Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 11 feb. 2017
  • Status: Igang
Disse historier omhandler den søde Niall Horan og dit drømme forhold til ham. Jeg har/ er i gang med at omskrive nogle af mine gamle 'korte' historier til det bedre og håber på at i synes det er bedre. :))

5Likes
1Kommentarer
1453Visninger
AA

3. Forandret (3)


 

Kapitel 3.

***

Der er gået et par dage nu og det er endelig fredag. Niall har ikke røget hele ugen, for hver gang han går ud for at ryge, følger jeg med. Jeg har truet ham med,a t for hver gang han tænder en smøg, så vil jeg gøre det samme. Han bliver mere og mere sur, for hver gang jeg siger det, men indtil videre, virker det. Til gengælde betyder det også, at han ikke vil snakke med mig. Vi har ikke haft en 'normal' samtale siden han er trådt ind i dette hus. 

 

Harry, Louis, Zayn og Liam har været væk siden jeg vågnede. Jeg aner ikke hvor de er, de er sikker i studiet eller noget. Jeg har ikke prøvet at ringe til dem, for det giver mig god mulighed for at være alene med min bog. Jeg er cirka halvvejs og den er lige så god som jeg forventede. Da den er skrevet i 80'erne, betyder det bare at den har denne 'ældre charme'. Sproget er gammelt og jeg har haft problemer med nogle af ordrerne, men der findes ikke nogle ord, som man ikke kan slå op. 

Jeg tror Niall sover, for jeg har ikke set ham, ikke siden i går aftes. Selvom han er begyndt at snakke lidt med de andre, så har han knap nok sagt to ord til mig. Jeg ved ikke om det er en god eller dårlig ting, for det betyder at han ikke har fornærmet mig i al den tid. Den larmende stilhed mellem os er hård, men jeg kan se en lille forandring i ham og selvom den er minimal, så gør er det det hele værd. 

Jeg er så dybt begravet i min bogen, at jeg slet ikke opdager Niall. Jeg ser ham ikke komme ud af sit værelse, jeg ser ham først da han dumper ned i sofaen ved siden af mig. Det giver et sæt i mig og jeg er lige ved at miste mit greb om bogen. 

 

- God bog?

 

Jeg ser over på ham og lukker langsomt bogen i. Jeg nikker til ham, men holder en finger på den side jeg er nået til.

Han nikker bekraftende, men samtalen stopper ikke der. 

 

- Hvor er de andre henne?

 

Jeg trækker på skuldrende.

 

- Det ved jeg ikke. De var her ikke da jeg stod op.

 

Hvad vil han mig?

Han rynker brynene og læner sig en anelse frem.

 

- Har du fået nye briller?

 

Jeg retter på mine briller og ser på ham igen.

 

- Ja, mit syn er blevet dårligere. Altså, mit læse-syn. 

 

Han nikker.

 

- Er det derfor jeg ikke har set dem på dig før? Altså før nu?

 

Jeg nikker.

 

- Hvornår fik du dem?

 

Jeg tænker mig kort om.

 

- Det er ved at være en måneds tid siden…

 

Han ser væk og så tilbage på mig igen. Mit hjerte banker så hårdt, man skulle tro det prøver at banke sig vej ud gennem mit bryst.

 

- Du har ændret dig.

 

Jeg løfter overrasket mit øjenbryn.

 

- Og det kommer fra dig.

 

Han griner hæst for sig selv. Et grin jeg ikke kender til.

 

- Touché

 

Jeg spænder grebet om min bog og han ser stift på det slukket fjernsynet.

 

- Det kan godt være at jeg har ændret adfærd, men der er ting som ikke har ændret sig.

 

Han ser på mig og mit hjerte banker hurtigere. Jeg bliver mundlam og han holder vores øjenkontakt.

Hoveddøren flyver op og drengene er hjemme. Det giver et sæt i os begge. Niall rejser sig op og forsvinder ind på sit værelse.

Hvad mente han med det? Hvad har ikke ændret sig?

 

***

Klokken er syv om aften og vi har ikke set noget til Niall hele dagen. Jeg sidder og spiller kort med Harry og de andre tre ser fodbold. Harry har tændt op i pejsen, hvilket gør det hele en del mere hyggeligt.

 

- NEJNEJNEJNEJNEJNEJ!! Hvad fanden laver de? Der var helt frit!!

 

Louis råber af fjernsynet hvilket får mig og Harry til at fnise til hinanden.

 

- HA! Røvhul.

 

Jeg ser dumt på Harry.

 

- Vi spiller ikke røvhul?

 

Han ser forvirret ud.

 

- Gør vi ikke?

 

- Neeej, vi spiller 31.

 

Vores opmærksomhed ryger hen på Niall, som lige er trådt ind i stuen. Jeg ser på Harry og han ser på mig. Liam skruer ned for Tv’et og venter på, hvad Niall mon vil sige.

 

- Kennedy holder fest i aften.

 

Vi ser alle rundt på hinanden.

 

- Øhhm, jeg ved ikke om det er en god ide Niall?

 

Liam rejser sig op og ser på ham.

 

Niall ruller øjne.

 

- Altså, i kan vælge og tage med mig eller i kan vælge at lade være, men jeg tager afsted. Lige meget hvad.

 

De ser rundt på hinanden og jeg ved godt hvad det her fører til.

 

***

Jeg står på mig værelse og er i gang med at gøre mig klar. Jeg ved ikke om jeg overhoved har lyst til at tage af sted, men jeg gør det alligevel. Alle de andre tager med Niall og jeg ville ikke være alene tilbage.

Jeg har valgt at tage en sort og enkelt kjole på. Den sidder stramt om mine bryster og vider ned over mave, men ved hofterne, strutter den lidt ud. Jeg tager min yndlings ankel støvler på, der har en brun nuance og passer til min slidte cowboyjakke. Cowboyjakken går mig til hofterne og jeg ruller ærmerne en anelse op. Jeg beholder mine briller på og mit hår hænge løst over mine skuldre.

Jeg høre taxaen dytte og jeg smutte ud af  huset, ned til de andre. De står klar og jeg springerhalv ned af trappen.

 

- Undskyld, men jeg er her nu.

 

Liam åbner bildøren og ser på mig.

 

- Bare rolig, din timing er perfekt.

 

Jeg fanger Niall i at kigge på mig, men han ser ikke at jeg så det. Jeg lader som ingenting og hopper ind i bilen. Det er en slags minivane, med seks sæder. Louis sætter sig ind foran og Harry sætter sig ved siden af mig. Zayn og Liam sætter sig overfor os og Niall sætter sig ved siden af mig.

Niall smækker døren i og Chaufføren racer afsted. Han drejer skarpt om hjørnet og jeg hamre ind i siden på Niall. Mit hjerte banker og jeg kan mærke hans arm mod min. Jeg retter mig og ser ud af forruden igen.

 

- Undskyld…

 

Jeg kan mærke hans blik på mig, men jeg holder tvinger mig selv til at se ligeud.

 

Da vi når frem, hopper Louis ud af bilen for at åbne for os. Da jeg kommer ud, lægger han sin arm om mine skuldre og jeg lægger min arm rundt om hans liv. Man kan høre musikken fra festen helt ud på vejen, det er i et hus som befinder sig i et villakvarter.

Igen, kan jeg mærke Nialls blik. Det brænder hul i nakken på mig og da vi kommer indenfor, er der en del flere mennesker end man skulle tro. Vi står alle sammen ude i gangen og ser ind på alle de dansene mennesker som befinder sig i stuen. Der er flok som masser sig forbi os og de er hurtige til at mingle sig med resten af festen. Huset er en del støre end man kunne se udefra. Det ligner et stort diskotek. 

 

- Jeg kunne godt tænke mig en drink!

 

Jeg må råbe for de andre kan høre mig.

 

- Kom, Jeg ved hvor baren er!

 

Niall går forbi mig og vider ud blandt de dansende mennesker. Jeg ser op på Louis som giver tegn til at jeg skal følge med ham. Jeg følger tøvende med, men der er mange mennesker. Niall glider forbi dem som en glat ål, man skulle tro at de automatisk flytter sig for ham. Det er dog ikke lige så nemt for mig. Jeg bliver ramt af albuer, hænder og rystende kroppe. Jeg kæmper for at følge med ham, men han kommer længere og længere væk. Musikken er virkelig høj og temperaturen er virkelig høj. Jeg masser mig forbi et par der danser tæt, og da jeg ser op, er Niall væk. Jeg står midt på dansegulvet og aner ikke hvor jeg var på vej hen eller hvor jeg kom fra. Niall er forsvundet og det eneste jeg ser, er mennesker som kommer tætter og tætter på mig. Der er en som skubber til mig, i sit forsøg på at danse og jeg er lige ved at falde på røven. Jeg bander højlydt af dem, men det virker ikke til at de overhoved ser mig. Jeg bliver mast og skubbet og er lige ved at falde over mine egne fødder, da der er en som tager fat i mit håndled. Jeg bliver trukket fremad og da jeg ser op, ser jeg Niall. 

Han går stærkt fremad og jeg kan knap nok følge med. Han stopper op og venter kort på mig, men da jeg når hans side, lægger hans sin hånd på min lænd og tager fat i min hånd i stedet. Min hånd og ryg brænder, hans berøringer sætter ild til mig. Han fører mig let og elegant hen mod baren og det er først da vi når den, at han giver slip på mig. Jeg sætter mig tøvende op på en af barstolene og Niall bliver stående ved siden af mig.

Niall fanger hurtigt en bartænders opmærksomhed og han kommer og stiller sig ind foran os. Jeg skulle lige til at bestille, da Niall afbryder mig.

 

- En rom og cola og en Martini med is og et twist.

 

Jeg ser overrasket på ham. Han kan huske min bestilling, det har altid været min yndlings drink.  Det er ikke det eneste jeg drikker, men det er altid det jeg startet ud med.

Bartenderen nikker og forsvinder.

Musikken er så høj, at man skulle tro at mindst halvdelen vil vågne  op i morgen med en slem tinnitus.

Kennedy kommer hen og klapper Niall på skuldrende.

 

- Der er du man!

 

Han stiller sin drink på baren og bliver overrasket da han ser mig.

 

- Anna, dig havde jeg ikke forventet at se i aften.

 

Jeg trækker på skuldrende og vender mit fokus mod den bartender, som placere min Martini foran mig.

Kennedy hvisker noget i Niall's øre, men jeg kan ikke høre hvad han siger. En sidste gang, klapper han  Niall på ryggen og inden han vender sig om, blinker han til mig og væk er han. Ad.

 

- Hvad?

 

Jeg ser på Niall.

 

- Ikke noget…

 

Jeg tager en tår af mit glas og han stirre på mig.

 

- Hold op Anna… Du har det der ansigtsudtryk, hvor du har noget du gerne vil sige, men du tør ikke at sige det.

 

- Ikke noget, jeg er bare overrasket over at du stadig kan huske bestilling.

 

Han rynker brynene.

 

- Vi har været venner siden jeg kan huske? Selvfølgelig kan jeg huske din bestilling. Hvorfor tror du hele tiden det værste om mig?!

 

Han tager sit glas og forsvinder blandt de dansende mennesker. Shit.

Jeg drikker ud, og bestiller en øl før jeg går på jagt efter de andre. Jeg finder Liam over i nogle af sofaerne, alene.

 

- Hey, hvor er de andre?

 

Jeg sætter mig på bordet foran ham.

 

- Jeg blev væk fra dem…

 

Han trækker på skuldrende. Men jeg er glad for at have ham her alene.

 

- Øhmm… Tror du… øhh

 

Han læner sig frem og ser på mig.

 

- Tror du at Niall, er på vej i den ”rigtige retning”?

 

Liam tænker sig om og ser på mig igen.

 

- Ja, det tror jeg.

 

Jeg ser ned på min øl og han skubber til mit knæ.

 

- Jeg ved godt at det ikke følelse sådan, men i forholde til hvordan han var sidste uge? Så har han rykket sig en del.

Han har ikke råbt af os siden i mandags. Han har ikke drukket hele ugen…

 

- Undtagen i dag.

 

-Undtagen i dag.

 

Han sender mig et skævt smil.

 

- Han skal nok bliver bedre… tro mig.

 

Vi bliver afbrudt af Louis og Harry der kommer grinende hen til os. Louis slår sig ned ved siden af Liam og Harry sætter sig i den anden sofa.

 

- Hvor er Zayn?

 

Harry ser på Louis og Louis ser på Harry.

 

- Øhmmm…

 

De sender mig en grimasse og jeg ruller øjnene af dem.

 

***

Jeg har ikke set Niall siden han skred fra mig i baren. Vi har været her i et par timer og jeg har fået et par gode øl. Først var de ikke så gode, men de bliver bedre og bedre og jeg har mistet det præcise tal for hvor mange jeg har indtaget. 

 

- Hvor er toilettet?!

 

Jeg læner mig over mod Zayn som ser på mig med de øjne der siger ”Jeg har måske drukket lidt for meget”. Han griner kort.

 

- Ned af gangen og så er det til højre eller venstre, for enden af gangen.

 

Han peger over på den anden side af stuen. Jeg griner af ham og klapper ham to gange på skulderen.

Jeg vakler igennem den store dansemængde og hen til gangen. Der er ingen mennesker ude i gangen, men der er meget mere lys end inde i stuen. Jeg må blinke et par gange før jeg vender mig til det.

Gangen er lang, eller den følelse lang. Jeg slentre ned af gangen og står over for to døre, hm… jeg satser på den til højre.

Jeg åbner døren og vader ind, men mit hjerte synker og mit smil forsvinder. Jeg bliver mundlam og ved ikke hvad jeg skal sige.

Niall er på en seng med en pige, dog med tøj på, men det havde nok ikke forblevet sådan.

De stopper med det samme og trækker sig væk fra hinanden. Niall ser overrasket ud og jeg ser knap nok på ham.

 

- Undskyld…

 

Jeg mumler stille og lukker døren bag mig. Jeg trækker vejret tungt og strammer mit greb rundt om håndtaget inden jeg giver slip. Jeg høre Niall råbe et eller andet og lyden af noget glas der bliver smadret.

Jeg går med fast skridt ned af gangen, men før jeg når væk støder jeg ind i Kennedy.

 

- Heeeey… Anna!

 

Jeg ser på ham og prøver at gå forbi ham, men han griber fat i min arm og jeg ser tilbage på ham.

 

- Går du allerede?

 

Døren ned af gangen bliver flået op og Niall kommer ud. Han har fart på, men stopper brat op idet han ser Kennedy og mig.

 

- ja…

 

Jeg mumler stille mens jeg ser på Niall. Han spænder i sine muskler og ser skiftevis på Kennedy og mig.

Jeg prøver at gå vider, men Kennedy strammer sit greb om min arm.

Niall tager et skridt frem og jeg kan se musklerne under hans trøje, de er spændte.

Jeg stirre ind i Kennedys øjne, han har sikkert røget et eller andet.

 

- Slip. Mig.

 

Han griner kort.

 

- Lad nu være Anna, bliv nu lidt længere.

 

- Slip hende Kennedy.

 

Niall lyder vred og hans øjne kunne dræbe. Han ser på Niall og hans blik ændre sig.

 

- Lad nu være Niall, vi har det bare sjovt. Du ved? Som vi plejer.

 

Niall bliver sur og træder endnu et skridt frem. Han skubber så hårdt til Kennedy at han falder ned på gulvet og ind i væggen.

Kennedy tager sig til hoved og han se rasende ud.

 

- Hva’ fanden laver du Horan?! Først ignorer du mig i næsten en hel uge og så dukker du random op til en af mine fester og går amok!

 

Niall stirre på Kennedy og trækker vejret hurtigt. Ind og ud. 

 

- Du har ændret dig!

 

Jeg skynder mig væk fra dem, med kursen mod udgangen.

 

- Anna!

 

Niall er lige bage mig, men jeg skynder mig ud og væk fra ham. Jeg glider nemt forbi de dansende mennesker, men jeg snubler over dørtrinet i mit forsøg på at komme ud.

Niall prøver at hjælpe mig op, men jeg skubber hans hænder væk og rejser mig selv op.

 

- Fingrene væk!

 

Jeg marchere ud på vejen, men Niall griber fat i min arm og tvinger mig til at vende op.

 

- Vent nu lige!

 

Jeg bliver så frustreret at jeg vælger at råbe af ham.

 

- Lad mig nu være for helved!

 

Han bliver overrasket og tager et skridt tilbage. Han spænder i kæben, igen og han fjerne ikke sit blik fra mig.

 

- Jeg ved ikke hvem du er længere, du har forandret dig til noget jeg aldrig troede jeg skulle se.

 

Han bliver sur.

 

- Mig!? Hvad med dig!

 

Jeg tørrer frustreret en tåre væk fra min kind, jeg er ikke ked af det, jeg er sur, nej rasende.

 

- Hvad mener du med mig!? Jeg har sgu da ikke ændret mig!

 

Han fnyser.

 

- Hold da op, tror du virkelig ikke at jeg ville ligge mærke til det?!

 

- Ligge mærke til hvad!

 

Jeg slår frustrer ud med armene.

 

- Lige siden du cuttede mig ud af dit liv, er du flyttet hjemmefra, blevet selvstændig og du har planlagt dit fremtid fra punkt til prikke og jeg er ikke just en del af den!

 

Nu er jeg både forvirret og sur.

 

- Hvad snakker du om?! Det er sgu da DIG der forsvandt, det var DIG der cuttede mig væk fra dit liv og det er DIG hvis fremtid er så langt væk fra mig som den overhoved kan være!

 

Hans krop dirrer af vrede og det samme gør min.

 

- Det var dig, der sagde at JEG skulle skride af helveds til!

 

Han træder et skridt frem, men jeg rykker mig ikke ud af flækken. Hvornår har jeg sagt det?

 

- Og den måde dig og Louis flirter rundt med hinanden på, det giver mig kvalme!

 

Jeg ser åndsvagt på ham og er så tæt på at slå ham.

 

- Hvad! Vi flirter ikke! Han er sød ved mig og behandler mig godt, giver DET dig kvalme?!

 

Jeg venter på et svar, men han stirre bare på mig mens hans skuldre bevæger sig op og ned. Jeg kan mærke at vi har vækket en uønsket opmærksomhed omkring os, men lige nu, ser jeg kun på ham.  

 

- Han ved at jeg har brug for at grine og føle mig tilpas eftersom du sviner mig til, hver gang du får muligheden!

 

Jeg kan se at det gør ondt, men det er sandheden og det ved han godt. 

Niall bliver stum, men han stirrer stadig på mig.

 

- Ved du hvad? Nej, glem det…

 

Jeg går forbi ham og er på vej ind i huset igen. Han griber igen fat i min arm og jeg river mig løs.

 

- Stop.

 

Jeg ser på ham og hans ansigt siger mere en tusind ord. Jeg går vider ind i huset for at finde de andre, jeg vil hjem… nu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...