Julens Juveler

Ginger er en lille alf, som altid glæder sig omkring juletid. Hun er nemlig en af de fem alfer, som har en af julens juveler, og hun er den eneste som kan få sin til at virke. Hvis hun ikke sætter sin juvel i Det Store Juletræ, i Hindbærskoven, præcis den 24. December, kommer julen ikke. Men hvad skal hun så gøre, når hun bliver fanget i menneskenes verden, langt væk fra Det Store Juletræ, og samtidig skal passe på en rimelig skør fysik lærer, som har en ting for insektvinger?

0Likes
0Kommentarer
205Visninger
AA

3. Kapitel 2

Lyden af små klokker vækker Ginger. Hun åbner øjnene, og sætter sig ret op på Hr. Krages ryg. De er tæt på nu. Det er blevet den 3. December, men den kolde natteluft har også gjort det svært at flyve. Hun kigger sig omkring, og ser et lys i det fjerne, Det Store Juletræ. Pludselig bliver de ramt fra siden af noget Ginger ikke når at opfatte, før de styrter mod jorden. Hr. Krage når lige at rette op, men lander dog ikke så elegant, og Ginger ryger af ham i en lille bue, og triller hen af jorden. Hun hører en hånlig latter, og kan svagt skimte noget stort på vej ned mod jorden. Hun ser nogen tage en lanterne, og stige ned fra den store ting, der fløj ind i dem. En musvåge. Lanternen kommer hen mod hende, og hun ser hvem det er. Pista! Hendes lange, sorte hår flagrer efter hende, lanternen lyser hendes ansigt op. Hun har et smørret smil på, og griner hånligt. De lange, mørke vinger står truende ud til siderne. 
"Ha ha, jamen dog, er det ikke Ginger, tænk at rende ind i dig her," siger hun og stiller sig truende over hende. Ginger kigger trodsigt på hende, men er alligevel bange. Hun ved hvad Pista er i stand til. Pista venter på et modsvar, men Ginger ligger helt stille og siger ikke et ord. Pistas ansigt forvrænges i et ondskabsfuldt grin, som kun bliver endnu mere grufuldt i det svage lys fra lanternen. 
"Hvad mon lillemor ville sige til at du render rundt efter mørket er faldet på?" spørger Pista i en hånende tone.
"Hvad er dit problem Pista?" siger Ginger og rejser sig op. Pistas ansigt forvrænges i et ondskabsfuldt grin, som kun bliver endnu mere grufuldt i det svage lys fra lanternen. Ginger får næsten lyst til at sætte sig ned igen, men holder ryggen rank. Pista får øje på noget bag Ginger og går hen og tager en ting op fra jorden. Ginger kigger forfærdet. Hendes juvel! Den må være faldet ud af rygsækken, da hun ramte jorden.
"Nåh, er det derfor du er her?" spørger Pista og Ginger nikker. Hun ved ikke om hun skal løbe hen og tage den tilbage, eller om hun bare skal se passivt til. Pista kaster den lidt op i luften og griber den igen et par gange. 
"Hvor er din juvel?" spørger Ginger endelig, for at bryde tavsheden.
"Den sidder da allerede i træet. Ellers var jeg jo ikke kommet her," svarer hun.
"Giv mig den igen!" Ginger er ved at havde fået nok. Hun ville bare gerne sætte den dumme juvel i træet, og så tage hjem og fejre decemberen med sin mor. Pista står stille, vender silkeposen lidt i hånden.
"Hvorfor? Så du kan komme hjem og julehygge med din mor? En glad, lille familie ved juletid! Åh så hyggeligt, med julepynten, småkager, julesange, varme aftner foran pejsen, mens andre alfer må leve med en kold sten og de få bær som ikke er rådne endnu! Er det det julen handler om? At have det godt med sig selv og det man selv har, mens andre intet har?!" Pistas vinger er rødglødende. Før Ginger får set sig om, har hun mumlet noget og åbnet et lilla, skindende hul, og kaster juvelen derind.
"NEJ!" udbryder Ginger, men det er for sent. Pista griner, mens et lilla hul opsluger juvelen. Der er kun et at gøre. Ginger sprinter hen, og hopper selv ned i hullet. Hun bliver revet rundt i en lille hvirvelstrøm, der trækker hende nedad med en sådan kraft, at hun ikke ved om hun overlever. Pludselig holder det op, og hun ligger på en mørk skovbund. Hun kigger sig fortumlet omkring, og ser silkeposen lidt længere foran hende. Svimmelt kommer hun på benene og skynder sig hen. Den er stadig hel, juvelen, men hvordan skal hun dog få den tilbage til Det Store Juletræ? Vinden blæser koldt om ørene på hende. En ting er sikkert, hun skal finde sig et sted at sove, så kan hun altid finde videre i morgen. Hun har overnattet i Hindbærskoven før, når hun har været på flerdages eventyr, selvom dette godt nok ikke er den samme skov, men hun er ved godt mod. Et stort træ med et hul i skulle være nok, så længe der ikke bor nogen i det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...