Julens Hjerte - Julekalender 2016

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
1449Visninger
AA

5. 5. December

Jamie var ikke sikker på hvor det var at hun var blevet sendt hen, af de sære mænd, men hun havde aldrig set noget sted som det her. Aldrig i hendes vildeste fantasi ville hun have kunne forstille sig at der fandtes et sted som her. I hendes byen kunne julepynt og juledekorationer, rage hende en høstblomst. De var grimme og kedelige. De virkede flade i sammenligning med det her sted. Jamie var sikker på at intet sted i verden ville se så levende ud igen. Intet sted ville nogen siden virke så varmt og indbydende. Det var som om at alt kulden var væk. Hun rystede ikke længder. Hun havde ikke ondt i benene og hun var ikke længer sulten. Selv om de fyldige dufte, burde have fået hendes mave til at kurre, fyldte de hende kun med rare billeder og den mæt og behagelig fornemmelse. Hun stod foran det hun tænkt måtte være værkstedet. Det var den største bygning der var og hun kunne hører svage lyde af små hammere og bjælder. Hun så på de to kæmpe juletræ som stod ved siden af døren. Sammenlignede med dem ville alle andre træ være visende og grå. Selv pynten havde en glød som ikke kunne beskrives. Den store dobbelt dør foran hende var indlagt med guld mønster. Nu længer hun så på dem, nu mere sikker var hun på at de bevægede sig. Mønstrene ændrede sig, de fortalte en historie og hun ikke kunne finde hoved og hale i. Jamie lagde en hånd på dørhåndtaget og trykkede ned. Døren gled stille op og hun stak hovedet ind. Hun blev mødte af endnu flere dufte, genkendelige dufter og dufte hun ikke var sikker på hvad var. Der var varmt og lyset var hyggeligt og ret. Jamie skyndte sig inden for. Hun kunne ikke se nogen, men lyden af værktøj som hamrede mod noget var blevet kraftigere. Hun gik lidt ned af gangen væk fra lyden af værktøj og så sig omkring. Lidt ned af gangen stod en dør på klem. Jamie kiggede ind i rummet. Det var tomt. Hun gik der ind og skubbede døren i bag sig. Det eneste i rummet var nogle blød lænestole foran en brændeovn. Væggene var af træ og der hang granguirlander hele vejen rund i rummet. Hun undrede sig over hvad et rum som det lavede i et værksted. Jamie tog tasken af ryggen og åbnede den. Hun trak et nyt sæt tøj frem fra tasken. Hun kiggede undere på det. hun havde aldrig set nogen gå i tøj som det her. Stoffet lignede læder, men det føltes bløder og letter. På jakkens ene ærme var et grønt mærke formet som et skjold. Det havde en rød kant og i midten var der afbillede en rød og hvid sukkerstok. Over skjoldet glimtede en lille guldstjerne. Det var underligt, men på en måde følte hun at tøjet passede perfekt ind i det her sted. Hun skyndte sig at skifte til det underlige sæt tøj. Det var overraskende behageligt og varmt at have på. Hun kiggede ned i tasken igen, der lå en brun pakke i bunden, inden i en hat. Hun tog hatten på. Den dækkede hendes øre og pressede hendes hår ned så hendes ansigt blev halvt skjult. ’godt’ tænkt hun, ’så er jeg da sikkert for video overvågning.’ Hun tog den brune pakke op. Den føltes tung og papiret var ruget under hendes finger. Hun åbnede den. Papiret raslede. Inden i lå en seddel og et par handsker. Hun læste med besvær sedlen, ønskende at hun havde gået mere i skole.

                      Kære Jamie.

Husk at tage disse handsker på inden at du tager julehjertet. Det skulle nødigt gå i stykker. Husk at det er meget gammelt og meget værdifuldt.

                      Alt held og lykke med din opgave

                      Hr. Krage

Jamie foldede sedlen sammen og lagde ned den ned i tasken. Hun lagde hendes andet tøj ned i tasken og lukkede den til. Hun tog tasken på igen og lagde handskerne i lommen, med en dyb vejrtrækning åbnede hun døren på klem og så ud. Gangen var stadig tom. Hun satte døren på klem som hun fandt den og begyndte at gå ned af gangen. Nu skulle hun så bare finde et julehjerte og finde ud igen. Det skulle da være lige til, hvis ikke stedet havde været enormt.

 

”Det her stinker. ” sagde Fnug. Han trampede surt afsted ved siden af Glitter.
”Det er bedre end at blive smidt ud af programmet. ” sagde Glitter og skubbede ham af sted med en hånd på hans ryg.
”Op med humøret, det er kun julen ud og så er du tilbage. ” prøvede hun.
”Ja tilbage til starten af i år. De satte mig tilbage et år. ” Fnug havde ikke tænkt sig at opgive at være stædig. Han kunne ikke se hvorfor at de mente at han skulle bevogte julens hjerte. Det var den kedeligste opgave at de kunne finde på. Der var aldrig nogen som prøvede at tagge hjertet, og ærligt talt kunne Fnug ikke se hvorfor at det var så vigtigt. Det hang bare der, på et juletræ i Julemandens kontor. Hvis det havde brug for at være bedre beskyttede, skulle de måske prøve at lægge nogle beskyttelse besværgelser på det. Glitter tog hårdt fadt i hans skulder. Han stoppede op og så på hende.
”Fnug, du kan ikke gøre det her, du må ikke være sur på dem. Prøv at være positiv omkring den her chance. Jeg vil ikke se dig mindste dine drømme. ” sagde hun alvorligt til ham. Fnug sendte hende et lille falsk smil.
”Jeg er ikke sur på dem. ” løj han.
”Du lyver. Jeg ved altid når du lyver. ” sagde hun. Fnug rullede med øjne.
”Fint, jeg er sur. Tilfreds?”
”Nej. ” Glitter lagde armene over kors. ”Du ved at jeg vil gå til verdens ende for dig, men du må altså vise at du vil gøre det samme for mig. ” Fnug kunne ikke være sur på hende. Han var sikkert slet ikke kommet ind i programmet hvis det ikke havde været for hende.
”Opfør dig ordentligt, for min skyld. ” Fnug nikkede langsomt.
”Kom, du må ikke komme for sent. ” Glitter skubbede ham afsted igen.

De drejede rundt om et hjørne. Agent Bjørn stod længer ned af gangen og ventede på dem. Fnug fik en knude i maven da han så ham.
”Agent Due, Kadet kronhjort. Lige til tiden, til en forandring. ” sagde han og gik dem i møde. Han sendte Fnug et opmuntrendes blik.
”Du kommer til at stå her foran døren, der kommer nogen forbi med mad til dig. Men du bliver her til du ha fri i aften. Er det forstået, kadet?” Fnug nikkede og så hen mod døren. Den var af samme mørke træ som alle de andre døre i værkstedet. Der hang en gylden dørhammer på den, formet som en sukkerstok. En grankreds med røde og gyldne bånd hang rundt om den. Håndtaget var var gyldent som dørhammeren og den var snørklede. Et varmt lys strømmede ud under døren og farvede gulvet orange. Agent Bjørn lagde en hånd på hans skulder.
”Fnug. Har du forstået?” spurgte han. Fnug nikkede.
”Kun julemanden, Julens rådsmedlemmer og agenter må gå der ind. ” Fnug nikkede igen. Det vidste han godt. Kontoret var lukket område. Han vidste at døren ikke var låst, men det var stadig forbudt at gå der ind. Fnug stillede sig ved siden af døren.
”Jeg tjekker ind på dig senere, hvis der sker noget slår du alarm. ” sagde agent Bjørn og lagde en lille fjernbetjening i hans hånd.
”Held og lykke. ” sagde Glitter og vinkede til ham. Agent Bjørn gik hen til hende.
”Husk, kun i nødstilfælde. ” sagde han over skulderen til Fnug. Glitter og agent Bjørn gik væk. Fnug fulgte dem med øjne til de var drejede rundt om hjørnet. Han sukkede og lænede sig op af væggen. Det her ville blive den længste dag i hans liv. Han lagde fjernbetjeningen ned i sin lomme og lod sig selv glide ned af væggen. Han foldede hænderne i skødet og så ned af gangen.

 

Jamie var overraskede over at hun ikke var stødt på nogen endnu og hun var begyndt at tage det mere afslappede, hun gik roligt frem og prøvede at lade som om at hun hørte til der. Jamie havde været sikker på at hun aldrig ville finde frem til julehjertet, indtil hun drejede rundt om et hjørne. Hun stoppede brat op. Der sad nogen for enden af gangen, ved siden af en dør. Hun trådte hurtigt tilbage. Det var tæt på. Forsigtigt kiggede hun frem og så ned af gangen. Der var kun den ene dør på gangen og hun havde en fornemmelse af at hun skulle igennem den. Hun pillede nervøst ved kanten af hendes jakke. Hun kiggede på personen ved siden af døren. Det var en dreng, omkring hendes egen alder. Hun kunne se at han havde det samme slags tøj på som hende, det var bare brunt i stedet for sort som hendes eget. Han rystede på hovedet, så hans mørke hår gled ned over hans ansigt. Jamie så overraskede på ham. Hans hår gled væk fra hans øre. De var spidse. Ikke bare som de så kantede ud. De var spidse som de kunstige øre at man kunne købe i forretninger. Den her opgave blev bare mærkeligere og mærkeligere. Hun overvejede hvordan at hun skulle komme fordi ham. Hun var ikke sikker på om drengen skulle forstille at være en vagt, eller han sad der fordi at han var i problemer. Hun håbede på det sidste, for det ville betyde at hun kunne komme igennem døren og lede efter julehjertet, uden af han ville spørger hende om noget. Hun tog sig sammen og trådt frem fra sit skjul. Hun gik ned af gangen i et roligt tempo. Hun kunne mærke sit hjerte banke mod hendes bryst. Hendes hænder svedte i hendes lommer og hun havde et stramt greb om handskerne. Da hun kom tættere på, kiggede drengen op. Hans øjne havde samme farve som grankredsen på døren ved siden af ham. Jamie havde aldrig set så pæne øjne.
”Agent. ” sagde han, men stemme lød som let snevejr og gav Jamie gåsehud. Hun kunne ikke vurdere om han snakkede til hende.
”Han er der ikke, men du kan ligge rapporten på han bord. ” sagde drengen, som om at han havde sagt det alt for mange gange og var træt af at gentage sig selv. Jamie turde ikke sige noget, så hun nikkede bare til ham og lagde hånden på dørhåndtaget. Hun så ned på drengen, som bukkede nakket igen. Hun gik ind gennem døren, som ikke var låst. Hun kiggede ind. Gulvet var af mørkt træ, som skinnede blankt. Der var et tæppe på gulvet. Kanten var grøn med guld mønster og midten var rød. Der var et stort vindue i den bagerste væg. Det gik fra gulv til loft. Tunge, røde gardiner indrammede vinduet. Der var guld broderi langs kanterne. Der var høje bogreoler fra gulv til loft. De var fyldt med læderindbundet bøger, med årstal i guldskrift på ryggen. Ved siden af en stor kamin, stod en stor lænestol. Ilden knitrede og sendte sin varme ud i rummet. Kaminen var omgivet af grenkæder og røde bånd. Sne kugler stod på række oven på den. Over kaminen hang et stort maleri. En stor mand, med et langt hvidt skæg, han havde et kærligt smil, som endt en varm bølge igennem Jamies krop. Midt i rummet, stod et kæmpe skrivebord. Det var skåret ud af rødligt træ, og var pyntet med gran og sløjfer. Der lugtede af brænde, gran og læder. Et stort juletræ stod i det ene hjørne at kontoret. Juletræet var pyntet med guld og røde kugler. Der brændte levede lys på grene. Om hver lys var bundet en rød sløjfe. Midt på træet hang et lille flettet julehjerte. Det var det eneste julehjerte at Jamie havde set, siden at hun var kommet. Hun gik ind i rummet og lukkede døren bag sig. Hun måtte skynde sig, særligt hvor drengen ude foran bare troede at hun lagde en rapport af. Hun tog handskerne op af lommen og gik over til træet. Hun tog tasken af og lynede den op. Hun tog handskerne på. Hun tog forsigtigt hjertet fra træet. Det føltes varmt igennem handskerne. Hun syntes at hun kunne føle det pulser. Jamie havde nær tabt det af overraskelse. Hun lagde det hurtigt ned i tasken, under vinter jakken. Det føltes skrøbeligt, men ikke på en måde hvor hun frygtede at det ville blive ødelagt af at ligge i tasken. Hun lynede tasken til og tog den på ryggen igen. Hun lagde handskerne tilbage i lommen. Hun så sig om i rummet en sidste gang inden at hun gik ud. Hun føltes sig helt kold, ikke engang det ellers varme tøj, kunne varme hende op. Hun gik hurtigt ud af rummet inden at hendes dårlige samvittighed kunne få hende til at ombestemme sig.
”Forsat god dag. ” sagde drengen. Jamie fik et lille chok og sendte ham et nervøst smil. Hun skyndte sig videre ned af gangen. Lugten af gran hang stadig i hendes næse. Med hjertet som begyndt at virke tungt i hendes taske, skyndte hun sig ned af gangen. Hun ville bare væk der fra så hurtigt så muligt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...