for højt, og hendes emner var altid alt for åbne. Hun var det stik modsatte af mig selv, og hvordan jeg havde kunne været så tæt med hende, det kunne jeg simpelthen ikke få til at hænge sammen. 

“Brug dine ord, Julia. Det burde du have lært,” brokkede hun sig, da jeg bare havde nikket. Jeg rullede øjne af hende, men fortrød det rimeligt hurtigt. Jeg måtte hellere snakke med hende, jo før hun blev tilfreds, jo før ville hun gå. Jeg kunne ikke ligefrem smide hende ud, ikke uden at hun ville tage det videre til nogle af de venner vi stadig havde til fælles, og ikke mindst; til Niall. 

“Ja, vi er sammen. Og pas på dine ord, det er min lejlighed,” svarede jeg spydigt. Hun trak hænderne op til ørerne igen, som om at det var hende der var offeret. Det var nu nærmere hende der kom ind i mit hjem, og kommanderede rundt med mig, opførte sig som om at hun ejede hele verden. At hun troede at hun havde retten til det, mindede mig blot om hvorfor jeg trak mig fra hende, hvorfor at vi ikke længere var veninder. Det var den bedste beslutning jeg havde taget længe, hvis man ser bort fra mit forhold med Niall. 

“Jeg gider ikke engang advarer dig om hvad der sker, for du så det hele ske for mig,” nærmest mumlede hun. Jeg løftede mit ene øjenbryn, som en flabet respons til hendes uduelige forsøg på at ødelægge noget godt. Det havde ikke fungeret mellem dem, fordi at hun ikke havde været vant til hans livsstil. Det var jeg. 

Det ville ikke komme som en overraskelse for mig at han skulle på tour, at han skulle i studiet, at jeg ikke kunne komme med til alle offentlige arrangementer som han skulle til. 

“Jeg er ikke dig, Olivia. Jeg er vant til hans livsstil, modsat dig,” forsikrede jeg hende om. Hun rullede øjne af mig. Jeg kunne godt mærke at dette ikke var om at indhente hvad vi havde misset, men om at hun skulle pisse området af, at hun ville ødelægge noget, at hun var jaloux, og at hun troede noget helt forkert. Det var en kamp om magt, fra begge sider af. Men det var ikke mig som opsøgte hende, bare for at vide at jeg var bedre end den anden part. Så lavt sank jeg ikke, og regnede heller ikke med at jeg ville.

“Olivia, jeg tror bare at du burde tage hjem igen,” besluttede jeg mig så for at sige. Jeg rejste mig fra min stol, gik hen til døren og åbnede den. Ventede på at hun ville komme herhen og gå ud af den igen, så jeg kunne koncentrere mig om mine egne ting, modsat hvad hun gjorde. Hun rystede på hovedet mens at hun grinede igen, en usmagelig vane som hun havde når tingene ikke gik efter hendes hoved.

Da hun stod ved siden af mig igen, åbnede hun munden op igen, men uden at nogle ord kom ud. Hun lukkede utilfreds munden igen, og gik så ud på den anden side af døren. Da jeg skulle til at lukke døren i hovedet på hende, forlod ordene hendes mund.

“Ikke sig at jeg ikke advarede dig,” sagde hun, inden at hun vendte om på hælen og gik ned af trapperne. Jeg smækkede døren i, og smed mig henne i sofaen. Der var gået for lang tid med hendes brokkeri til at jeg kunne tage på arbejde, så nu kunne jeg kun vente den sidste halvanden time indtil at Niall ville komme hjem. 

Havde jeg vidst at det ville tage så lang tid med Olivia, på trods af hvor lidt vi fik ud af det, så havde jeg ikke lukket hende ind. Så havde jeg sagt at jeg var på vej hen på arbejde, men så var hun nok bare fuldt efter mig. Så ville hun nok bare have generet og chikaneret mig på min arbejdsplads, og det tror jeg ikke at min chef ville blive særligt glad for. Eller Louisa, for den sags skyld. 

Jeg åndede lettet ud over at være alene igen, og besluttede mig for at jeg kunne tage en lur indtil at Niall ville komme tilbage. Så jeg lukkede øjnene i, og jeg tror at jeg faldt rimeligt hurtigt i søvn.

 

❅❅❅

 

“Hvordan kan du sove så sent på dagen?” Det var de ord jeg vågnede op til. 

Jeg åbnede forsigtigt øjnene, og mit blik ramte Niall som hang med sin overkrop ind over min. Han placerede et kys på mine læber, inden at han stillede sig op normalt igen. Klokken var omkring halv to, så han var kommet en anelse senere hjem end forventet. Men ikke meget, så det var fint.

“Godmorgen, og velkommen hjem,” sagde jeg, med en mumlen. Min hals gjorde ondt, som om at jeg havde stået og råbt og skreget til en koncert aftenen forinden. Men nej, jeg havde bare haft besøg af Olivia. Et besøg jeg hverken havde ønsket eller forventet, inden for den nærmeste fremtid. 

Hun var jo ligesom bare dukket op, og der havde ikke rigtig været noget jeg havde kunnet gøre ved det. Jeg kunne have løget, men tænk nu hvis hun ville undskylde for alt hvad hun havde udsat mig for førhen i tiden. Vi plejede at have det så sjovt sammen, så sjovt sammen os tre, indtil at hun begyndte at vælge side, at favoriserer, som man jo gør når man får en kæreste - det er helt naturligt. Hun gjorde det bare en anelse for meget, var sikker på at de to var soulmates. At de skulle giftes, have børn, og leve sammen til at de skulle dø. 

“Olivia var her tidligere,” fortalte jeg ham, mens at jeg friskede mig selv lidt op. Jeg tog en tår vand, og redte mit hår igennem med mine fingre for at tage de værste knuder og den værste uglen. Niall kiggede på mig som om at han ventede på at jeg fortalte mere, som om at han vidste at det var en stor ting der var sket. Jeg vidste ikke hvor meget jeg burde fortælle ham, jeg ønskede ikke at han skulle hive deres gamle skænderier op igen. Hverken for hans skyld, men bestemt heller ikke for hendes. Det kunne godt være at jeg ikke brød mig særligt meget om hende, men jeg vidste hvor hårdt det tog på hende. Det skulle hun ikke udsættes for. 

“Hun kom bare forbi, og så ville hun bare snakke. Vide lidt mere om os to,” fortsatte jeg, som om at det ikke var noget stort. De havde været en stor ting førhen. Fansene havde elsket Olivia, der var skrevet en sang om hende for fanden da. At årstallene og aldrene så var rykket lidt, gjorde mig ikke så meget. Det fik deres romance til at virke mindre end den egentlig var, og det kunne jeg kun være glad for. 

“Og så lagde du dig til at sove bagefter?” Spurgte han mistroisk. Jeg kiggede på ham og smilede. Han så, så forvirret ud, som et lille barn der lige havde fået at vide at julemanden ikke eksisterede. I ved, det øjeblik hvor at man undre sig over hvorvidt man skulle tro på det eller ej? Det ansigtsudtryk der kom ud af det, det var det ansigtsudtryk som prydede Nialls ansigt, mens at hans øjne var låst fast på mig.

“Jeps,” svarede jeg optimistisk. Jeg vidste ikke om han havde en fornemmelse af noget, men det måtte han helst ikke have. Så ville han kontakte hende, og så ville det ende galt. 

“Så I skændtes ikke?” Spurgte han, bare for at være sikker. Jeg kiggede på ham og løftede begge øjenbryn højt op i panden på mig selv. Jeg smilede, inden at jeg fortalte ham en løgn.

“Niall, nej. Intet skænderi, bare en snak om dig,” løj jeg, uden overhovedet at tænke over hvad konsekvenserne for det måske kunne være. Hvad hvis Olivia selv havde taget kontakt til ham, og fortalt hvad der var sket? Hvordan jeg teknisk set smed hende ud af lejligheden, fordi at jeg blev træt af hende og hendes advarsler? Hvis hun allerede havde sagt det, så vidste han at jeg løj. Det måtte ikke være sket.

“Okay så,” mumlede han, inden at han kyssede mig på panden. Han vidste intet. Jeg havde stadig ikke rigtigt noget tøj på, kun en af Nialls gamle t-shirts som gik mig til midt på låret, sådan cirka. Så et par strømper selvfølgelig, vores trægulv var jo ekstremt koldt her om vinteren når det sneede. 

“Har du slet ikke haft tøj på i dag?” Spurgte han drillende, med en flirtende klang til det. Jeg kiggede hen på ham, mens at jeg var på vej ned af gangen til hvor vores værelser lå. Han sad med et kæmpe smil klistret på ansigtet, hvilket fik mig til at kaste tæppet der var omkring min krop, i hovedet på ham. 

“Nej, Niall. Det har jeg ikke haft, heller ikke da Olivia var her,” svarede jeg flabet, hvorefter at jeg blinkede, selvom at han ikke kunne se det. Det virkede bare rigtigt, sammen med den sætning jeg havde fyret af. Jeg grinede svagt, mens at jeg gik ned på mit værelse for rent faktisk at få noget tøj på. 

Jeg havde bare tænkt mig at tage nogle joggingbukser på, og så måske sætte mit hår op i en hestehale. Jeg skulle bare have noget tøj på, hvor at jeg ville kunne åbne vores hoveddør hvis posten skulle komme, eller hvis Harry eller Aaron ville komme på besøg. Hvad ved jeg, bare alt andet end bare ben. 

Jeg hev et par grå joggingbukser fra Zara op omkring mine ben, og bandt dem med en sløjfe i livet så de ikke ville falde ned. De var en del for store til mig, men de var dejligt varme og hyggelige. Jeg tog en elastik i mit hår, og hestehalen faldt fint ned af hovedet på mig. Den sad nok midt på hovedet, med et par totter hængende ned i panden på mig. Jeg havde intet makeup på, men det gjorde mig ikke noget.

Det var jo trods alt kun Niall jeg var sammen med. Han havde set mig uden, mindst hundrede gange før.

“Hvad skal du så lave resten af dagen?” Råbte jeg til Niall, som sad i stuen, mens at jeg var på vej derind. Han sad som forventet i sofaen, men benene oppe og var dybt begravet i sin mobil. Jeg grinede kort, men satte mig så hen ved siden af ham. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, og indåndede duften af ham. 

“Jeg skal være sammen med min smukke kæreste,” svarede han, ned mon min hår. Jeg smilede, uden at kigge op på ham. Jeg bed mig svagt i læben, inden at jeg placerede et kys på hans kind. 

“Hvad siger du så til at vi sætter nogle film på?” Spurgte jeg ham, mens at jeg måtte ligne et andet barn. Jeg var nærmest faret op i bare ren glæde over at foreslå det, men Niall lagde næsten ikke engang mærke til det. Jeg prøvede på at fange hans blik, men det var stadig dybt fastslået på hans mobilskærm. Hvis det ikke var fordi at det ikke kunne lade sig gøre, så ville hans øjne blive rektanglede, så koncenteret var han.

“Niall?” Spurgte jeg fornærmet, mens at jeg kastede en pude på ham. Han løftede blikket, og smilede til mig, som om at han havde lyttet hele tiden. Jeg kiggede fornærmet på ham.

“Film?” Spurgte jeg ham endnu en gang, som om at han var en dum abe som ikke kunne bruges til andet end uhumane forsøg. 

“Film lyder godt,” svarede han forsikrende, mens at han smilede og nikkede. Måske kunne han bruges til lidt mere end aben, men bestemt ikke meget mere. Men måske til mere humane forsøg, måske endda til nogle lege. Måske ville han også få godbidder for det, bare fordi at han kunne gøre og sige hvad han kunne regne ud at man gerne ville høre og se fra ham. Jeg løftede et øjenbryn. 

“Du må også gerne komme med foreslag,” lokkede jeg, mens at jeg stadig ventede på at få hans øjne sporet ind på mine. Jeg smilede lokkende, og han grinede svagt af mig. Han låste sin mobil, og smed den hen på sofabordet, for at vise at jeg havde hans fulde opmærksomhed. Han virkede bare stadig distraheret.

Jeg satte mig hen ved siden af ham igen, og lagde mine læber på hans. Niall kyssede ivrigt med, og jeg kunne med det samme mærke hvor at han gerne ville hen. Jeg trak mig fra kysset, men ikke fordi at jeg ikke havde lyst. Han skulle bare pines og tortureres før at han kunne få præmien. 

“Nå, så det er dét du vil?” Drillede jeg ham, mens at jeg rakte tunge af ham. Han brokkede sig i form af at han sukkede, og kastede overkroppen så langt tilbage i sofaen som han kunne. Han prøvede at hive min krop ind til hans igen, men jeg kæmpe ivrigt i mod. Jeg kunne mærke længslen i hans krop, og det var sjovt at udnytte det. Ikke for at være ond altså, for at have lidt modspil i vores sukkersøde forhold. 

“Hvorfor straffer du mig?” Nærmest råbte han, med ren desperation i hans stemme. Det var svært ikke at grine, og jeg måtte gøre mit bedste for at holde masken. Jeg kyssede ham hurtigt på munden, et tante kys og intet andet. Nialls hænder lå på min talje, og vores blikke var limet fast til hinanden.

“Hvem siger at jeg straffer dig, Horan?” Startede jeg ud, i en drillende tone. Jeg smilede sleskt til ham, og han lignede en der var i smerte. Han overdrev det, og det vidste jeg godt. Desuden vidste han også godt, at jeg vidste det - hvilket bare gjorde hele dette forspil så meget sjovere. 

“Hvem siger at jeg overhovedet har lyst?” 

Det var den sidste dråbe. Niall hev med tvang min krop helt ind til hans, og jeg satte mit ben over hans. Hans hænder var overalt på min krop; lige fra hofter til nakke, og jeg nød hans berøringer. Vores læber var smedet sammen, og fulgte hinandens rytme, mens at vores tunger legede med hinandens. 

Jeg kunne ikke lade vær med at smile ved tanken. For første gang uden at være fulde, skulle vi mærke hinandens nærvær på en intim måde, hvor at vi begge vidste at vi begge ønskede det. Uden at den ene egentlig havde en kæreste, og uden at den anden led af kærestesorger. Uden at begge lige havde været sammen med en anden, eller uden at begge var så fulde at ingen parter kunne huske det næste morgen når man vågnede nøgen op i en seng der ikke var ens egen. Når man vågnede nøgen op på sofaen. 

Jeg overgav mig fuldstændig til Niall og lod ham tage føringen. Han løftede mig op, for at sætte mig ned på gulvet igen. Vi gik ind mod hans værelse, og et par gange blev jeg skubbet op ad væggen. Vi var som en perfekt mekanisme, kunne læse hvad næste træk var og fulgte hinanden i rytmisk takt. 

Niall smækkede døren efter os, og da hans gardin allerede og stadig var rullet ned, behøvedes vi ikke bekymre os om det. Jeg hev hans t-shirt over hovedet på mig, og vi fik i fællesskab hevet hans af. Vi smed alt tøjet rundt omkring på værelset, og jeg blev nærmest skubbet ned i hans seng. 

Blandingen var blød, og hurtigere end hurtigt var Nialls krop oven på min. Jeg følte intet andet end tryghed og kærlighed som vi lå der, og jeg elskede det. Jeg vidste ikke engang hvorfor vi havde ventet så lang tid, og hvorfor det havde taget os så lang tid at komme til det punkt.

Hvorfor det havde taget os så lang tid, at finde ud af at vi elskede hinanden. For det gjorde jeg, jeg elskede ham, og jeg kunne kun håbe på og ønske at han også elskede mig.

 

❅❅❅

Kapitlernes længde variere meget, og jeg beklager hvis det er irriterende, men handlingerne passer ikke altid ind. 

Vi så mere til Olivia, og på trods af hendes ord - eller måske på grund af hendes ord, tager Niall og Julia skridtet som de begge to har fantaseret lidt om. Hvilken en af delene tror I det er? På trods af, eller på grund af?

Vi ses i næste kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...