Julens Juveler

Ginger er en lille alf, som altid glæder sig omkring juletid. Hun er nemlig en af de fem alfer, som har en af julens juveler, og hun er den eneste som kan få sin til at virke. Hvis hun ikke sætter sin juvel i Det Store Juletræ, i Hindbærskoven, præcis den 24. December, kommer julen ikke. Men hvad skal hun så gøre, når hun bliver fanget i menneskenes verden, langt væk fra Det Store Juletræ, og samtidig skal passe på en rimelig skør fysik lærer, som har en ting for insektvinger?

0Likes
0Kommentarer
204Visninger
AA

2. Kapitel 1

Solen rejser sig langsomt op over den frostklare himmel. Det er ved at blive morgen i Hindbærskoven. Is tapperne hænger ned fra træerne, som lange diamanter, og kaster regnbuelys ind ad vinduerne på en hytte, langt oppe i et egetræ. Lyset rammer forsigtigt kinden af en ung alf, som ligger og sover i sin lille nøddeskalseng. Hendes hår krøller uglet omkring hendes ansigt og hun blinker med øjnene i sollyset. Hun kigger på sin kalender.
"Første december," mumler hun søvndrukken. Så med et er hun lysvågen. Hun kigger igen. De store, røde tal siger uden tvivl 1/12. Hun sætter sig op i sengen, og giver et lille glædeshvin råb fra sig. Endelig! Hun kan næsten ikke få sin røde kjole hurtigt nok på, som hun har ventet et helt år på at kunne gå med igen, og strømpebukserne driller! Hun jager en kam gennem de korte krøller, basker lidt med sine diamantformede vinger og vasker sit ansigt, der stadig er fuld af jord fra dagen før. Det er ikke let at finde regnorme til de sultne kraver, når jorden er ved at fryse. De bor på en gren lidt længere nede i træet, og vil, til gengæld for hendes hjælp, gerne flyve hende rundt i skoven.  Hun nærmest snubler ned af trapperne, på vej ned til køkkenet, hvor hendes mor står og bager. Hele køkkenet dufter af kage, og det flyder med agerntoppe fulde af dej og næsten hele bunken af brænde til ovnen er blevet brugt. 

"Godmorgen Ginger, glædelig første december," siger hendes mor, og tager en bradepande ud af den lille ovn. 
"Brunkager og vaniljekranse!" siger Ginger begejstret. Det er noget af det bedste hun ved til jul, når hendes mor går igang med julebagen. 

"Ja, jeg ved jo du elsker dem, og vores naboer skal vel også have lidt," siger mor og blinker. Ginger prøver at tage en vaniljekrans, men brænder fingrene. Kagen lander med et "KLANK" på bradepanden, og knækker midt over.

"Ja de er lige kommet ud af ovnen," griner mor, mens Ginger puster på fingrene. Hun samler de to kagedele op, og kaster dem forsigtigt fra hånd til hånd, indtil de er kølet ned.

"Hør, Ginger, skal du ikke snart afsted med Julens Juvel? Jo hurtigere du gør det, jo mindre er der at bekymre sig om, og desuden tager turen et døgns tid eller to," siger mor.

"Men mor altså, hvis jeg tager afsted nu, begynder menneskene allerede at synge julesange," svarer Ginger irriteret. Hun vil egentlig gerne have at alle kommer i julehumør hurtigst muligt, men hun gider ikke skulle rejse, når det nu lige er blevet den første.

"Du har da den letteste sten at placere, tænk på stakkels Pista fra Tidselgrotten, hendes sten SKAL sidde i træet, senest den 13, og hun har en rejse på godt og vel 5 dage," siger mor og sukker. Pistas sten skal sørge for Luciadag, ligesom Gingers sørger for julehumør og julestemning. De plejede at være gode venner, men fordi de lever så langt fra hinanden, og fordi Pista bor samme sted som De Mørke Alfer, ser de ikke hinanden så ofte længere. Hun har ændret sig.
Hendes mor er ved at binde en lille pose med kager, som Ginger kan få med på turen.
"Der skal nok også være nogle når du kommer hjem, men her er lidt, så du ikke føler dig helt snydt." Hun giver sin mor et kram, og går op for at pakke sin rygsæk. Der skal både være et kort og kompas, skiftetøj og plads til en madpakke. Og så hendes notesbog. Hun elsker at tage på eventyr og observere og notere de ting hun kommer forbi, såsom guldsmedenes vinge-og flyvemønster og rævens ungers opvækst. Hun er også igang med at skrive et større kapitel om De Sorte Alfers historie, og hvorfor de er blevet mørke og uvenlige. Før hun går, tager hun sine egernhårs handsker på, som hun pænt har fået foræret fra en egernmor, som tak for hjælpen med at passe hendes unger engang. De varmer så godt i den kolde decemberluft. Hendes mor står klar i køkkenet, med hendes madpakke, og brombærjuice de lavede i efteråret. Hun kan egentlig bedst lide blåbærsaft, men brombærsaft er nu også godt.
"Har du det hele?" spørger hun Ginger, som tager en håndfuld nu-afkølede-brunkager.
"Det skulle jeg mene, og ellers klarer jeg mig, det er jo det samme hvert år," svarer hun, med munden fuld af brunkage.
"Så kald på Hr. Krage og kom afsted, og når du kommer tilbage, kan vi begynde på julepynten," siger mor og kysser hende på kinden. Ginger tørrer sin kind af, og går ud på grenen, som bærer deres hus. Hun laver nogle underlige fløjtelyde, og straks kommer en krage flyvende op nedefra. Den har de smukkkeste, blank-sorte fjer, og mangler det ene øje. Hun er glad for at kende Hr. Krage, skulle hun selv flyve hele vejen, ville det tage hende flere uger. Ginger skal lige til at sætte sig op, men så husker hun.
"Juvelen, jeg var lige ved at glemme den!" Hun beder kragen vente et øjeblik, og løber ind igen.
"Hvad så?" spørger mor.
"JUVELEN!" råber Ginger og løber ovenpå. Den ligger i en flot, lille silkepose, i bunden af en lille skuffe, i hendes kommode. Hun åbner posen og kigger på den. Den er lysegrøn, og meget kantet. Hun stopper den i sin rygsæk og løber ned igen.
"Du glemmer dit hoved en dag," siger hendes mor med et grin, Ginger lytter ikke efter, hun er hurtigt ude af døren. Hr. Krage basker vildt med vingerne, efter hun har sat sig op, og de letter elegant fra grenen. Hun ligger sig ned, på de blanke fjer, og nyder den klare, blå himmel, som flyver forbi over hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...