Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 11 feb. 2017
  • Status: Igang
Disse historier omhandler den søde Niall Horan og dit drømme forhold til ham. Jeg har/ er i gang med at omskrive nogle af mine gamle 'korte' historier til det bedre og håber på at i synes det er bedre. :))

5Likes
1Kommentarer
1446Visninger
AA

4. Forandret (4)


 

Kapitel 4.

***

Næste dag er jeg den første der vågner. Jeg har så ondt i hoved og jeg bare må bare have en hovedpindspille. Jeg tager en striktrøje på og dvasker ud af værelset og hen ud i køkkenet.

Jeg stiller mig på tær for at nå den øverste hyller, der hvor Harry opbevare alle sine piller og vitaminer. Jeg ryster to smertestillende ud og lægger dem på køkkenbordet.

Jeg tager et lille vandglas og fylder det op med vand.

Jeg sluger begge piller og drikker alt vandet i en slurk, så jeg fylder glasset op igen og tømmer det endnu en gang.

Det giver et sæt i mig da en dør smækker op og i igen. Lyden af hurtige skridt kommer nærmere og jeg håber virkelig at det er Harry eller en af de andre, bare det ikke er Niall.

Det er Niall.

Han har jakke og sko på og ligner en der er på vej ud af døren.

Han ser knap nok på mig og siger;

 

- Ses Anna…

 

Han åbner hoveddøren og er lige ved at gå, men lyden af min stemme stopper ham.

 

- Hvor skal du hen?!

 

Jeg går ud af køkkenet og stiller mig bag ham. Han står stiv som en pind og siger koldt.

 

- Jeg gider ikke mere, okay? Jeg skrider.

 

Han tager et skridt frem, men stopper så igen.

 

- Du får ikke lov til at gå, ikke efter al det der er sket.

 

Han vender sig om og ser på mig.

 

- Nå ja, som om du virkelig vil have mig her. Du gjorde det ellers rimeligt klart i går, at du ikke gider mere.

 

- Lad nu vær! Prøv nu lige at stoppe med at overdramatisere alt og se hvad jeg prøver at gøre for dig! Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, men du vil ikke lade mig!

 

Han smækker døren i og det giver et ekko i hele huset. Han stormer hen mod mig og jeg holder vores øjenkontakt.

 

- Hold nu op, du er her jo ikke på grund af mig, du er her så du ikke selv skal føle dårlig samvittighed!

 

- Godt Niall! Hvis det virkelig er det du går og tror, hvorfor fanden kom du så her til at starte med! DU vidste godt at jeg var her, så hvorfor fanden tog du selv her over?!

 

Han svarer ikke, men jeg kan se hvordan hans skuldre bevæger sig i takt med hans vejtrækning.

 

- Var det så du kunne dræbe mig langsomt med din stilhed!?

 

Han ser frustreret rundt i stuen og undgår min øjenkontakt.

 

- Var det så du kunne fortælle mig om og om igen, hvilken forfærdelig person jeg i virkeligheden er?!

 

Hans muskler spænder.

 

- Eller var det så du kunne bevise, at jeg virkelige ikke betyder noget som helst for dig?

 

Han ser skarpt på mig og bliver endnu mere vred.

 

- Fatter du det ikke?! Du er den ENESTE grund til at jeg er her!

 

Jeg bliver overrasket og nu stirrer han på mig igen.

 

- Du er den eneste jeg tænke på og den eneste jeg vil have bekræftelse af! Men den sidste uge han du kun set på mig med de øjne… de øjne der siger ”Jeg ved ikke hvem du er og jeg kan ikke lide det jeg ser på”!

 

- Hvad havde du regnet med! Det eneste du sagde til mig, var for at såre mig!

 

- Ja, fordi du fjernede dig selv fra mit liv!

 

Jeg trækker vejret tungt og nu stirre vi bare på hinanden.

 

- Du ved ikke hvor meget jeg har fortrudt det. Jeg burde have ringet til dig. Jeg troede at jeg havde ret til at være sur på dig, men det er derfor at jeg er her nu. For at gøre det bedre. 

 

Han ryster på hoved.

 

- Hold op. Du har ikke brug for mig! Du har lavede planer om din fremtid og det lyder ikke som om at jeg er en særlig stor del af den.

 

- FOR HELVED NIALL! DU ER MIN FREMTID!

 

Han bliver chorkeret og han rykker sig ikke ud af flækken.

 

- Hvorfor tro du ellers at jeg har sat alt på pause derhjemme, fordi ingen af de ting betyder noget, hvis du ikke er der og er en del af det.

 

Jeg prøver at fange hans blik, men han undgår mine øjne. Da han endelig ser på mig, ser jeg en beslutsomhed i hans øjne og han fjerne hurtigt det lille stykke mellemrum der er i mellem os, bare ved et skridt og så gør han det uventede. Han hiver mig ind til ham og så kysser han mig. 

Han kysser mig så intenst at jeg tror jeg besvimer. Han presser sin krop ind mod min og jeg kan mærke hvordan vi smelter sammen. Alt i mig, eksplodere og jeg holder ham så tæt ind til mig at det nærmest gør ondt.

Hans læber er blød og de smager af en blandning af mint og cigaretter, hvilket jeg ikke brokker mig over. 

Jeg ville ønske at jeg kunne fryse dette øjeblik og at jeg aldrig skulle give slip på ham igen. Hans hænder holder mig så stramt om mig og for første gang i lang tid, føler jeg mig helt igennem tryg.  

Før jeg ved at det, har han trukket sig væk og på et split sekund, er han ude af døren. Jeg står tilbage med en kold følelse og endnu en gang, er jeg på grænsen til gråd. I al den tid jeg har levet, har jeg aldrig grædt så meget som jeg har gjort i denne uge. 

Jeg høre en dør gå op og jeg vender mig om med et sæt. Det er Harry. Han kommer forsigtigt ud og går hen mod mig.

 

- Hørt du det hele?

 

Min stemmer er lille og det lykkes mig ikke at knække midt i sætningen. Harry krammer mig beroligende.

 

- Søde, jeg tror hele nabolaget hørte det.

 

Jeg hulker ned i hans skulder og han strammer sit greb om mig.

 

***

 

Det er mørkt udenfor og jeg sidder med en varm kop te i hånden, som heldigvis varmer mine hænder. Jeg sidder stadig i nattøj. med et uldtæppe omkring mig. Harry har tændt op i pejsen og jeg kan ikke fjerne mit blik fra de vilde flammer.

Min krop er træt og mine øjenlåg er sløve. Min krop følelse drænet efter en hel dag med gråd og tåre og jeg tror ikke at jeg har en eneste dråbe væske tilbage i min krop. Heller ikke hvis man ruller mig sammen og vrider mig som en karklud.

Drengene er taget ud efter Niall, jeg måtte ikke komme med, lige meget hvor meget jeg tiggede, bad eller endda græd, så var svaret, nej.

De holder mig opdateret om hvor de befinder sig og hvor de tager hen. 

De har været hjemme hos Kennedy, men der var ingen tegn fra hverken Niall eller Kennedy selv. De har været over ved adressen for festen i går, ingenting. De har været rundt på forskellige klubber rundt omkring i byen, ingenting.

London er en stor by og han kan være hvor som helst.

 

Jeg ryster ved tanken om hvor han kan være eller hvor han mon befinder sig. Jeg er så bange for at han lægger på hjørnet, ét eller andet sted, halvdød. Jeg griber ud efter min mobil og taster Louis’ nummer.

Han tager den med det samme.

 

- Hallo? Anna?

 

Jeg tager en dyb indånding før jeg begynder at tale.

 

- Har i… øhh… fundet ham?

 

Han tøver før han svare mig.

 

- Nej, nej det har vi ikke.

 

Jeg kniber øjnene sammen.

 

- Jeg kan ikke blive sidende her og gøre ingenting.

 

- Jo, det er lige det du kan, Anna

 

- Louis, jeg tager ud og leder efter ham.

 

- Anna, nej.

 

- Louis jeg kan ikke blive herinde og gå hjælpeløst rundt.

 

- Hvad vil du gøre hvis du finder ham? Tvinge ham med tilbage?

 

- Det ved jeg ikke, men jeg kan heller ikke gøre ingenting.

 

Der bliver stille i den anden ende.

 

- Jeg tager en taxa indtil byen og så finder jeg ham.

 

- Anna, hør nu…

 

Jeg lægger røret på og snupper min jakke og så er jeg ude af døren.

 

***

 

Jeg ved ikke i hvor lang tid jeg er gået nu, men jeg tror snart at jeg har været hele London rundt.

Klokken er langt over midnat, men London er fuld af liv. Der er lys og musik overalt og der er unge mennesker på hvert gadehjørne.

Eftersom drengene har spammet min mobil med opkald og sms’er, har jeg valgt at slukket den. Jeg tager ikke hjem før jeg har fundet ham.

 

Lyden af knuste flakser flår mine tanker væk og jeg ser rundt. Der står en lille grupper mennesker ude foran en bar. Størstedelen af dem er ude for at ryge, en lille gruppe piger griner højlydt over et eller andet åndsvagt, men jeg ligger mærke til to drenge der står lidt længere væk fra gruppen. Den ene er høj og ranglet og står med en øl og en smøg i hånden, den anden sidder ned på kantstenen med en hætter trukket over hoved.

Jeg går en anelse tættere på, og jo tættere jeg kommer, jo hurtigere går det op for mig, at det er Niall og Kennedy.

Mit hjerte synker ved synet af Niall, han ser ikke særlig godt ud. Jeg går med fast skridt derhen og stopper når jeg kommer op ved siden af Kennedy. Han ser overrasket på mig og jeg fyldes med vrede.

 

- Heeey, Anna.

 

- Hvad har du gjort ved ham?!

 

- Wooow… slap af man. Her tag en øl.

 

Jeg vifter ham væk og han tager et enkelt skridt tilbage. Jeg sætter mig på hug foran Niall og tager begge mine hænder om hans hoved og løfter det op indtil han ser på mig.

 

- Anna…

 

Hans øjne er helt blodskudte og han lugter af spiritus med et snært af opkast.

 

- Hør her Niall, du bliver nød til at komme med mig hjem…

 

Jeg blinker mine tåre væk og han kniber øjnene sammen og ryster på hoved.

 

- Jo Niall, please.

 

- Jeg kan ikke… Anna.

 

Han ser på mig nu og jeg holder vores blik fast. Jeg strammer mit grab om hans hætte og bider mig i læben. Hans øjne er store og runde.

 

- Jeg kan ikke tage med dig hjem… jeg kan ikke klare at skuffe dig mere.

 

Jeg ryster langsomt på hoved, men han fortsætter.

 

- Du, er den der betyder mest for mig og alligevel såre jeg dig… og selvom du nok aldrig vil se mig, på den måde som jeg ser dig… så

 

Jeg ryster endnu mere på hoved.

 

- Nej Niall, der tager du fejl.

 

Jeg tvinger ham til at se på mig, han græder.

 

- Hvis du virkelig tror at jeg ikke elsker dig, så tager du fejl. Jeg elsker dig så højt at det gør ondt… Jeg elsker dig så højt at det dræber mig, at se dig sådan her…

 

Han tager fat i mig, som om han er bange for jeg ikke er virkelig. Han presse mig ind mod ham og han ser mig stadig i øjnene.

 

- … jeg elsker dig så højt, at jeg føler mig tom når du ikke er hos mig.

 

Han fjerne en tåre fra min kind og jeg snøfter en enkelt gang. Hans øjne er fyldt med smert og så gør jeg noget som jeg længe har haft lys til. Jeg lukker mine øjne og presser mine læber mod hans. Hans læber smager stærkt af spiritus, men jeg er ligeglad. Jeg kysser ham med alt hvad jeg har og jeg kan mærke at han hiver mig længere ind mod ham. Hans ene hånd er på min kind og den anden er på min ryg hvor han holder mig fast og tæt ind mod ham. Min ene hånd finder hans hår under hætten og det er fantastisk blødt. Jeg kan mærke at min kind bliver våd, men det er ikke mine tåre.

Vores tunger finder forsigtigt hinanden og jeg føler at alt inde i min fletter og snore sig på kryds og på tværs. Jeg kan mærke vores hjerte banker samme rytme og min krop skriger efter lyst for ham.

Jeg trækker mig gispende efter luft og han presser sin pande mod min.

 

- Jeg elsker også dig, Anna.

 

Jeg smiler og omfavner ham. Han hviler sit hoved på min skulder og jeg trækker mig forsigtigt op og stå. Jeg hjælper ham op på benene og Kennedy ser mærkeligt på os.

 

- Skal vi gå ind igen, eller hvad?

 

Han ser på Niall, men Niall ser kun på mig.

 

- Nej, jeg tager hjem.

 

Jeg smiler til ham og mit hjerte synger. Niall begynder at gå hen mod mig, men Kennedy skubber ham væk.

 

- Hvad sker der med dig man!

 

Nialls attitude ændre sig. Han retter sig op og stirrer på Kennedy.

 

- Du kan altså ikke bare komme og gå som det passer dig. Jeg er ikke dit ”andet valg”!

 

Han ser på mig og jeg føler mig lille.

 

- Lige siden hun dukkede op, har du forandret dig! Og jeg kan ikke lide den forandring!

 

Niall ryster på hoved og på vej til at gå igen.

 

- Nej, men det må du fandme bare væne dig til.

 

Kennedy skubber hårdere til ham og jeg kan se at Niall bliver sur. Kennedy vender sig mod mig og tager sin arm hårdt rundt om mig og presse mig helt indtil ham. Jeg prøver at gøre mig fri, men han er stærk.

Niall træder aggressivt et skridt frem og han knytter sine næver. Kennedy stirre på Niall, mens han borer mig indtil sig.

 

- Helt seriøst Niall, hvad er der så fantastisk ved hende?

 

Han lugter til mit hår ved at bore sin næse ind i hoved på mig og en ubehag vokser inde i mig. Niall går frem og skubber ham væk hvilket gør ham endnu mere sur. Han går helt tæt på Niall og de ser truende på hinanden.

 

- Hvis du går nu, så glem alt om mig, du skal aldrig kontakte mig igen.

 

Niall fnyser og vender sig mod mig.

 

- Kom…

 

Vi når ikke mere end to skridt før Niall blive revet tilbage. Jeg vender mig overrasket om.

Kennedy slår Niall i hoved to gange og jeg gisper. Niall skubber ham væk og slår ham en enkelt gang. Jeg føler mig hjælpeløs og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ser mig omkring, i håb om at finde en form for hjælp, men pludselig er gaderne tomme. 

Kennedy skubber Niall op af muren og slår ham skiftevis i hoved og i maven. Nialls ansigt begynder at blød og jeg beder dem om at stoppe, men min stemme når ikke hen til dem. Der flyver en form for blod og spyt omkring dem og jeg kan mærke min desperation  Niall skubber Kennedy ind i et bord- og stole sæt og Kennedy springer på Niall så de begge to falder ned på jorden.

Kennedy komme over Niall og slår ham i hovedet flere gange i træk. Jeg mærke den stor frygt vokse inde i mig og jeg beder dem begge om at stoppe. Tår strømmer ned af mine kinder og min puls hamrer afsted.

Nialls næse bløder, men med et hurtigt skub, kommer han øverst. Han slår Kennedy om og om igen og jeg er bange for at han slår ham bevidstløs. Jeg løber hen til ham og tager fat i hans arm. Han stopper brat op og ser på mig. Hans øjne er blodskudte og hele hans ansigt er fyldt med blod. Jeg kan mærke min mave snører sig sammen og jeg siger med en lille stemme.

 

- Du er bedre end det her…

 

Niall nikker som en robot og rejser sig langsomt op. Jeg kan mærke på ham at han er lige så chorkeret over situationen som jeg selv er. Kennedy ruller sammen nede på jorden og prøver selv at komme op, men det lykkedes ikke helt.

Niall tager min hånd og leder mig væk.

 

- Kom, du skal hjem. Nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...