Julens Hjerte - Julekalender 2016

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
1192Visninger
AA

3. 3. December

Jamie lagde telefonen tilbage i lommen for tredje gang. Hun kunne ikke lade være med at tænke om Juels og Chris havde ret. Måske var det ikke klogt at tage imod mændenes tilbud, måske ville det bare være bedste at lade ting være som de plejede. Og så igen, hvis hun kunne bruge sin betaling til at komme langt væk fra den her by og hele sin fortid, det havde hun altid gerne ville. Tage et sted hen hvor hun kunne start helt forfra, hvor der ikke var nogen som kendte hende. Hvor hun kunne prøve igen, få en ny chance. Jamie tog telefonen frem igen. Lige gyldigt hvad hun gjorde, så vidste hun at hun havde brug for pengene. Hun fandt telefonens kontaktbog. Som de sære mænd havde sagt, var der kun et nummer i telefonen. Hun så sig omkring inden hun satte telefonen for øret. Skærmen var kold mod hendes hud. Det ringede to gange, så blev røret taget. Der lød et højt mekanisk pib og så talte en stemme, som Jamie gættede på var hr. Krage, det lød i hvert fald som ham.
"Jeg antager at du har taget en beslutning." Sagde han.
"Jeg gør det" svarede Jamie og bed sig i kinden.
"Der kommer en bil efter dig om to timer, ved broen." Sagde hr. Krage og lagde på. Jamie tog telefonen væk fra øret og stigerede på den. Hun vidste ikke hvad hun havde forventet, mere information, overraskelse, vejledning. Hvad som helst det kunne gøre hende mere sikker i sin sag. Hun lagde telefonen tilbage i lommen. Den føltes sært tung og kold mod hendes ben, mens hun gik afsted mod brugen.

Glitter kunne ikke lide at se Fnug hænge med hovedet. Men der var ikke noget hun kunne gøre for at opmuntre ham. Men hun håbede at der var noget at hun kunne gøre for hjælp ham. Glitter vidste at selv om det tit kunne virke som om at Fnug ikke brugte sit hoved, så var han faktisk meget klog. Hun håbede at hun kunne få råddet til at ind se det. Hun måtte tænke sig om et øjeblik da hun stod foran rådssalens væg, for at komme i tanke om hvor døren var. Hun fandt den og bankede på rådssalen. Hun havde hørt fra en veninde at råddet var der inde for at bestemme Fnugs skæbne. Glitter trippede utålmodig, mens hun ventede på at døren skulle gå op. Hun bankede på igen, lidt hårdere. Hun skulle til at banke på for tredje gang, da døren åbnede i et lysglimt. Hun lod armen falde ned langs siden og rettede sig op. Så gik hun med bestemt skridt ind gennem døren. Den lukkede uden en lyd bag hende igen og efterlod en blank væg.
”Agent Due, hvad kan vi gøre for dig?” Agent Ugle havde rejst sig op fra sin plads, da Glitter kom ind. Glitter blev nervøs, da hun mærkede julefeens øjne på sig. Hun havde altid set op til agent Ugle og hun håbede at hun en dag kunne blive en lige så god agent som Ugle var. Men hun havde endnu ikke fået sin første opgave, selv om hun nu havde været juleagent i et år. Glitter gik ind til midten af rummet og stillede sig foran råddet.
”Jeg håbede at jeg kunne få lov til at tale for Fnug endnu engang.” Fik hun frem. Hun prøvede at finde den selvtillid og bestemthed hun havde haft tidligere.
”Føler du at der er noget du ikke fik sagt sidst vi snakkede med dig? ” spurgte agent Slædehund, hans blik var kærligt og åbent. Glitter ville ønske at hun kunne snakke med ham alene.
”Fnug… ” begyndte hun.
”Kadet Kronhjort. ” rettede agent Ugle hende.
”Jeg ved at kadet Kronhjort har mere at byde på. Jeg kender ham, han er kloge, klogere end de fleste jeg kender. Han tror bare ikke på det selv. ” sagde Glitter.
”Agent Due.” agent Bjørn rejste sig. Han virkede enorm i forhold til de to andre agenter. ”Jeg har altid ment at kadet Kronhjort er smart og efter min mening opføre han sig som han gør, fordi at almindelig agent træning keder ham. Men det er ikke en undskyldning og det er ikke en grund til ikke at sætte ham på plads. ” Glitter bukkede nakken. Hun vidst at agent Bjørn havde ret, men hun kunne ikke få sig selv til at sig det.
”Agent Due, jeg forstår din bekymring for din ven. Vi har alle brug for gode venner i vores liv som vil støtte os og tale for os. Men lige nu er der mere du kan gøre for kadet Kronhjort ved at være hos ham. ” sagde Agent Slædehund. Han gjorder et nik med hovedet og døren i væggen gik op i et lysglimt. Glitter forstod at hun ikke kunne gøre mere og vendte sig for at gå. Hun tøvede et øjeblik og sendte et bedende blik over skulderen til agent Bjørn og agent Slædehund. Hun håbede at de to ville se mildere på sagen, end agent Ugle ville. Agent Slædehund sendte hende et beroligende blik. Glitter nedtrykt ud af rummet. Hun havde virkelig troede at hun kunne gøre noget, at hun kunne få dem til at droppe det hele.

Jamie havde aldrig troede at hun skulle prøve at køre i en limousine. Hun tøvede i langtid inden at hun gik op til bilen, den holdt inde ved siden af broen. Chaufføren steg ud af bilen og begyndte at spejle efter hende, inden at hun trådte ud a broens skygge. Hun så sig omkring mens hun gik op mod limousinen. Hun trak armene op om skulderne. Chaufføren åbnede døren for hende og sendte hende et opmuntrende nik, da hun kom tætter på. Jamie overvejede om hun skulle vende om og løber over til Juels. Men måden at hun havde slået ham og Chris af dagen før, fik hende til at indse at hun måtte gøre færdigt, hvad hun havde startet. Hun satte sig ind på bagsædet. Chaufføren lukkede døren bag hende. Der var halv mørkt i bilen. Jamie trak jakken sammen og sig. Hun rykkede over til det ene vindue og så ud på gaderne og byen der susede afsted. Hun pillede ved beklædningen på døren. Hun følte sig meget beskidt i den ren bil. Hun kunne ikke tro at mændene ville en så dyr bil for at hente hende. Hun havde være fint tilfreds med en taxa.
Limousinen havde kørt et godt stykke og Jamie var begyndt at døse hen. Bilen stoppede endelig på foran en gammel lufthavn og hun satte jeg op med et spjæt. Jamie steg ud af bilen inden at chaufføren kunne nå at komme om og åbne for hende. Hun så hen mod de store lagerhaller. Så vidt hun vidste havde lufthavnen ikke været i brug i mens hun havde været i live. Foran den ene af hallerne holdt et fly klart. Det var ikke så stort som dem at folk fløj på ferie i. De tre mænd stod foran flyet og ventede på hende.
”Nyd deres tur. ” sagde chaufføren og vinkede hende på vej. Jamie så efter bilen der kørte væk. Hr. Krage kom over mod hende.
”Jamie, det glæder mig at du ville tage imod vores tilbud. ” sagde han. Jamie syntes at det lød som om at det lød som om at han måtte presse ordet ’glæder’ ud.
”Jeg havde ikke regnet med at vi skulle flyve nogen steder. ” sagde hun og så over på flyet.
”Det skal vi heler ikke, du skal. ”
”Jeg har ikke noget pas, eller noget andet tøj at tage med. ” sagde hun og så ned af sig selv.
”Vi har sørget for det hele. ” sagde hr. Krage og fulgte hende hen til flyet.
”Hvor skal jeg hen?” spurgte Jamie, fast besluttede på at få nogle flere svar.
”Langt mod nord.” Jamie kneb øjne sammen, hun var sikker på at han holdt noget tilbage.
”Hvor langt?”
”Du ville sikkert ikke tro, mig hvis jeg fortalte dig det. ”
”Du må prøve. For jeg tager ikke med uden at jeg ved hvor jeg skal hen. ” sagde hun og stoppede op.
”Du skal til et ganske særligt sted, så ukendt at der er meget diskussion om hvor det befinder sig. ” sagde hr. Krage og så hende i øjne. En kuldegysning løb igennem hende. Der var noget i måde at han talte på som fik det til at krible i hende på en ubehagelig måde. Hun rev sig løs fra hans blik og gik det sidste stykke hen til flyet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...