Snefnug

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Færdig
Vi er vel alle som snefnug inderst inde.

5Likes
4Kommentarer
283Visninger

1. -

 

 

Vinteren rammer mig,

og som en glasrude,

der knuses i tusind enkelte krystaller efter sammenstødet med en vildfaren sten,

falder også min sjæl fra hinanden. 

I det splitsekund, der går, før ruden flækker, krakelerer og sprækker, står verden stille. 
Min verden står alt andet end stille.

Den drejer med tusind gange dens normale hastighed, mens jeg er fanget i slowmotion,

som et snefnug. 
Efterladt,

mens de andre iskrystaller i mængden suser afsted,

rundt og rundt i vinden. 

Jeg skriger,

men der er stille omkring mig.

Natten er sort. 
En malstrøm. Omkring mig. Inde i mig. 
Men overfladen er rolig nok.

Det larmer så uendeligt meget. 
Og det er skønne melodier. 
Men jeg mærker intet andet end de voldsomme udsving i sammenpresninger af luften omkring mig,

mens jeg fortsat skriger mine lydløse skrig i disharmonisk fællessang med vintervindens tuden. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...