Julens Juveler

Ginger er en lille alf, som altid glæder sig omkring juletid. Hun er nemlig en af de fem alfer, som har en af julens juveler, og hun er den eneste som kan få sin til at virke. Hvis hun ikke sætter sin juvel i Det Store Juletræ, i Hindbærskoven, præcis den 24. December, kommer julen ikke. Men hvad skal hun så gøre, når hun bliver fanget i menneskenes verden, langt væk fra Det Store Juletræ, og samtidig skal passe på en rimelig skør fysik lærer, som har en ting for insektvinger?

0Likes
0Kommentarer
251Visninger
AA

1. Prolog

Har du nogensinde hørt om Hindbærskoven? Nå ikke? Hvad så med Julens Juveler? Heller ikke? I det tilfælde, må jeg nok hellere starte med at indformere dig om disse, da du ellers ikke vil få meget ud af historien, du nu skal høre. Men vi skal et godt stykke væk før du finder Hindbærskoven, ja faktisk helt ind i en anden verden. I denne verden ligger 5 riger, Hindbærskoven, Lavendelmarken, Askeskoven, Tidselgrotten og Vandliljeløbet. Og hvem beboer så disse riger? Det gør alferne selvfølgelig. Skov alfer, blomster alfer, mark alfer, træ alfer, De Mørke Alfer og mange flere, alle med hver deres hel specielle opgave, som skal sørge for at naturen går sin gang i menneskenes verden. Og i hvert eneste af disse riger, lever en af julens 5 alfer. Det er dem, som skal bringe sne, hygge og juleglæde til menneskene. Disse 5 er helt specielle, de er nemlig vogtere over Julens Juveler, en til hver af dem. Juvelerne besidder hver en lille del af Julens Ånd, og tilsammen har de evnen til at få julen til at ske, når de placeres i Det Store Juletræ, lige i udkanten af Hindbærskoven. Hvis noget skulle ske med en af juvelerne, eller en af dens vogtere, ville julen være tabt for altid, for juvelerne er unikke, og kan kun overbringes fra forælder til barn, og når det er gjort, mister den tidligere vogter sine evner. 
Det er også i Hindbærskoven vores historie starter, hos en ung vogter, som ingen ide har om, at hun snart vil komme ud på et større juleeventyr, end hun nogensinde har kunne drømme om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...